Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
I mesterens tjeneste - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Fremmedmission i hjemlandet

    Lige så vigtigt som i fremmede lande

    Vågn op, vågn op, mine brødre og søstre, og gå ud i de arbejdsmarker i Amerika, hvor der endnu intet er gjort. Tænk ikke, at I har gjort jeres pligt, når I har givet noget til virksomheden i fremmede lande. Der er et værk, som må udføres i fremmede lande, men der er også et værk, som må udføres i Amerika, der er lige så vigtigt. I byerne i Amerika er der folk af næsten ethvert tungemål. De behøver det lys, som Herren har skænket sin menighed.IMT 237.1

    Samtidig med at man realiserer planerne om at advare indbyggerne i forskellige fjerntliggende lande, må der gøres meget for udlændinge, som er kommet til vort eget land. Sjæle i Kina er ikke mere dyrebare end de mennesker, vi bor dør om dør med. Guds folk skal arbejde trofast i fjerne lande, efter som hans forsyn åbner mulighed derfor, men de skal også opfylde deres pligt over for udlændinge af forskellig nationalitet i nærliggende byer, landsbyer og landdistrikter.IMT 237.2

    I New York City, Chicago og andre store tætbefolkede centre hindes mange udlændinge af forskellig nationalitet, og så godt som ingen af dem har hørt advarslen. Blandt syvende dags adventister går man stærkt ind for at arbejde i fremmede lande, og jeg siger ikke, at der bliver gjort for meget, men det ville behage Gud, hvis der blev gjort relativt lige så meget i byerne herhjemme. Guds folk skal gå fornuftigt frem. De skal begynde arbejdet i byerne i fuldt alvor. Gudhengivne, talentfulde mænd skal sendes til disse byer for at arbejde. Mange forskellige arbejdere skal slutte sig sammen og få gennemført dette arbejde med at advare indbyggerne.IMT 237.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents