Ingen helliggørelse uden lydighed

Jeg har mødt mange, som hævdede, at de levede uden synd. Men når disse mennesker blev prøvet med Guds ord, viste det sig, at de åbenlyst overtrådte hans hellige lov. De tydeligste beviser på det fjerde buds evige gyldighed og forpligtende krav vækkede ikke deres samvittighed. De kunne ikke benægte Guds krav, men de prøvede at undskylde deres overtrædelse af sabbatten. De hævdede, at de var helliggjorte, og at de tjente Gud på alle ugens dage. De sagde, at der var mange gode mennesker, som ikke holdt sabbatten. Når mennesker var helliggjorte, ville ingen forbandelse hvile over dem, selv om de ikke holdt den. Gud var alt for barmhjertig til at straffe dem for ikke at holde den syvende dag. Naboerne ville betragte dem som sære, hvis de holdt sabbatten, og de ville ikke have nogen indflydelse i verden; de måtte derfor følge den almindelige skik.DVL 71.1

Ved et offentligt møde i New Hampshire aflagde en dame sit vidnesbyrd om, at Guds nåde herskede i hendes hjerte, og at hun helt tilhørte Herren. Derefter udtrykte hun sin overbevisning om, at dette folk gjorde meget godt ved at vække syndere op til at se den fare, de var i. Hun sagde: “Sabbatten, som dette folk fremstiller for os, er Bibelens eneste sabbat,” og hun fortsatte med at sige, at hun havde været meget urolig i sit sind over dette emne. Hun så store prøvelser forude, som hun måtte gennemgå, hvis hun skulle holde den syvende dag. Den næste dag kom hun igen til mødet og aflagde sit vidnesbyrd, idet hun sagde, at hun havde spurgt Herren, om hun skulle holde sabbatten, og han havde svaret, at det behøvede hun ikke at gøre. Hun havde nu fået ro i sin sjæl for dette emne. Derpå gav hun en meget gribende tilskyndelse til alle om at nå op til Jesu fuldkomne kærlighed, hvor der ikke var nogen fordømmelse for sjælen.DVL 72.1

Denne kvinde var ikke i besiddelse af ægte helliggørelse. Det var ikke Gud, som fortalte hende, at hun kunne blive helliggjort, når hun levede i ulydighed mod et at hans tydelige bud. Guds lov er hellig, og ingen kan ustraffet overtræde den. Den, som fortalte hende, at hun kunne fortsætte med at bryde Guds lov og være syndfri, var mørkets magters fyrste, den samme, som gennem slangen sagde til Eva i Edens have: “I skal ingenlunde dø.” 1Mos. 3,4. Eva smigrede sig med, at Gud var alt for kærlig til at straffe hende for ulydighed mod hans udtrykkelige bud. Tusinder anfører den samme spidsfindighed som undskyldning for deres ulydighed imod det fjerde bud. De, som har Kristi sind, vil holde alle Guds bud uanset omstændighederne.Himmelens Majestæt siger: ,Jeg har holdt min faders bud.” Joh. 15,10.DVL 72.2

Adam og Eva dristede sig til at overtræde Herrens bud, og det frygtelige resultat af deres synd skulle være en advarsel til os om ikke at følge deres eksempel på ulydighed. Kristus bad for sine disciple med disse ord: “Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.” Joh. 17,17. Der gives ingen ægte helliggørelse undtagen ved lydighed mod sandheden. De, som elsker Gud af hele deres hjerte, vil også elske alle hans bud. Det helliggjorte hjerte er i harmoni med Guds lovs forskrifter, for de er hellige, retfærdige og gode.DVL 73.1