Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»

Vejen til Kristus , Page 17

selskab. Hvis det blev tilbudt adgang til himlen, ville det ikke være til nogen glæde for det. Den uselviske kærligheds ånd, som hersker dér — hvor hvert hjerte svarer på den uendelige kærligheds hjerte — ville ikke vække genklang i det syndige menneskes sjæl. Dets tanker, dets interesser, dets motiver ville være helt anderledes dem, som er fremtrædende hos de syndfri beboere dér. Det ville blive en falsk tone i himlens melodi. Himlen ville være et tortursted for dette menneske; det ville skjule sig for ham, som er lys og centrum for himlens glæde. Det er ikke noget fjendtligt dekret fra Guds side, som udelukker de onde fra himlen; de er lukket ude, fordi de selv er uegnede til dens fællesskab. For dem ville Guds herlighed være en ødelæggende ild. De ville byde ødelæggelsen velkommen, så de kunne skjule sig for hans ansigt, som døde for at frelse dem.

Det er umuligt for os i egen kraft at undslippe den syndens suppedas, som vi er sunket ned i. Vores hjerter er onde, og vi kan ikke ændre dem. “Hvem kan gøre det urene rent? Ikke én!” “Det kødelige sind er fjendskab mod Gud: for det er ikke underlagt Guds lov, og kan i den grad heller ikke være det” (Job 14,4; Rom 8,7). Uddannelse, kultur, viljestyrke og menneskelig anstrengelse har alle deres rette plads, men her er de magtesløse. De kan måske frembringe en

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»