Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 9 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Enhed i Kristus Jesus

    ENHED I KRISTUS JESUS
    Loma Linda, Californien, den 24.August, 1905.
    Til vore brødre der tilknyttet forlagsvirksomheden i College View
    [Medens jeg var til det rådsmøde i generalkonferensens bestyrelse, der blev afholdt i september 1904, blev mit sind dybt bekymret for den enhed, der bør ledsage vort værk. Jeg var ikke i stand til at følge alle møderne, men i nattens timer blev scene efter scene fremstillet for mig og jeg følte, at jeg havde et budskab at bringe vort folk mange steder.
    VM9 184.1

    Mit hjerte smerter, når jeg ser, at vi med så vidunderlige tilskyndelser til at bringe vore evner og kræfter frem til det allerhøjeste udviklingstrin er tilfredse med at være dværge i Kristi værk. Guds ønske er, at alle hans arbejdere skal blive fuldvoksne mænd og kvinder i Kristus. Hvor der er liv, er der vækst. Væksten vidner om livet. Ord og gerninger bringer verden et levende vidnesbyrd om, hvad Kristendommen gør for Kristi efterfølgere.VM9 184.2

    Når I udfører jeres tildelte arbejde uden at øve strid og kritisere andre, vil frihed, lys og kraft ledsage det og give de institutioner og foretagender, I er knyttet til, karakter og indflydelse.VM9 184.3

    Husk, at I aldrig er på sikker grund, når I er oprørte og bærer en byrde for at rette på hver eneste sjæl, som kommer jer nær. Hvis I giver efter for fristelsen til at kritisere andre, udpege deres fejl og nedbryde det, de udfører, kan I være sikre på, at det vil mislykkedes for jer at udføre jeres egen del ædelt og godt.VM9 184.4

    Dette er en tid, hvor enhver i en ansvarsfuld stilling og ethvert menighedsmedlem bør bringe alle sider af deres arbejde i nøje samklang med Guds ords lære. Med utrættelig agtpågivenhed, inderlig bøn og ord og handlinger, der er præget af Kristus, skal vi vise verden, hvad Gud ønsker, hans menighed skal være.VM9 185.1

    Fra sin høje stilling så Kristus, herlighedens konge, himmelens Majestæt, menneskets tilstand. Han ynkedes over menneskenes svaghed og syndighed og kom for at åbenbare, hvad Gud er for mennesket. Idet han forlod de kongelige sale og iførte sin guddommelighed menneskelighed, kom han til denne verden for på vore vegne at danne en fuldkommen karakter. Han valgte ikke sin bolig blandt jordens rige. Han blev født i fattigdom, var af lav herkomst og levede i den foragtede landsby Nazaret. Så snart han var gammel nok til at brug værktøj, deltog han i forsørgelsen af familien.VM9 185.2

    Kristus ydmygede sig selv, for at komme til at stå som menneskehedens leder og imødegå de fristelser og udholde de prøvelser, som menneskeheden må gennemgå og udholde. Han måtte vide, hvad menneskeheden blev udsat for af den faldne fjende, for at han kunne komme dem til hjælp, som fristes.VM9 185.3

    Kristus er blevet vor dommer. Faderen er ikke dommer. Ingen af englene er det. Han, som iførte sig menneskelighed og levede et fuldkomment liv i denne verden, skal dømme os. Han er den eneste, der kan være vor dommer. Vil I huske dette, brødre? Vil I huske dette, I, der er prædikanter? Vil I huske dette, fædre og mødre? Kristus iførte sig menneskelighed, for at han kunne blive vor dommer. Ingen af os er blevet udset til at være en dommer for andre. Alt, hvad I kan gøre, er at holde selvet under disciplin. Jeg beder jer i Kristi navn om at give agt på den befaling, han giver jer om aldrig at sætte jer selv på dommersædet. Fra dag til dag har dette budskab lydt i mine ører: “Stig ned fra dommersædet. Stig ned i ydmyghed.”VM9 185.4

    Aldrig har der været en tid, hvor det var vigtigere for os at fornægte os selv og daglig tage vort kors op, end netop nu. Hvor megen selvfornægtelse er vi villige til at øve?VM9 186.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents