Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
I mesterens tjeneste - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Ved fælles anstrengelser

    Kære trossøskende, dukker dette spørgsmål ikke op i jeres sind: “Skal jeg vogte min broder?” Når I bekender jer til at være Guds børn, så skal I vogte jeres broder. Herren holder menigheden ansvarlig for de sjæle, som den kunne have reddet.IMT 18.2

    Frelseren har givet sit dyrebare liv for at oprette en menighed, der skal kunne hjælpe de lidende, de bedrøvede og de fristede. Her er en lille flok troende mennesker, som måske er fattige, ubekendte og blottede for uddannelse; men ved Kristi nåde kan de alligevel i hjemmet, i nabolaget, ja endog i fjerne lande udføre et arbejde, hvis følger vil blive lige så vidtrækkende som evigheden.IMT 18.3

    Omend menigheden kan synes svækket og ufuldkommen, så er den dog det eneste, som Gud på en særlig måde skænker sin højeste omhu. Den er skuepladsen for hans nåde, hvor han fryder sig over at åbenbare sin magt til at forvandle hjerterne.IMT 18.4

    Nogen skulle udføre Kristi missionsbefaling, nogen skulle føre det værk videre, han havde sat i gang. Det privilegium fik menigheden. I den hensigt blev den organiseret. Hvorfor har dens medlemme så ikke påtaget sig ansvaret?IMT 18.5

    Han opfordrer menigheden til at tage fat på dens foreskrevne pligt, nemlig at holde den sande reforms banner op på sin egen egn og overlade det til uddannede og erfarne arbejdere at trænge ind på nye steder.IMT 18.6

    Tessalonikerne var ægte missionærer . . . Mange hjerter blev vundet ved forkyndelsen af sandheden, og der blev føjet mange til de troendes tal.IMT 19.1

    Det var da han udvalgte de tolv, at det første skridt blev taget til at organisere den menighed, som efter Kristi bortgang skulle fortsætte hans gerning på Jorden.IMT 19.2

    Guds menighed består af mennesker, som lever et helligt liv, er fyldt med forskellige gaver og med Helligånden. Dens medlemmer skal finde lykken i deres lykke, som de søger at hjælpe og velsigne. Forunderligt er det værk, som Herren har til hensigt at udføre gennem sin menighed, for at hans navn kan blive æret derved.IMT 19.3

    Vort arbejde er tydeligt fremstillet i Guds ord. Troende skal være forenet med troende og menighed med menighed, det menneskelige redskab skal samarbejde med det guddommelige, ethvert virkemiddel skal være underlagt Helligånden, og det hele skal være fælles om at give verden det gode budskab om Guds nåde.IMT 19.4

    Vore menigheder skal samarbejde i bearbejdelsen af den åndelige ager i håb om at få en høst senere . . . Jorden er hård, men brakjorden må brydes og retfærdighedens sæd sås. Stands ikke, I af Gud elskede lærere, som om I var i tvivl, om I skal fortsætte med et arbejde, der vil vokse, blot det bliver gjort.IMT 19.5

    Menigheden er Guds udvalgte redskab til menneskenes frelse. Den blev organiseret for at yde tjeneste, og dens mission består i at bringe evangeliet ud i verden. Fra begyndelsen af har det været Guds hensigt, at hans overflødige godhed og fylde skulle lyse for verden gennem menigheden. Menighedens medlemmer, som han har kaldet ud fra mørket til sit underfulde lys, skal åbenbare hans herlighed.IMT 19.6

    Ingen menighed må tænke, at den er for lille til at øve en indflydelse og gøre en gerning i det store værk for vor tid.IMT 20.1

    Tag fat, brødre! Det er ikke blot de store lejrmøder og forsamlinger, som er særlig begunstigede af Gud; de mindste bestræbelser, udført i uegennyttig kærlighed, vil få hans velsignelse og en rig belønning. Gør, hvad I kan, og Gud vil forøge jeres evner.IMT 20.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents