Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 64

KAPITEL 12—FØRST FORFØLGER OG SÅ DISCIPEL

Dette kapitel er bygger over Ap. G. 9, 1-18.

En af de mest fremtrædende blandt de jødiske ledere, som blev dybt rystet over den fremgang, der fulgte evangeliets forkyndelse, var Saulus fra Tarsus. Skønt Saulus af fødsel var romersk borger, var han dog af jødisk slægt og havde fået sin uddannelse i Jerusalem hos de betydeligste rabbinere. Saulus var “af Israels folk, af Benja-mins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer, nidkær forfølger af kirken, ulastelig efter lovretfærdighedens krav.” Fil. 3, 5. 6. Af rabbinerne blev han anset for at være en meget lovende ung mand, og man nærede store forhåbninger om, at han skulle blive en nidkær forkæmper for den gamle tro. Hans ophøjelse til at være medlem af det jødiske råd gav ham en magtstilling.

Saulus havde spillet en fremtrædende rolle ved Stefanus’ forhør og domfældelse, og de slående beviser på Guds nærværelse hos martyren havde fået Saulus til at betvivle retfærdigheden i den sag, han havde sluttet sig til mod Jesu disciple. Han var blevet dybt rystet. I sin tvivlrådighed henvendte han sig til dem, hvis visdom og dom han fuldtud stolede på. Præsternes og rådsherrernes argumenter overbeviste ham til slut om, at Stefanus var en gudsbespotter, at den Kristus, som martyrdisciplen havde prædiket om, var en bedrager, og at de, som beklædte de hellige embeder, måtte have retten på deres side.

Det var ikke uden alvorlige overvejelser, at Saulus kom til denne slutning. Men til sidst blev han på grund af sin opdragelse og sine fordomme, sin agtelse for sine tidligere lærere og sin stolthed over at være velanskrevet, rustet til at gøre oprør mod samvittighedens røst og Guds nåde. Og da han var blevet helt sikker på, at præsterne og de skriftkloge havde ret, blev Saulus meget skarp i sin bekæmpelse af den lære, som Jesu disciple forkyndte. Hans virksomhed med at få kristne mænd og kvinder slæbt for retten, hvor nogle af dem blev dømt til fængsel og andre endog til døden, kun på grund af deres tro på Jesus, bragte sorg og mismod over den nylig oprettede menighed og fik mange til at redde sig ved flugt.

De, som var blevet fordrevet fra Jerusalem på grund af denne forfølgelse, “drog imidlertid omkring og forkyndte evangeliets ord.” Ap. G. 8, 4.

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»