Kapitel 34—FREMGANGSMÅDER DER ØDELÆGGER KARAKTEREN

Forældre kan så ødelæggelsens sæd. — I misforståelse bibringer forældre deres børn lærdomme, der vil vise sig at være til børnenes fordærvelse og bringe dem selv vanskeligheder. ... I stor udstrækning holder forældrene deres børns fremtidige lykke i deres egne hænder. På dem hviler den vigtige opgave at danne disse børns karakter. Den oplæring, de får i barndommen, vil følge dem hele livet igennem. Forældrene sår den sæd, som vil spire og bære frugt enten til godt eller til ondt. De kan berede deres sønner og døtre til lykke eller til elendighed.^{1Vejledning for menigheden I, s. 122.}BIH 171.1

Gennem forkælelse eller med jernhånd. — Børn bliver ofte forkælet fra de er små, og forkerte vaner fæstner sig. Forældrene har bøjet det unge træ. Ved deres opdragelsesmetode udvikler karakteren sig enten til at blive vanartet eller til at blive harmonisk og smuk. Men medens mange begår en fejl ved at forkæle børnene, går andre til den modsatte yderlighed og regerer over dem med jernhånd. Ingen af disse følger Bibelens anvisninger; men begge udfører en frygtelig gerning. De former deres børns sind og skal gøre regnskab på Herrens dag for den måde, hvorpå de har gjort dette. Evigheden vil åbenbare følgerne af det, der er udført i dette liv.^{2Testimonies for the Church IV, s. 368. 369.}BIH 171.2

Ved at undlade at oplære dem for Gud. — Ved at undlade at oplære deres børn til at følge Herrens vej og gøre, som han har befalet, forsømmer forældrene en højtidelig pligt.^{3Manuskript 12, 1898.}BIH 171.3

Nogle [børn] er blevet overladt til at gøre, hvad de havde lyst til; andre er blevet kritiseret og gjort modlø- se. Men de har ikke fået ret megen venlighed og opmuntring eller ret megen påskønnelse.^{4Manuskript 34 1893.}BIH 171.4

O! om mødrene blot ville arbejde med visdom, besindighed og beslutsomhed på at opdrage og undertrykke deres børns sanselige natur, hvor ville megen synd da blive standset i opløbet, og hvilket utal af prøvelser ville menigheden da blive sparet for! . . . Mange sjæle vil gå tabt for evigt på grund af, at forældrene forsømte at give deres børn en passende opdragelse og lære dem at bøje sig for autoriteten i deres ungdom. At kæle for fejl og dække over oprør er ikke at lægge øksen ved det ondes rod, men vil vise sig at være til tusinder af sjæles undergang. Hvorledes vil forældrene kunne stå Gud til regnskab for deres frygtelige pligtforsømmelse?^{5Testimonies for the Church IV, s. 92. 93.}BIH 172.1

Ved skødesløst at lege med synden. — Børnene har brug for årvågen pasning og vejledning som aldrig før, for Satan kæmper for at få magt over deres sind og hjerter og for at drive Guds Ånd ud. Den frygtelige tilstand blandt vor tids unge udgør et af de stærkeste tegn på, at vi lever i de sidste dage; men manges ødelæggelse kan spores direkte tilbage til forældrenes forkerte behandling af børnene. Knur over irettesættelser har slået rod og bærer opsætsigheds frugt. Skønt forældrene ikke er tilfredse med den karakter, deres børn udvikler, kan de ikke se de fejl, der gør dem til det, de er. . . .BIH 172.2

Gud fordømmer den skødesløshed, der leger med synd og forbrydelser, og den følelsesløshed, der er sen til at opdage dens ødelæggende tilstedeværelse i bekendende kristnes familie.^{6Samme, s. 199. 200.}BIH 172.3

