Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Vidnesbyrd for menigheden bind 9, Page 192

herlighed. “Brødre,” sagde han, “jeg har fundet ud af det. Jeg har erfaret, at vi skal benytte en fremgangsmåde, som har Guds ords garanti: ‘I skal aldrig snuble.’ Nu skal jeg fortælle jer om det.”

Så fortalte han, at han havde lagt mærke til, at en bror, som var en fattig fisker, havde følelsen af, at han ikke blev højt respekteret, som han burde, at br. Howland og andre tænkte, at de stod højere end ham. Dette var ikke sandt, men det mente han og i adskillige uger kom han ikke til møderne. Så gik br. Howland til hans hjem og knælede foran ham og sagde: “Min broder, tilgiv mig. Hvad er det, jeg har gjort?” Manden tog ham i armen og prøvede på at rejse ham op. “Nej,” sagde br. Howland, “hvad har du imod mig?” “Jeg har ikke noget imod dig.” “Men det må du have”, sagde hr. Howland, “for tidligere kunne vi tale sammen, men nu taler du ikke til mig mere og jeg ønsker at vide, hvad der er i vejen.”

“Rejs dig op, br. Howland,” sagde han. “Nej,” sagde br. Howland, “jeg vil ikke.” “Så må jeg komme ned,” sagde han og faldt på knæ og bekendte, hvor barnagtigt han havde været og hvor mange onde tanker, han havde kælet for. “Og nu,” sagde han, “vil jeg lægge det hele til side.”

Mens br. Howland fortalte dette, skinnede hans ansigt af Guds herlighed. Netop som han var færdig, kom fiskeren og hans familie ind og vi havde et ualmindeligt godt møde.

Tænk, om nogle af os fulgte br. Howlands fremgangsmåde. Hvis vi gik til vore brødre, når de nærer onde tanker og sagde til dem: “Tilgiv mig, hvis jeg på nogen måde har skadet dig,” så kunne vi måske bryde Satans fortryllelse og fri vore brødre for deres fristelser.

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»