Johannes præstegerning

Apostlen Johannes tilbragte sine første år i selskab med ulærde fiskere i Galilæa. Han kunne ikke glæde sig ved en skoleuddannelse, men i omgangen med Kristus, den store lærer, opnåede han den højeste uddannelse, som dødelige mennesker kan få. Han drak ivrigt af visdommens kilde og søgte så at lede andre til det vand, som “i ham bliver et kildespring til evigt liv” Joh. 4,14. Hans jævne sprog, den ophøjede kraft i de sandheder, han forkyndte, og den åndelige varme, som prægede hans undervisning, gav ham adgang til alle klasser. Men end ikke de troende var i stand til helt at forstå de hellige hemmeligheder i den guddommelige sandhed, som blev forklaret i hans taler. Han syntes hele tiden at være besjælet af Helligånden. Han søgte at få folkets tanker til at fatte det usynlige. Den visdom, hvormed han talte, fik ordene til at falde som dug, der blødgjorde og formilder sjælen.DVL 66.1

Efter Kristi himmelfart stod Johannes frem som en trofast og ivrigt arbejder for Mesteren. Sammen med andre fik han del i Helligåndens udgydelse på pinsedagen, og med ny nidkærhed og kraft fortsatte han med at tale livets ord til folket. Han blev truet med fængsel og død, men han lod sig ikke skræmme.DVL 66.2

Folkeskarer fra alle klasser kom for at lytte til apostlenes prædiken, og de blev helbredt for deres sygdomme ved Jesu navn, det navn, som var så hadet blandt jøderne. Præsterne og lederne blev rasende i deres modstand, da de så de syge blive helbredt og Jesus ophøjet som livets fyrste. De frygtede, at hele verden snart ville tro på ham og så anklage dem for at have myrdet den Store Læge. Men jo mere de anstrengte sig for at standse denne vækkelse, des flere troede på ham og vendte sig fra de skriftkloges og farisæernes lære. De blev fyldt med harme og lagde hånd på Peter og Johannes og satte dem i offentlig forvaring. Men Herrens engel åbnede fængslets døre om natten og førte dem ud og sagde: “Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord! ” Apg. 5,20.DVL 67.1

Ved enhver passende anledning vidnede Johannes med troskab og alvor om sin Herre. Han så, at det var en tid fyldt med farer for menigheden. Satans vildfarelser trivedes alle vegne. Folkets tanker blev ført på vildspor af skepticismens forvirring og forførende lærdomme. Nogle, som foregav at være tro mod Guds’ sag, var bedragere. De fornægtede Kristus og hans evangelium og indførte forkastelige vranglærdomme samt levede i overtrædelse af den guddommelige lov.DVL 67.2

Kristi uendelige kærlighed var Johannes’ yndlingsemne. Ligesom et barn tror på en god og kærlig fader, således troede han på Gud. Han kendte Jesu karakter og mission, og når han så sine jødiske brødre famle sig frem uden en stråle fra retfærdighedens sol til at oplyse deres sti, længtes han efter at fremholde Kristus for dem som Verdens Lys.DVL 68.1

Den trofaste apostel så, at deres blindhed, deres stolthed, overtro og uvidenhed om skrifterne bandt deres sjæl i lænker, som aldrig ville blive brudt. Den fordom og det had imod Kristus, som de hårdnakket nærede, ville føre til nationens undergang og tilintetgøre deres håb om evigt liv. Men Johannes fortsatte med at fremstille Kristus for dem som den eneste vej til frelse. Beviset for, at Jesus fra Nazaret var Messias, var så tydeligt, at Johannes erklærede, at intet menneske behøvede at vandre i vildfarelsens mørke, når et sådant lys tilbydes ham.DVL 68.2

Bedrøvet over farlige vildfarelser Johannes levede længe nok til at se evangeliet om Kristus blive prædiket fjern og nær og tusinder ivrigt tage imod dets undervisning. Men han blev fyldt med sorg, da han mærkede, at farlige vildfarelser sneg sig ind i menigheden. Nogle, som modtog Kristus, erklærede, at hans kærlighed fritog dem fra lydighed imod Guds lov. Derimod lærte mange, at lovens bogstav skulle holdes, også alle de jødiske skikke og ceremonier, og at dette, uden Kristi blod, var nok til frelse. De fastholdt, at Kristus var en god mand ligesom apostlene, men de fornægtede hans guddommelighed. Johannes så de farer, menigheden ville blive udsat for, hvis de antog disse ideer, og han imødegik dem hurtigt og bestemt. Han skrev til en højagtet medarbejder i evangeliets tjeneste, en dame med et godt omdømme og en udstrakt indflydelse:DVL 68.3

“Thi mange forførere er draget ud i verden, og de bekender ikke, at Jesus er Kristus, kommen i kødet. Sådan er forføreren og Antikrist. Agt vel på jer selv, at I ikke skal miste det, vi nåede ved vort arbejde, men få fuld løn. Enhver, der går videre og ikke bliver i Kristi lære, har ikke Gud; den, der bliver i Kristi lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, ham skal I ikke give husly og ikke byde velkommen. Thi den, som byder ham velkommen, gør sig medansvarlig i hans onde gerninger.” 2Joh. 7-11.DVL 69.1

Johannes fik ikke lov til at udøve sin gerning uden store hindringer. Satan var ikke uvirksom. Han tilskyndende onde mennesker til at gøre en ende på denne Guds mands nyttige liv, men hellige engle beskyttede ham mod deres angreb. Johannes skulle stå som et trofast vidne om Kristus. Menigheden behøvede hans vidnesbyrd i farens stund.DVL 69.2

Ved hjælp af fordrejelse og usandhed søgte Satans udsendinge at opvække modstand imod Johannes og imod Kristi lære. Splid og vranglære truede nu menigheden. Uforfærdet mødte Johannes disse vildfarelser. Han spærrede vejen for sandhedens modstandere. Han skrev og formanede menighederne, for at lederne af denne vranglære ikke skulle have den mindste opmuntring. Der er også i vore dage onder, der ligner dem, som truede den første menigheds fremgang, og vi burde give nøje agt på apostlens lære om disse ting. Fra mange sider, og især fra dem, som bekender sig til helliggørelse, høres råbet: “I må have kærlighed.” Men kærlighed er for ren til at dække over ubekendt synd. Johannes’ undervisning er vigtig for dem, som lever i de sidste dages farer. Han havde været nær knyttet til Kristus, han havde lyttet til hans undervisning og havde været vidne til hans store mirakler. Han aflagde et overbevisende vidnesbyrd, som gjorde hans fjenders usandheder virkningsløse.DVL 70.1