Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 126

KAPITEL 23—BERØA OG ATHEN

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 17, 11-34

IBerøa fandt Paulus jøder, der var villige til nærmere at undersøge de sandheder, han lærte. I Lukas’ beretning siges der herom: “Jøderne dér var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således. Så kom da mange af dem til tro, og ikke få af de fornemme græske kvinder og mænd. Men da jøderne i Tessalonika fik at vide, at Guds ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte ligeledes dér røre og uro blandt skarerne.”

Berøas indbyggere var ikke snæversindede og fordomsfulde. De var villige til at undersøge, hvorvidt den lære, apostlene prædikede, var sandfærdig. De granskede Bibelen ikke af nysgerrighed, men for om muligt at opdage, hvad der var blevet skrevet angående Messias. Daglig forskede de i de inspirerede beretninger, og når de sammenlignede det ene skrift med det andet, stod himmelske engle ved deres side og oplyste deres tanker og påvirkede deres sind.

Hvor end i verden evangeliets sandheder bliver forkyndt, påvirkes de, som af et ærligt hjerte ønsker at gøre det rette, til flittigt studium af skrifterne. Hvis i de sidste dage af denne verdens historie de, for hvem der forkyndes principielle sandheder, ville følge Berøas indbyggeres eksempel og daglig granske skrifterne og sammenligne Guds ord med det budskab, der bringes dem, ville der i dag være en mængde mennesker, der adlød Guds love, hvor der nu er forholdsvis få. Men når nogen fremkommer med uønskede bibelske sandheder, er der mange, der nægter at undersøge dem nærmere. Skønt de ikke er i stand til at modbevise skriftens tydelige lærdomme, udviser de den største modvilje mod at granske de beviser, man giver dem. Nogle er af den mening, at selv om disse lærdomme virkelig er sande, så har det kun ringe betydning, om de modtager det nye lys eller ej; og de klamrer sig til tiltalende opdigtede historier, som fjenden benytter til at lede sjæle på vildspor. På denne måde forblindes deres sind af vildfarelser, som skiller dem fra Himmelen.

Alle skal dømmes i forhold til det lys, de har fået. Herren udsender sine sendebud med et frelsesbudskab, og han vil gøre dem,

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»