Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    En fejlfri personlighed

    Daniel var underkastet lige så stærke fristelser, som de unge i dag er udsat for, alligevel var han tro mod den religiøse opdragelse, han havde fået i sin barndom. Han var omgivet af kræfter, der ville ødelægge dem, som vakler mellem princip ,og tilbøjelighed, men Guds ord fremstiller ham som en fejlfri personlighed. Daniel turde ikke sætte sin lid til sin egen moralske styrke. Bøn var for ham en nødvendighed. Han gjorde Gud til sit værn, og i alle livets gøremål frygtede han Gud.DVL 22.2

    Daniel besad den ægte ydmygheds ynde. Han var tro, urokkelig og ædel. Han søgte at leve i fred med alle, men når det drejede sig om principper, var han ubøjelig som de høje cedertræer. Over for dem, som havde myndighed over ham, var han ærbødig og lydig i alt, når det ikke stred imod hans troskab mod Gud, men han havde så høj en erkendelse af Guds krav, at jordiske herskeres krav var underordnet. Selviske hensyn kunne ikke få ham til at forsømme sin pligt.DVL 23.1

    Daniels karakter er fremstillet for verden som et slående eksempel på, hvad Guds nåde kan gøre for mennesker, der af naturen er faldet og fordærvet af synd. Beretningen om hans ædle, selvfornægtende liv er en opmuntring for os almindelige mennesker. Den kan styrke os til ædel modstand mod fristelse og til i ydmyghed at stå fast på det rette under de hårdeste prøver.DVL 23.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents