Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
I mesterens tjeneste - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Menigheden et uddannelsescenter

    Det øjeblikkelige behov

    Det, der for tiden behøves til opbyggelsen af vore menigheder, er forstandige lederes omhyggelige arbejde med at finde og oplære talentfulde medlemmer, som kan uddannes til en tjeneste for Mesteren. Der bør være en velorganiseret plan til beskæftigelse af arbejdere, som kan tage ud til alle vore menigheder, store som små, og lære medlemmerne, hvordan de kan arbejde på menighedens opbyggelse og for de vantro. Det er oplæring, uddannelse, der behøves. De, der har til opgave at besøge menighederne, bør give trossøskende undervisning i praktisk missionsarbejde.IMT 72.1

    Gud venter, at hans menighed skal oplære sine medlemmer og gøre dem skikkede til at oplyse verden. Der burde gives en uddannelse, som ville bevirke, at der meldte sig flere hundrede, som ville stille værdifulde talenter til rådighed for vekselererne. Når disse talenter blev taget i anvendelse, ville der blive uddannet mænd, som var skikkede til at varetage betroede og indflydelsesrige stillinger og til at efterleve rene, ufordærvede principper. På denne måde ville der blive udrettet meget godt for Mesteren.IMT 72.2

    Enhver arbejder bør udføre et dygtigt og forstandigt arbejde. Da kan han på en ophøjet måde fremholde sandheden, som den er i Jesus.IMT 72.3

    Vi burde ikke nøle længere med iværksættelsen af denne gode plan til uddannelse af vore menighedsmedlemmer.IMT 73.1

    Den største hjælp, vort folk kan få, er at lære at arbejde for Gud og at forlade sig på ham i stedet for på prædikanterne.IMT 73.2

    Det er let at se, at alle de prædikener, som er blevet holdt, ikke har oplært en stor skare selvfornægtende arbejdere. Dette bør betragtes som en sag, der har de alvorligste følger. Vor evige fremtid står på spil. Menighederne visner, fordi de ikke har brugt deres talenter til at bringe lyset ud. Der bør gives en grundig undervisning, og det skal være som lærdomme fra Mesteren selv, så at alle kan tage deres lys i brug.IMT 73.3

    Der er blevet prædiket for meget for folket, men er de blevet undervist om, hvordan de skal arbejde for dem, som Kristus døde for? Er der blevet udarbejdet en arbejdsmetode, og er den blevet forelagt dem på en sådan måde, at den enkelte har indset nødvendigheden af at tage del i arbejdet.IMT 73.4

    Ved opdragelse og øvelse skal menneskene dygtiggøres til at holde stand i kritiske øjeblikke; og der skal visdom til for at anbringe enhver på det rette sted, så at vedkommende må få den erfaring, der vil gøre ham skikket til at bære ansvar.IMT 73.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents