Uddannelsens forbindelse med frelsen

Gennem synden blev mennesket skilt fra Gud. Hvis ikke frelsesplanen havde været, ville en evig adskillelse fra Gud, en endeløs nats mørke, være blevet dets skæbne. Ved Frelserens offer er samfund med Gud atter blevet muliggjort. Vi kan ikke personligt træde frem for ham. I vor syndighed kan vi ikke skue hans ansigt; men vi kan se ham og have samfund med ham i Jesus, Frelseren.“Kundskaben om Guds herlighed åbenbares os på Kristi åsyn.“Det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv.” 2Kor. 4,6; og 5,19.UD 28.1

“Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, ..... fuld af nåde og sandhed.”“I det var liv, og livet var menneskenes lys.” Joh. 1,14; 1,4. Kristi liv og død, prisen for vor genløsning, er for os ikke blot løftet om og pantet på livet, ikke blot midlet til atter at gøre visdommens skatte tilgængelige for os; de er en videre og højere åbenbaring af hans karakter, end selv de hellige i Eden kendte.UD 28.2

Og mens Kristus lukker Himmelen op for mennesket, åbner det liv, som han tildeler, menneskets hjerte for Himmelen. Synden ikke blot ude­lukker os fra Gud, men tilintetgør i menneskets sjæl både ønsket om og evnen til at kende ham. Det er Kristi opgave at nedbryde hele dette ondskabens værk. Sjælens evner, som er lammede af synden, det formørkede sind, den fordærvede vilje, har han magt til at styrke og helbrede. Han åbner universets rigdomme for os, og ved ham bliver der givet os magt til at opfatte og tilegne os disse skatte.UD 28.3

Kristus er det sande lys, som oplyser hvert menneske. Joh. 1,9. Ligesom ethvert menneske har liv ved Kristus, sådan modtager også enhver sjæl gennem ham en stråle af det guddommelige lys. Ikke blot forstands­mæssig, men åndelig kraft, en opfattelse af det rette, et ønske om godhed, findes i hvert eneste hjerte. Men der er en modstridende magt, som bekæmper disse principper. Følgerne af, at der blev spist af træet til kundskab om godt og ondt, åbenbarer sig i hvert eneste menneskes erfaringer. Der findes i menneskets natur en tilbøjelighed til at gøre det onde, en magt, som det ikke kan modstå uden hjælp. For at holde stand imod denne magt, for at nå til det ideal, som det i sin inderste sjæl anser for at være det eneste værdige, kan det kun finde hjælp hos en eneste magt. Denne magt er Kristus. At samarbejde med denne kraft er, hvad mennesket aller­mest behøver. Burde ikke dette samarbejde være det højeste mål inden for alle bestræbelser for at opdrage og uddanne?UD 29.1

Den sande lærer lader sig ikke tilfredsstille af andenklasses arbejde. Han er ikke tilfreds med at føre sine elever frem til en standard, som er ringere end den ypperste, som det er muligt for dem at nå. Han kan ikke være tilfreds med kun at meddele dem teknisk kundskab, med at gøre dem til dygtige bogholdere, duelige håndværkere eller fremgangsrige forretningsmænd. Han vil bestræbe sig på at bibringe dem sandhedens, lydighedens, ærens, retskaffenhedens og renhedens grundsætninger, som kan gøre dem til en positiv kraft til samfundets stabilisering og højnelse. Han ønsker fremfor alt, at de skal tilegne sig livets store lære om uselvisk tjeneste.UD 29.2

Gennem sjælens forbindelse med Kristus og ved at modtage hans visdom som rettesnor og hans kraft som hjertets og livets styrke bliver disse principper en levende kraft, som danner karakteren. Når denne forening er sket, har eleven fundet visdommens kilde. Han har inden for sin rækkevidde kraften til at virkeliggøre de højeste idealer. Han har mulighed for at opnå den højeste uddannelse til livet i denne verden, og på grundlag af den oplæring, han her har erhvervet sig, påbegynder han den uddannelse som indbefatter evigheden.UD 30.1

At uddanne og at frelse er i den højeste betydning ét, thi i uddannelsen ligesom i genløsningen kan ingen lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus.“Thi Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham.” 1Kor. 3,11; Kol. 1,19.UD 30.2

Selv under ændrede forhold retter den sande uddannelse sig efter Skaberens plan planen i skolen i Edens have. Adam og Eva blev undervist gennem direkte samfund med Gud; vi skuer lyset fra kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn.UD 30.3

Uddannelsens store grundprincipper er stadig uforandrede.“De står i al evighed fast” (Sl. 111,8); thi de er grundprincipperne i Guds karak­ter. At hjælpe eleven til at forstå disse grundsætninger og til at opnå en sådan forening med Kristus, som vil gøre disse grundsætninger til en herskende kraft i livet, burde være lærerens hovedbestræbelse og hans bestandige formål. Den lærer, der gør dette til sit mål, er i sandhed Kristi medarbejder, og han arbejder sammen med Gud.UD 30.4