Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»

Vejen til Kristus , Page 8

lov — loven om kærlighed — som har ført lidelse og død med sig. På trods af dette finder vi tegn på Guds kærlighed midt i den lidelse, som er et resultat af synden. Der står skrevet, at Gud forbandede jorden på grund af mennesket (1 Mos 3,17). Torne og tidsler — de besværligheder og prøvelser, som gør menneskets liv til et liv med arbejde og besvær — blev pålagt mennesket for dets eget bedste som en del af den forberedelse, der er nødvendig for Guds plan om at løfte mennesket op fra den ruin og nedværdigelse, som synden har forårsaget. I dens faldne tilstand er verden imidlertid ikke blot sorg og smerte. Naturen selv bringer budskaber om håb og trøst. Der findes blomster på tidslen, og tornene er dækket af roser.

På hver eneste knop i svøb står der skrevet: “Gud er kærlighed”. Det kan læses på hvert spirende strå. De dejlige fugle, der fylder luften med deres glade sange, de vidunderligt farvede blomster, der i deres fuldkommenhed fylder luften med dufte, de høje træer i skovene med deres enorme kroner af levende grønt — alle vidner de om Guds ømme, faderlige omsorg og om hans ønske om at gøre sine børn lykkelige.

Guds ord åbenbarer hans karakter. Han har selv tilkendegivet sin uendelige kærlighed og medfølelse. Da Moses bad: “Lad mig dog se din herlighed,” svarede Gud: “Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig” (2 Mos 33,18-19).

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Hit» Forward»