Uselviskhed

Kristi gerning skal være vort eksempel. Altid gik han omkring og gjorde vel. I templet og synagogerne, på byernes gader, på markedspladsen og i værkstedet, ved søbredden og mellem bjergene forkyndte han evangeliet og helbredte de syge. Han levede et liv i uselvisk tjeneste, og det skal være vor lærebog. Hans ømme, medlidende kærlighed er en irettesættelse for vor selviskhed og hjerteløshed.IMT 288.1

Vort motiv til at arbejde for Gud bør være fuldstændig fri for selviskhed. Uforbeholden helligelse og offervilje har altid været og vil fortsat være den vigtigste forudsætning for acceptabel tjeneste. Vor Herre og mester vil ikke tolerere, at der indflettes så meget som en eneste tråd af selviskhed i det arbejde, som vi gør for ham. Vort arbejde bør være præget af samme takt og dygtighed, samme nøjagtighed og visdom, som fuldkommenhedens Gud krævede af dem, der byggede tabernaklet. Men hvad vi end gør, bør vi huske, at de største evner og det ypperste arbejde kun kan godkendes, når selvet lægges på alteret for at fortæres som et levende offer.IMT 288.2

De, som arbejder for gennemførelsen af en reform, bør være de venligste og høfligste af alle mennesker. I deres liv bør man kunne se ypperligheden af uegennyttige handlinger.IMT 288.3