Af mangel på retledning. — Da de ikke styrer og retleder deres børn rigtigt, vokser tusinder op med misdannede karakterer, med en slap moral og uden særlig uddannelse i livets praktiske pligter. De er overladt til at gøre med deres tilskyndelser, tid og intellektuelle evner som de har lyst. Fædre og mødre bærer skylden for, at Guds værk lider tab på grund af disse vanrøgtede talen- ter. Hvilken undskyldning vil de give ham, hvis tjenere de er, og som har betroet dem den hellige pligt at sætte sjælene i deres varetægt i stand til at udvikle alle evner til ære for deres skaber?^{7Samme V, s. 326.}BIH 172.4

Forældrene har ment, at de elskede deres børn; men det har vist sig, at de var deres værste fjender. De har ladet det onde fortsætte uhindret. De har tilladt deres børn at kæle med synden, hvilket er som at kæle med en hugorm, der ikke blot vil hugge efter den, som kæler med den, men efter alle, der kommer i nærheden af den.^{8Fundamentals of Christian Education, s. 52. 53.}BIH 173.1

Ved at overse åbenlyse fejl. — I stedet for at forene sig med dem, der bærer byrderne, højne den moralske standard og gudfrygtigt arbejde med hjerte og sjæl på at rette børnenes fejl beroliger mange forældre deres samvittighed ved at sige: “Mine børn er ikke værre end andres.” De søger at skjule de åbenlyse fejl, som Gud hader, for at deres børn ikke skal blive fornærmede og slå ind på en fortvivlet vej. Hvis den oprørske ånd er i deres hjerter, er det langt bedre at undertvinge den nu end at give den lov til at udvikle sig og styrkes ved overbærenhed. Hvis forældrene ville gøre deres pligt, ville tingenes tilstand blive ændret. Mange af disse forældre er faldet fra Gud. De har ingen visdom fra ham til at opdage Satans anslag og undgå hans snarer.^{9Testimonies for the Church IV, s. 650. 651.}BIH 173.2

Ved at forkæle og give efter for børnene. — Ofte forkæler forældrene deres små børn og giver efter for dem, fordi det forekommer lettere at styre dem på den måde. Det går mere gnidningsløst at lade dem få deres vilje end at bremse de uregerlige tilbøjeligheder, der kommer op i dem. Men det er en fej metode. Det er syndigt således at unddrage sig ansvaret; for der kommer en tid, hvor disse børn, hvis ubeherskede tilbøjeligheder har fæstnet sig som egentlige laster, vil bringe skam og skændsel over dem selv og deres familie. De går ud i det pulserende liv, uforberedte på dets fristelser og uden tilstrækkelig styrke til at kunne holde dets ind-viklede forhold og besværligheder ud; lidenskabelige, overmodige og uregerlige søger de at få andre til at bøje sig for deres vilje, og når dette mislykkes, mener de, at verden har behandlet dem forkert, og vender sig imod den.^{10Samme, s. 201.}BIH 173.3

Ved at så forfængelighedens sæd. — Overalt hvor vi kommer, ser vi børnene blive føjet, forkælet og rost uden forstand. Det er medvirkende til at gøre dem forfængelige, frække og indbildske. Forfængelighedens sæd sås let i det menneskelige hjerte af uforstandige forældre og værger, der uden tanke på fremtiden roser og forkæler de unge, som er i deres varetægt. Egenrådighed og stolthed er onder, som forvandlede engle til dæmoner og stængede Himmelens porte for dem. Og alligevel opdrager forældrene ubevidst, men systematisk deres børn til at blive Satans medhjælpere.^{11Pacific Health Journal, jan. 1890.}BIH 174.1

Ved at blive slaver for teen-agers. — Hvor mange forslidte og bebyrdede forældre er ikke blevet slaver for deres børn, medens børnene ifølge den undervisning og opdragelse, de har fået, kun lever for at behage, more og forherlige sig selv. Forældrene sår den sæd i deres børns hjerter, som vil give en høst, de ikke bryder sig om at høste. Under denne oplæring vil børnene som ti-, tolv- eller sekstenårige mene, at de er meget kloge, og forestille sig, at de er rene vidundere, og betragte sig som alt for erfarne til at være underkastet deres forældre og som alt for ophøjede til at nedværdige sig til at udføre hverdagslivets pligter. Kærligheden til fornøjel-ser behersker deres sind, og egoisme, stolthed og oprør afføder bitre resultater i deres liv. De godtager Satans antydninger og opelsker en ugudelig ærgerrighed efter at tage sig ud af noget stort i verden.^{12Youth's Instructor, 20. juli 1893.}BIH 174.2

