Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»

Vejen til Kristus , Page 16

Kapitel 2—Synderens behov for Kristus

Mennesket var oprindelig udstyret med ædle egenskaber og en velafbalanceret karakter. Det var perfekt i sit væsen og i harmoni med Gud. Dets tanker var rene, og dets mål hellige. Men gennem ulydighed blev dets egenskaber fordrejede. Dets natur blev så svækket gennem overtrædelse, at det var umuligt for det af egen styrke at modstå ondskabens magt. Det blev gjort til fange af Satan og ville være forblevet sådan for altid, hvis ikke Gud havde grebet specielt ind. Det var fristerens formål at splitte den guddommelige plan ad ved menneskets skabelse og fylde jorden med smerte og ødelæggelse. Og han ville pege på al denne ondskab som et resultat af Guds arbejde med at skabe mennesket.

I sin syndfri tilstand nød mennesket et lykkeligt fællesskab med ham, “i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult” (Kol 2,3). Men efter syndefaldet kunne det ikke længere finde glæde i hellighed, og det forsøgte at gemme sig for Gud. Sådan er tilstanden stadig i et ufornyet hjerte. Det er ikke i harmoni med Gud og finder ingen glæde ved fællesskabet med ham. Det syndige menneske kunne ikke trives i Guds nærvær; det undveg de hellige væseners

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»