Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Vidnesbyrd for menigheden bind 9, Page 211

budskabet, thi en trængsels tid kommer, en sådan trængselstid, “som der ikke har været fra den tid, et folk blev til”.

Vi må være forsigtige, så vi ikke siger eller gør noget, som vil opflamme det sorte folks følelser imod de hvide. Lad os ikke ved vor handlemåde gøre stillingen værre, end den er. Hvor forsigtig arbejderne end virker, vil de alligevel vække modstand, uden at der sættes i gang en agitation over racespørgsmålet. Lad os rydde kongevejen. Giv Gud anledning til at virke. Ingen må lægge hindringer i vejen for ham. Gud kan lægge sine planer og styre på en måde, som mennesker umulig kan. Lad os komme i hu, at vor første og største gerning er at prædike ordet, at forkynde bibelens advarsler.

Herren vil, at alle skal optage denne gerning med et lærvilligt sind. Prædikanterne er ikke alle helligede i sandheden. Herren ønsker, at alle skal lægge stridsvåbene ned. Skrøbelige mennesker bør vogte sig for at gøre noget, som vil udslukke håbet om at optage virksomhed på vanskelige steder, hvor racefordommen og modstanden er rådende.

Et middel, hvorved fordommen kan overvindes og man kan få adgang til folket, er den lægevidenskabelige missionsgerning, som bør påbegyndes ikke bare på ét sted men på de mange steder, hvor sandheden endnu ikke er blevet forkyndt. Vi må virke som lægemissionærer for at trøste syndsbetyngede sjæle og oplyse dem om Frelsens Evangelium. Denne gerning vil vise sig at være et bedre middel til at nedbryde fordommens skranker end noget andet.

Sabbaten

Sabbaten.

Vi må bruge stor forsigtighed og visdom under fremstillingen af sabbatsspørgsmålet. Der skal megen nåde og kraft fra Gud til for at styrte den afgud, som man har dannet sig af den falske sabbat. Løft banneret op, ja løft det op, højere og stadig højere. Peg på det tyvende Kapitel i anden Mosebog,

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»