Bekende eller give til kende

Enhver sandhed af betydning, som modtages i hjertet, må komme til udtryk i livet. Ønsket om at forkynde Jesu kærligheds magt for vor næste står i forhold til, som vi selv tager imod den, og idet vi gør den kendt for andre, får den endnu større værdi for vor egen sjæl.IMT 114.3

Vor tro bør blive frugtbar på gode gerninger; for uden gerninger er troen død.IMT 115.1

Alle, der modtager evangeliet i hjertet, vil længes efter at forkynde det. Kærligheden til Kristus, der er af guddommelig oprindelse, vil komme til udtryk.IMT 115.2

Vi skal prise Gud med aktiv tjeneste, ved at gøre alt, hvad vi formår, for at fremme hans navns ære.IMT 115.3

I denne tid må vor tro ikke indskrænke sig til at bifalde eller tro på teorien i den tredje engels budskab. Vi må have Kristi nådes olie, der vil nære lampen og få livets lys til at skinne og vise vej for dem, som er i mørke.IMT 115.4

Meget mere kunne blive udført for Kristus, hvis alle, som har kendskab til sandheden, ville efterleve den.IMT 115.5

Det blev vist mig, at vi som et folk er mangelfulde. Vore gerninger svarer ikke til vor tro. Vor tro vidner om, at vi lever under forkyndelsen af det alvorligste og vigtigste budskab, som nogen sinde har været betroet mennesker. Men med denne kendsgerning klart for øje svarer vore bestræbelser, vor iver og selvopofrelse alligevel ikke til værkets karakter. Vi må stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for os.IMT 115.6

Sandheden ejer livgivende kraft. Gå ud i tro og forkynd den på en måde, som viser, at du virkelig tror den. Lad dem, for hvem du virker, se at den er en levende virkelighed for dig.IMT 115.7

Et liv, der ligner Kristi liv, er det stærkeste argument, der kan fremføres til fordel for kristendommen.IMT 115.8

Der er mange, som bekender Kristi navn, der i deres inderste ikke nærer interesse for hans sag. De har blot forskanset sig i en bekendelse til gudsfrygt, og har netop derved nedkaldt en større fordømmelse over sig og er blevet mere vildledende og fremgangsrige medhjælpere for Satan i henseende til at føre sjæle i fordærv.IMT 115.9

De, som bier på Herren, lutrer deres sjæle i lydighed mod sandheden. De forbinder alvorligt arbejde med årvågen vagtsomhed. Fordi de ved, at Herren er nær for døren, vækkes deres iver efter at samarbejde med de guddommelige kræfter i arbejdet for sjæles frelse. Disse er de tro og kloge tjenere, som giver Herrens tyende “deres bestemte kost i rette tid”. De forkynder den sandhed, som der netop nu er brug for. Ligesom Enok, Noa, Abraham og Moses hver især forkyndte den sandhed, der var brug for på deres tid, sådan vil Kristi tjenere give deres generation den særlige advarsel, de behøver.IMT 116.1

Vor stilling over for Gud er ikke afhængig af, hvor meget lys vi har modtaget, men af, hvordan vi har gjort brug af det. Således er selv hedningerne, der vælger det rette, så vidt som de kan skelne det, mere gunstigt stillede end de, der har fået meget lys og hævder at tjene Gud, men som ikke ænser lyset, og som gennem deres daglige liv modsiger deres bekendelse.IMT 116.2

Det er enhver kristens forret ikke blot at forvente, men også at fremskynde Herren Jesu Kristi komme. Hvis alle, som bekender hans navn, bar frugt til hans ære, hvor hurtigt ville da ikke hele verden blive tilsået med evangeliets sæd. Den sidste store høst ville hurtigt modnes, og Kristus ville komme for at indhøste det dyrebare korn.IMT 116.3

De kristne burde vågne op og indhente det forsømte, for deres sjæls frelse afhænger af deres personlige bestræbelser.IMT 116.4

Den rette gudsdyrkelse består i at samarbejde med Kristus. Bønner, formaninger og tale er slette frugter, der ofte bliver bundet på, men frugter, der viser sig i gode gerninger, i omsorgen for de nødlidende, faderløse og enkerne, er ægte frugter, der udvikles naturligt på et godt træ.IMT 116.5

Hver af menighedens medlemmer bør udføre det arbejde, de har fået anvist, nemlig at modtage lys og give det videre. Ingen har nogen undskyldning for at gå ledig i Herrens vingård.IMT 116.6

Handlingsprincippet er den frugt, som Kristus forlanger, at vi skal bære; gerninger som velgørenhed, venlige ord og kærlig omsorg for de fattige, de nødlidende og prøvede.IMT 117.1

Så snart den samaritanske kvinde, som talte med Jesus ved Jakobs brønd, havde fundet Frelseren, førte hun andre til ham. Hun viste sig at være en mere virksom missionær end hans egne disciple. I Samaria så disciplene intet, der tydede på, at det var en lovende arbejdsmark. De tænkte på en stor opgave, der skulle løses i fremtiden. De så ikke, at der lige omkring dem var en høst, som skulle indsamles. Men takket være denne kvinde, som de foragtede, fik en hel by lejlighed til at høre om Jesus. Hun bragte øjeblikkelig lyset til sine landsmænd. Hun er et eksempel på, hvad en praktisk tro på Kristus kan udrette.IMT 117.2

Syvende dags adventisterne gør fremgang, forøger deres medlemstal, opretter missioner og udfolder sandhedens banner i Jordens mørke egne, og alligevel går værket meget langsommere fremad, end Gud ønsker det. (Hvorfor?) Menighedens medlemmer er ikke personlig vakt, så de gør sig så alvorlige anstrengelser, som de kan, og hver gren af værket er svækket af mangel på inderlig gudsfrygt og gudhengivne, ydmyge, gudfrygtige arbejdere. Hvor er Kristi korses stridsmænd? De gudfrygtige, ærlige og oprigtige, som hele tiden har Guds ære for øje, må berede sig til kamp imod vildfarelsen. Der er for mange svage, frygtsomme hjerter i denne tid med åndelige kampe. Gid de måtte få styrke efter svaghed, blive helte i krig, og slå fjendehære på flugt!IMT 117.3

Det gælder overalt i verden, at når som helst man nægter at bruge de evner, Gud giver en, smuldrer og forsvinder disse evner. Sandhed, som ikke viser sig i ens liv, og som ikke deles med andre, mister sin livbringende kraft, sin helbredende virkning.IMT 117.4

Intet vil give din gudsfrygt fasthed og styrke, som når du virker for at fremme den sag, du bekender dig til at elske, i stedet for at hindre den.IMT 118.1

De, der forsøger at vedligeholde det kristelige liv ved blot at tage imod de velsignelser, som kommer ved hjælp af nåden, og intet udretter for Kristus, søger simpelthen at leve ved at spise uden at arbejde; men dette fører altid både i den åndelige og i den timelige verden svækkelse og forfald med sig.IMT 118.2