Ved misforstået kærlighed og sympati. — Forældre kan i deres hengivenhed give efter for deres børn på bekostning af lydighed mod Guds hellige lov. Ledet af denne følelse bliver de ulydige mod Gud ved at give deres børn lov til at følge forkerte tilskyndelser og forsømme at give dem den undervisning og opdragelse, som Gud har befalet dem at give. Når forældrene på denne måde ignorerer Guds befalinger, bringer de både deres egne og deres børns sjæle i fare.^{13Review and Herald, 6. april 1897.}BIH 174.3

Et svagt krav om lydighed og en uægte kærlighed og sympati — den falske forestilling, at det er klogt at give efter og ikke forhindre noget — er en undervisningsmetode, der volder englene sorg; men den fryder Satan, for den bringer i tusindvis af børn ind i hans rækker. Det er derfor, han forblinder forældrenes øjne, sløver deres sanser og forvirrer deres tanker. De ser, at deres sønner og døtre ikke er elskværdige, kærlige, lydige og hensynsfulde; og dog er det i deres hjem, at børnene samler det, som vil forgifte deres tilværelse, fylde deres hjerter med sorg og øge antallet på dem, som Satan bruger til at lokke sjæle i fordærvelse.^{14Testimonies for,the Church V, s. 324.}BIH 175.1

Ved ikke at forlange lydighed. — Når utaknemmelige børn bliver bespist og holdt med tøj og får lov til at gå uden at blive irettesat, får de mod til at fortsætte på deres onde vej. Og eftersom deres forældre og værger begunstiger dem på denne måde uden at forlange lydig¬hed, er de meddelagtige i deres onde gerninger. Sådanne børn kunne lige så godt være hos de gudløse, hvis uretfærdige færd de vælger at følge, som at forblive i kristne hjem og forgifte andre. I denne onde tid må enhver kristen med bestemthed fordømme de egensindige børns onde, djævelske handlinger. Onde unge mennesker skal ikke behandles som gode og lydige, men som personer, der forstyrrer freden og ødelægger deres kam-merater.^{15Manuskript 119, 1901.}BIH 175.2

Ved at give børnene lov til at følge deres egne tilbøjeligheder. — Den indflydelse, som selskabslivet fører med sig, leder til, at ungdommen følger den retning, som deres eget sind naturligt stræber henimod.^{16Budskaber til de unge, s. 225.}BIH 175.3

De (forældrene) mener, at ved at tilfredsstille børnenes ønsker og lade dem følge deres egne tilbøjeligheder kan de vinde deres kærlighed. Hvilken fejltagelse! Børn, der således forvænnes, vokser op med utøjlede ønsker, uhæmmede i deres tilbøjeligheder, egoistiske, fordringsfulde, overlegne, en forbandelse for sig selv og for deres omgivelser.^{17Vejledning for menigheden I, s. 122.}BIH 176.1

Ved at tillade en forkert holdning. — Hvad der læres som barn, enten godt eller ondt, læres ikke forgæves. I ungdommen udvikles karakteren til det gode eller det onde. I hjemmet kan der gives ros og falsk smiger; i verden bliver enhver bedømt efter sin opførsel. De forkælede, som al autoritet i hjemmet har bøjet sig for, bliver dér daglig udsat for ydmygelser ved at skulle bøje sig for andre. Mange lærer netop der deres rette plads at kende gennem livets praktiske undervisning. Ved uventede afvisninger, skuffelser og deres overordnedes usminkede udtalelser finder de ofte deres virkelige stade og bliver ydmyget, så de forstår og accepterer deres rette plads. Men det er en hård og unødvendig ildprøve at gennemgå for dem og den kunne have været undgået, hvis de havde fået den rigtige opdragelse som børn.BIH 176.2

