Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Vidnesbyrd for menigheden bind 9, Page 144

takkesange. Han, som har udrustet os med de evner, der dygtiggør os til at blive Guds medarbejdere, venter af os, at vi skal indøve vore stemmer således, at vi kan tale og synge, så alle kan forstå os. Det er ikke en skrigene sang, det kommer an på, men klar tone, tydelig udtalelse af ordene og stødhed i stemmen. Lad alle tage sig til at indøve stemmen, så de kan synge til Guds pris med klare bløde toner og ikke med den skurrende eller skrigende stemme, som er så ubehagelig at høre på. Evnen til at synge er en Guds gave; lad den blive brugt til hans ære.

Lad visse personer blive udset til at deltage i sangen under møderne. Og lad den blive akkompagneret med musikinstrumenter i øvede spillers hænder. Vi bør ikke sætte os imod brugen af musikinstrumenter i vor virksomhed. Denne del af gudstjenesten må foregå sømmelig og med orden; thi i sangen priser man Gud.

Dog er det ikke bare nogle få, som altid skal synge. Så ofte som det lader sig gøre, bør man lade hele forsamlingen synge med.

Enighed under nådegavernes forskellighed

Enighed under nådegavernes forskellighed.

I vore bestræbelser for de store menneskeskarer i byerne bør vi gå grundig til værks. Virksomheden i storbyerne kan ikke drives med af en enkelt arbejder. Gud virker på forskellige måder og han har sine redskaber, som han udruster med forskellige evner.

En arbejder er en flyvende taler, en anden en dygtig skribent, en tredje kan holde oprigtige, alvorlige, varme bønner, en fjerde er udrustet med sangevne, en femte forstår at gøre Guds ord letfatteligt. Enhver af disse skal være et mægtigt redskab for Gud, fordi han samarbejder med ham. Een gives visdoms tale, en anden kundskabs tale, en anden tro; men alle skal virke for den ene og samme Mester. De

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»