Naturligt at bære frugt

De, som bestræber sig på at henlede opmærksomheden på deres gode gerninger, og som stadig taler om deres syndfri tilstand og søger at fremhæve deres religiøse udvikling, bedrager kun deres egne sjæle. En sund person, som kan udføre livets sysler, og som dag efter dag går til sit arbejde med frisk mod og med sundt blod strømmende gennem sine årer, taler ikke om sit stærke legeme til enhver, han møder. Sundhed og vigør er hans naturlige tilstand, og han er derfor næppe opmærksom på, at han besidder en så rig velsignelse.DVL 13.2

Således forholder det sig med den, der i sandhed er retfærdig. Han er sig ikke sin godhed og fromhed bevidst, Kristne principper er blevet det kildevæld, hvorfra hans liv og vandel udstrømmer, og det er lige så naturlig for ham at bære åndens frugt, som det er for figentræet at bære figner eller for rosenbusken at frembringe roser. Hans væsen er så mættet med kærlighed til Gud og til mennesker, at han udfører Kristi gerning med et villigt hjerte.DVL 14.1

Enhver, der kommer inden for rækkevidden af hans indflydelse, vil mærke skønheden og vellugten af hans kristne liv, medens han selv ikke er opmærksom derpå, fordi det er i samklang med hans livsvaner og tilbøjeligheder. Han beder om guddommeligt lys og elsker at vandre i dette lys. Hans mad og drikke er at gøre den himmelske faders vilje. Hans liv er skjult med Kristus i Gud, men han roser sig ikke deraf og synes heller ikke at være sig det bevidst. Guds smil hviler over de ydmyge og sagtmodige, der følger nøje i Mesterens fodspor; engle føler sig tiltrukket af dem og finder behag i at dvæle ved dem. De, som mener, at de er nået op på et højt trin, og som ynder at fremhæve deres gode gerninger, anser måske disse andre for uværdige til nogen opmærksomhed; men himmelske engle bøjer sig kærligt over dem og omgiver dem som en ildmur.DVL 14.2