Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 70

KAPITEL 13—FORBEREDELSENS DAGE

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 9,19-30

Efter sin dåb afbrød Paulus sin faste og “blev nogle dage hos disciplene i Damaskus. Og straks begyndte han i synagogerne at prædike om Jesus, at han er Guds Søn.” Frimodigt forkyndte han, at Jesus af Nazaret var den længselsfuldt ventede Messias, som “døde for vore synder, efter skrifterne, og at han blev begravet, og at han er opstået på den tredie dag,” hvorefter han blev set af de tolv og også af andre. “Men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne foster.” 1 Kor. 12, 3. 4. 8. Hans bevisførelse ud fra profe-terne var så afgørende, og hans bestræbelser så øjensynligt bistået af Guds kraft, at jøderne blev forvirrede og ikke var i stand til at give ham svar.

Rygtet om Paulus’ omvendelse var kommet som en stor overraskelse for jøderne. Han, der var draget til Damaskus “med fuldmagt og myndighed fra ypperstepræsterne” for at pågribe og forfølge de troende, prædikede nu evangeliet om en korsfæstet og opstanden Frelser, støttede dem, der allerede var disciple og bragte stadig nye omvendte til den tro, han engang havde bekæmpet så hårdt.

Paulus havde tidligere været kendt som en nidkær forkæmper for den jødiske religion og en utrættelig forfølger af Jesu disciple. Modig, uafhængig og udholdende, som han var, ville hans evner og opdragelse have gjort det muligt for ham at gøre fyldest i næsten enhver stilling. Han kunne diskutere med sjælden klarhed og kunne med sin bidende sarkasme stille sin modstander i et langtfra misundelsesværdigt lys. Og nu så jøderne denne unge og usædvanlig lovende mand slutte sig til dem, han tidligere havde forfulgt, og dristigt prædike i Jesu navn.

Når en general falder i slaget, har hans hær mistet ham, men hans død giver ikke fjendens hær større styrke. Men når en fremragende mand går over på fjendens parti, mister man ikke blot hans hjælp, men de, han slutter sig til, får en afgjort fordel. Saulus fra Tarsus kunne på vejen til Damaskus let være blevet dræbt af Herren, og forfølgerne ville derved være gået glip af en stor kraft. Men efter sit forsyn skånede Gud ikke blot Saulus’ liv, men omvendte ham og førte således en af fjendens forkæmpere over på Kristi side. Paulus, der var en veltalende

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»