Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Et lydefrit offer

    Atter skover apostlen til de troende: “Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.” Rom. 12,1. Det gamle Israel fik særskilt påbud om, at intet dyr, der var behæftet med nogen som helst lyde eller sygdom, måtte frembæres som et offer for Gud; kun de mest fuldkomne skulle vælges til dette formål. Ved profeten Malakias irettesatte Herren sit folk meget strengt for afvigelse fra denne undervisning.DVL 29.1

    “En søn ærer sin fader, en træl frygter sin herre. Men er jeg Fader, hvor er da min ære, og er jeg Herre, hvor er da frygten for mig? siger hærskarers Herre til eder, I præster, som ringeagter mit navn. I spørger: Hvorved har vi ringeagtet dit navn? Ved at bringe urent brød på mit alter! I spørger: Hvorved har vi gjort det urent? Ved at sige: Herrens bord er lidet værd. Når I bringer blinde dyr som offer, er der så ikke noget ondt deri? Når f bringer halte og syge dyr, er der så ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger hærskarers Herre.” I bringer noget røvet, ja, halte og syge dyr; det er offergaven, I bringer! Skulle jeg ønske at modtage den af eders hånd? siger Herren.” Mal. 1,6-8. og 13.DVL 29.2

    Skønt disse ord blev talt til Israel på hin tid, indeholder de en lærdom for Guds børn i dag. Når apostlen opfordrer sine brødre til at fremstille deres legemer “som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer”, fremhæver han grundsætningerne for sand helliggørelse. Den består ikke blot i en teori, en sindsbevægelse eller en frase; den er e levende, virksomt princip, der griber ind i det daglige liv. Den kræver, at vore vaner med hensyn til mad, drikke og klædedragt er sådan, at de sikrer vedligeholdelsen af vor legemlige, åndelige og moralske sundhed, for at vi må kunne fremstille vore legemer ikke som et offer, der er ødelagt af forkerte vaner, men “som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer”.DVL 30.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents