Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 207

KAPITEL 37—PAULUS’ SIDSTE REJSE TIL JERUSALEM

Delle kapitel er bygget over Ap. G. 20, 4 til 21, 16

Paulus nærede et brændende ønske om at nå til Jerusalem før påske, fordi han så kunne få lejlighed til at møde dem, der fra alle verdens kanter ville komme for at overvære højtiden. Det var hans store håb, at han på en eller anden måde kunne medvirke til at bortrydde sine vantro landsmænds fordomme, så de kunne bringes til at tage imod evangeliets vidunderlige lys. Han ville også gerne træffe menigheden i Jerusalem og overbringe dem de gaver, som de hedningekristne menigheder havde sendt til deres fattige brødre i Judæa. Og han håbede ved dette besøg at tilvejebringe en fastere tilknytning mellem dem, der var omvendt fra jødedommen, og dem, der var omvendt fra hedenskabet.

Da han havde afsluttet sit arbejde i Korint, besluttede han at sejle direkte til en af havnene ved Palæstinas kyst. Alle forberedelser var i orden, og han skulle lige til at gå om bord i skibet, da han fik at vide, at jøderne havde sammensvoret sig om at berøve ham livet. Tidligere var disse troens modstandere altid blevet skuffede i deres bestræbelser for at gøre ende på apostlens virksomhed.

Nu vakte det atter jødernes harme, at evangeliets forkyndelse lykkedes så godt. Alle vegne fra indløb der beretninger om den nye læres udbredelse, hvorved jøder blev frigjort fra overholdelse af ceremonilovens forskrifter, og hvorved der indrømmedes hedningerne den samme ret som jøderne til at være Abrahams børn. Da Paulus prædikede i Korint, forkyndte han de samme ar-gumenter, som han med så stor kraft fremførte i sine breve. Hans eftertrykkelige hævdelse af, at “her er ikke forskel på græker og jøde, omskåren og uomskåren” (Kol. 3, 11), blev af hans fjender betragtet som gudsbespottelse, og de besluttede, at han skulle bringes til tavshed.

Da Paulus havde modtaget en advarsel om denne sammensværgelse, bestemte han at lægge vejen om ad Makedonien. Han måtte opgive sin plan om at nå til Jerusalem i rette tid til påskehøjtiden, men han håbede at kunne være der ved pinsetid.

“Sopater fra Berøa, Aristarkus og Sekundus, som begge var fra Tessalonika, Gajus fra Derbe og Timoteus samt Tykikus og Trofimus fra provinsen Asien” ledsagede Paulus og Lukas på rejsen. Paulus medbragte en

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»