En timelig belønning

Glæde. — De, der vier deres liv til kristeligt arbejde, ved, hvad sand glæde er. Deres interesser og bønner rækker langt ud over deres eget jeg. De udvikles, idet de søger at hjælpe deres medmennesker. De bliver fortrolige med de mest omfattende planer og begejstrede foretagender, og når de stiller sig i den guddommelige udstråling af lys og velsignelse, kan de da andet end vokse? De får visdom ovenfra. De bliver mere og mere ét med Kristus i alle hans planer. Der er ingen mulighed for åndelig stagnation.IMT 320.2

Den menighed, der virker med godt resultat i dette arbejde, er en lykkelig menighed. Den mand eller kvinde, som viser en inderlig medlidenhed og kærlighed til de vildfarne, og som arbejder på at få dem tilbage til den store hyrdes fold, udfører en velsignet gerning. Og oh, hvilken vidunderlig tanke, at når en synder således bliver hentet tilbage, da er der mere glæde i Himmelen end over nioghalvfems retfærdige.IMT 320.3

Ingen gerning er et trællearbejde for den, som har overgivet sig i Guds hånd. “Gør alt til Guds ære” — det er den tanke, som forsøder enhver gerning. Herren betror ham.IMT 320.4

Den kristne arbejder regner det ikke for hårdt arbejde at udføre den gerning, Gud har anvist ham. Han går ind til sin Herres glæde ved at se sjæle blive frigjort fra syndens trældom, og denne glæde opvejer enhver selvopofrelse.IMT 321.1

Et herligt arbejde, som er velbehageligt i Guds øjne, er det, at slide hårdt og tålmodigt blive ved med at gøre godt, selv om det kræver selvfornægtelse.IMT 321.2

Kristus fryder sig ved at tage tilsyneladende håbløst materiale, sådanne som Satan har nedværdiget og gennem hvem han har arbejdet, og gøre dem til nådens undersåtter . . . Han gør sine børn til sine medarbejdere i gennemførelsen af dette værk, og i dets fremgang finder de allerede her i livet en dyrebar belønning.IMT 321.3

Velsignelse. — Enhver indsats, vi gør for Kristus, vil virke tilbage på os selv og blive til velsignelse for os.IMT 321.4

Hver pligt, som udføres, hvert offer, der bringes i Jesu navn, bringer en overmåde stor løn. I selve pligthandlingen taler Gud og skænker sin velsignelse.IMT 321.5

Vi bør leve her i verden for at vinde sjæle for Frelseren. Hvis vi skader andre, skader vi os selv. Hvis vi velsigner andre, bliver vi selv velsignet; for indflydelsen af enhver god handling virker tilbage på vore egne hjerter.IMT 321.6

Hver gang lyset skinner på andre, vil det give genskin i vore egne hjerter. Ethvert venligt og medfølende ord til de sorgfulde, enhver handling for at hjælpe de undertrykte, og enhver gave til vore medmenneskers fornødenhed, som bliver givet eller gjort med Guds ære for øje, vil blive til velsignelse for giveren. Den, der virker på denne måde, adlyder en himmelsk lov og vil få Guds velbehag.IMT 321.7

Mens den store endelige belønning bliver givet ved Kristi komme, vil udelt tjeneste for Gud bringe en belønning allerede her i livet. Arbejderen vil komme til at møde hindringer og modstand og bitter, sønderknusende modløshed. Han opnår måske ikke at se frugten af sin anstrengelse. Men trods alt dette finder han i sin gerning en salig belønning. Alle, som overgiver sig til Gud i uegennyttig tjeneste for menneskeheden, samarbejder med herlighedens Herre. Denne tanke forsøder al møje, den stålsætter viljen og styrker ånden, til hvad der end må ske.IMT 322.1

Sundhed — At gøre godt er et vidunderligt middel mod sygdom. De, som er optaget i Herrens tjeneste, kan vende sig til Gud, og han har lovet at svare. De skal blive læsket i tørketiden, og de skal blive som en vandrig have, hvor vandet aldrig svigter.IMT 322.2

I fællesskabet med Gud, med Kristus og med hellige engle omgives de af en himmelsk atmosfære, en atmosfære, som giver legemet sundhed, styrker forstanden og skaber glæde i sjælen.IMT 322.3

Glæden ved at gøre godt mod andre giver en varm følelse, der strømmer gennem nerverne, får blodet til at løbe lettere og bidrager til åndelig og legemlig sundhed.IMT 322.4

Styrke. — Hvis en stærk mand bliver nægtet arbejde, vil han blive svag. Den menighed eller de personer, som afholder sig fra at bære byrder for andre eller lukker sig inde i sig selv, vil snart komme til at lide åndelig svaghed. Det er arbejdet, som holder den stærke mand stærk. Og det er kristeligt arbejde, anstrengelse og byrder, man bærer, der giver Kristi menighed styrke.IMT 322.5

Fred. — Ved at gøre noget for andre vil de erfare en liflig tilfredshed, en indre fred, som vil være en tilstrækkelig belønning. Når de ledes af et højt og ædelt ønske om at gøre godt mod andre, vil de finde sand lykke i en trofast udførelse af livets mangehånde pligter. Dette vil bringe dem en mere end jordisk belønning, idet enhver trofast, uegennyttig udførelse af pligter bliver påagtet af englene og vil stråle i vedkommendes livsregnskab.IMT 322.6