De fleste af disse dårligt opdragne mennesker lever i et skævt forhold til verden og svigter, hvor de burde have slået sig igennem. De kommer efterhånden til at føle, at verden nærer uvilje imod dem, fordi den ikke smigrer og forkæler dem, og de hævner sig ved at nære uvilje mod verden og byde den trods. Omstændighederne tvinger dem undertiden til at lægge sig efter en ydmyghed, de ikke føler; men den udstyrer dem ikke med en naturlig ynde, og deres sande karakter vil med sikkerhed komme til syne før eller senere. . . .BIH 176.3

Hvorfor vil forældrene opdrage deres børn på en sådan måde, at de vil være i krig med alle, som kommer i kontakt med dem?^{18Testimonies for the Church IV, s. 201. 202.}BIH 176.4

Ved at opdrage dem til at elske selskabelighed. — Børn skal ikke opdrages til at elske selskabelighed. De skal ikke ofres til Molok; de skal blive medlemmer af Herrens familie. Forældrene må fyldes med Kristi medynk, så de kan arbejde for at frelse de sjæle, der står under deres indflydelse. Deres tanker må ikke være helt optaget af verdens skik og brug. De skal ikke lære deres børn at gå til selskaber og koncerter og baller, at afholde eller gå til fester, for således lever hedningerne.^{19Review and Herald, 13. marts 1894.}BIH 177.1

Ved at tillade en egoistisk søgen efter lykke. — Der er mange unge, som kunne have været en velsignelse for samfundet og en ære for Guds værk, hvis de var blevet sat i gang med den rette forestilling om, hvad lykke er. Men i stedet for at lade forstand og principper råde er de blevet oplært til at give efter for egensindige tilbøjeligheder og har kun søgt at tilfredsstille sig selv ved at hengive sig til selviske fornøjelser, idet de troede, at de derved fandt lykken. Men det mislykkedes for dem at nå deres mål, for hvis lykken søges på selviskhedens vej, fører det kun til lidelser. De er ubrugelige i samfundet og ubrugelige i Guds værk. Deres udsigter både i denne verden og den følgende er yderst nedslående, for ved selvisk kærlighed til fornøjelser går de glip af både denne verden og den næste.^{20Youth's Instructor, 20. juli 1893.}BIH 177.2

Ved mangel på gudsfrygt i hjemmet. — I bekendende kristnes hjem, hvor fædre og mødre måtte formodes at være flittige bibelgranskere, for at de kunne kende hver eneste detaljeret fremstilling og restriktion i Guds ord, er der en åbenbar forsømmelse i at efterleve ordets undervisning og i at opdrage børnene i Herrens tugt og formaning. Bekendende kristne forældre undlader at praktisere gudsfrygt i hjemmet. Hvorledes skal kristne forældre kunne fremstille Kristi karakter i deres hjem, når de er tilfredse med at nå en letkøbt, lav standard? Den levende Guds segl vil kun blive sat på dem, som ligner Kristus i karakter.^{21Review and Herald, 21. maj 1895.}BIH 177.3

Hvis forældrene var lydige mod Gud. — Herren vil ikke forsvare forældres dårlige ledelse. I dag forøges fjendens rækker med hundreder af børn, der lever og arbejder fjernt fra Guds hensigt med dem. De er ulydige, utaknemmelige og ugudelige; men forældrene er skyld i synden. Kristne forældre! tusinder af børn er ved at omkomme i deres synder, fordi deres forældre undlod at styre hjemmet med forstand. Hvis forældrene var lydige mod den usynlige leder af Israels hærskarer, hvis herlighed var indhyllet i skystøtten, ville vi ikke få den ulykkelige tilstand at se, som nu råder i så mange familier.^{22Samme, 6. juni 1899.}BIH 178.1