En forsamling på en enkelt sjæl

Kristi gerning bestod for en stor del af personlige samtaler. Han tog sig omhyggeligt af en forsamling bestående af én enkelt sjæl. Den undervisning, som denne ene sjæl modtog blev bragt ud til tusinder.IMT 141.2

Han var træt og udmattet, men han forsømte ikke lejligheden til at tale med en kvinde, skønt hun var en fremmed, en udlænding i Israel, og skønt hun levede i åbenlys synd.IMT 141.3

Frelseren ventede ikke på, at der skulle forsamle sig store skarer. Ofte begyndte han sin undervisning, medens kun få var samlede om ham, men den ene efter den anden af de forbipasserende standsede for at lytte, indtil der var en mængde mennesker, som med undren og ærefrygt lyttede til Guds ord, der lød fra den himmelsendte lærer. Kristi medarbejder burde ikke have den følelse, at han ikke kan tale til nogle få tilhørere med den samme alvor som til en større forsamling. Der er måske kun en enkelt til at høre budskabet; men hvem kan sige, hvor vidtrækkende dets indflydelse vil blive? Selv for Frelserens disciple forekom det at være en ringe sag, at han brugte sin tid til at tale med en samaritansk kvinde. Men han drøftede emnerne mere alvorligt og veltalende med hende end med konger, rådsherrer eller ypperstepræster. Det, som han lærte denne kvinde, er blevet gentaget til jordens fjerneste grænser.IMT 141.4