Et syn, der gjorde indtryk

I nattens syner blev en scene fremstillet for mig, der gjorde et dybt indtryk. Jeg så en umådelig stor ildkugle falde ned mellem nogle smukke palæer og forårsage deres øjeblikkelige ødelæggelse. Jeg hørte nogen sige: “Vi vidste, at Guds straffedomme skulle falde over Jorden, men vi vidste ikke, at de ville komme så hurtigt.” Andre forpinte stemmer sagde: “I vidste det! Hvorfor fortalte I os det så ikke? Vi vidste det ikke.” Fra alle sider hørte jeg lignende bebrejdende ord.IMT 133.1

Jeg vågnede i stor sjælekval. Jeg faldt i søvn igen og syntes, at jeg var i en stor forsamling. En med autoritet talte til de tilstedeværende, foran hvilke der var udbredt et stort verdenskort. Han sagde, at kortet forestillede Guds vingård, som skulle opdyrkes. Når lyset fra Himmelen skinnede på en enkelt person, skulle vedkommende reflektere lyset til andre. Der skulle tændes lys mange steder, og fra disse lys skulle stadig flere lys blive tændt.IMT 133.2

Disse ord blev gentaget: “I er Jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så duer det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker. I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene. “Matt. 5, 13-16.IMT 133.3

Jeg så lysstråler skinne fra byer og landsbyer og fra Jordens høje og lave steder. Guds ord blev adlydt, og som et resultat heraf kom der mindesmærker for ham i hver eneste by og landsby. Hans sandhed blev forkyndt overalt i verden.IMT 133.4