Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 51

KAPITEL 9—DE SYV FATTIGFORSTANDERE

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 6.1-7

På denne tid, da disciplenes antal voksede, begyndte de græsktalende jødekristne at knurre imod de hebraisktalende over, at enkerne iblandt dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling.”

Den første kirke bestod af mange forskellige slags mennesker af forskellig nationalitet. Dengang Helligånden blev udgydt pinsedag, “boede der i Jerusalem gudfrygtige jødiske mænd fra alle folkeslag under himmelen.” Ap. G. 2, 5. Blandt dem, der havde hebræernes tro, og som var samlede i Jerusalem, var der nogle, der almindeligvis kaldtes grækerne, og mellem dem og Palæstinas jøder havde der længe hersket mistillid og endog strid.

De, som var blevet omvendt ved apostlenes virken, var blevet mildere og forenedes ved Kristi kærlighed. På trods af tidligere fordomme var alle velvillige mod hverandre. Satan vidste, at så længe denne enhed vedblev at bestå, ville det ikke lykkes ham at standse evangeliets sandheder; og han prø-vede at drage fordel af tidligere tankevaner i det håb, at det derved kunne lykkes ham at få indført en uenighedens ånd i menigheden.

Derfor skete det, at da disciplenes antal forøgedes, lykkedes det fjenden at vække mistanke hos nogle, der tidligere havde været vant til at betragte deres brødre i troen med skinsyge og til at kritisere deres åndelige ledere; og derfor “begyndte de græsktalende jødekristne at knurre imod de hebraisktalende.” Grunden til klagen var en påstand om, at de græske enker blev forsømt ved den daglige uddeling af hjælp. Enhver ulighed ville have været i modstrid med evangeliets ånd, og dog var det lykkedes Satan at vække mistanke. Der måtte hurtigt tages forholdsregler for at fjerne enhver anledning til misfornøjelse, for at ikke fjenden skulle triumfere i sine bestræbelser for at bringe splittelse blandt de troende.

Disciplene var nået til et kritisk punkt i deres erfaringer. Under apostlenes kloge førerskab, hvor der blev handlet endrægtigt ved Helligåndens kraft, udviklede arbejdet sig hastigt for evangeliets budbringere. Menigheden voksede bestandig, og denne tilvækst i medlemsantallet lagde stadig tungere byrder på de ansvarshavende. Intet enkelt menneske eller selv flere mennesker kunne til stadighed bære disse byrder alene uden at

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»