Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 191

KAPITEL 34—EN HELLIG TJENESTE

Gennem sit liv og sin lære har Kristus givet et fuldendt forbillede på den uselviske tjeneste, som har sit udspring i Gud. Gud lever ikke for sit eget. Ved at skabe verden og opretholde alt tjener han stadig andre. “Han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige.” Matt. 5, 45. Denne højeste form for tjeneste har Faderen overgivet sin Søn. Jesus fik det hverv at stå i spidsen for menneskeheden ved sit eksempel på, hvad det vil sige at tjene. Hele hans liv var under tjenestens lov. Han tjente alle, ydede til alle.

Atter og atter forsøgte Jesus at gøre dette princip til en fast grundregel blandt disciplene. Da Jakob og Johannes fremkom med deres bøn om at være de første, sagde han: “Den, som vil være stor iblandt jer, han skal være jeres tjener; og den, som vil være den første iblandt jer, han skal være jeres træl. Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” Matt. 20, 26-28.

Siden sin optagelse til Himmelen har Kristus udført sin gerning på jorden ved hjælp af udvalgte sendebud, gennem hvem han taler til menneskenes børn og sørger for deres behov. Som menighedens store overhoved overvåger han sit værk ved de menneskers medvirken, som Gud har indsat til at handle som hans stedfortrædere.

Det er et alvorligt ansvar, der hviler på dem, Gud har kaldet til at arbejde med tale og undervisning for opbygningen af hans menighed. De skal i Kristi sted bønfalde mænd og kvinder om at lade sig forsone med Gud, og de kan kun opfylde deres hverv ved at modtage visdom og kraft ovenfra.

Kristi tjenere er de åndelige vogtere af de mennesker, der er betroet til deres varetægt. Deres gerning er blevet sammenlignet med vægteres. I gamle dage stod der ofte skildvagter på byernes mure, hvor de fra fordelagtige punkter kunne overse vigtige stillinger, der skulle bevogtes, og alarmere, hvis fjenden nærmede sig. Af deres troskab afhang sikkerheden for alle indenfor murene.

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»