Ubetydelige undskyldninger for forsømmelse

Forældre forsvarer sig med ubetydelige undskyldninger for ikke at interessere sig for lektierne med deres børn, og de svigter i at blive fortrolig med skrifterne. Fædre så vel som mødre undskylder sig fra at opdrage deres egne sind. De søger ikke først Guds rige og hans retfærdighed, men ophøjer det timelige over det åndelige og evige. Denne efterladenhed for Gud og forsømmelse af hans ord er det eksempel de giver efter for deres børn, som danner deres tanker efter den verdslige norm og ikke efter den ophøjede norm givet af Kristus. Nogle fædre vil fordrive tiden med deres egen fornøjelse, i samtale over verdslige ting, og tage Gud ud af deres tanker og hjerter. Hvor meget mere indbringende er det at være en trofast Kristi discipel, i gang med at ransage skrifterne så de helt i gennem kan være udrustet til alle gode gerninger, og være i stand til at give en forstandsmæssig udlægning af det ord der er givet af Gud til at lede vore trin til de evige lande.
Det høres at mødre beklager at de ikke har tid til at lære deres børn, ingen tid at undervise dem i Guds ord. Men de samme mødre finder tid til det ydre, tid til at besmykke sig med læg og flæser på kjolerne og unyttige syninger. Unødig pynt på deres egne klæder og deres børns. Sindets indvortes prydelse og sjælens dannelse forsømmes som om den er ringere end klædningens prydelse. Mødrenes og børnenes tanker er udhungret for at følge skik og mode.RSSA 19.1