5 Åbenbaringen 5

Kristus, som er Ordet, åbnede bogen — og han var den eneste, der kunne åbne den.TOAA 35.1

Ved at komme til jorden og leve sammen med mennesker, skulle Jesus åbenbare Gud for både mennesker og engle. Han var Guds Ord, Guds tanke blev udtalt af ham. I sin bøn for sine disciple siger han: Jeg har forkyndt dit navn for dem, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på godhed og sandhed for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være I dem, og jeg i dem.” Men det var ikke kun for jordens børn, at denne åbenbaring blev givet. Vor lille verden er en lærebog for universet. Guds vidunderlige nådige plan, den forløsende kærligheds mysterium, er det emne, engle ønsker at få indblik i — det vil i al evighed være deres studium. Både de frelste og de skabninger der ikke er faldet i synd, vil i Kristi kors finde deres videnskab, som de vil lovsynge. De vil forstå, at den herlighed, som stråler fra Jesu åsyn, er den selvopofrende kærligheds herlighed. I lyset fra Golgata vil det blive klart, at selvopofrende kærlighed er livets lov for både Jord og himmel — at den kærlighed, som ikke søger Sit eget, har sin oprindelse i Guds hjerte. At i den sagtmodige og ydmyge Jesus er karakteren hos ham, som bor i et lys, som ingen kan nærme Sig, åbenbaret.TOAA 35.2

Jorden blev formørket, fordi mennesker havde en fejlagtig opfattelse af Gud. Skulle de mørke skyer spredes, så verden kunne bringes tilbage til sin skaber, måtte Satans forførende magt brydes. Dette kunne ikke ske ved anvendelse af magt. At bruge magtmidler er i modstrid med Guds riges principper. Han ønsker kun kærlighedens tjeneste — og kærlighed kan man ikke fremkalde på kommando, den kan ikke vindes ved magt. Kun af kærlighed opstår kærlighed. At kende Gud er at elske ham’ hans karakter kan kun vise sig i kærlighed i modsætning til Satans karakter. Der var kun en eneste i hele universet, der kunne gøre dette. Kun den, som kendte højden og dybden af Guds kærlighed, kunne åbenbare den for andre. Retfærdighedens sol skulle lyse over vor verden med lægedom under sine vinger. Mal. 4:2 ( DA 19, 20, 22 )TOAA 35.3

Den Guddommelige Vejlednings Bog. Beskrevet på begge sider. Åh. 5,1. Tavlerne var beskrevet på begge sider, både på forsiden og på bagsiden var de beskrevet. 2. Mos. 32,15 .TOAA 36.1

Løven af juda stamme sejrede. Han brød det segl, der holdt den guddommelige vejledning lukket. Verden fik adgang til den rene uforfalskede sandhed. Sandheden selv steg ned for at sprede mørket og bekæmpe vildfarelsen. En lærer blev sendt fra Himmelen med det lys, som skulle oplyse hvert eneste menneske. Der var mænd og kvinder, som søgte alvorligt efter kundskab om det sikre profetiske ord, og da den kom var det som et lys, der skinnede på et mørkt sted. (Spaulding-Magan Ms. Tes. 58)TOAA 36.2

Da folkeskaren blev opfordret til at vælge mellem Kristus og Barnabas, råbte de: “Lad os få Barrabas løs!” Luk. 23,18. Og da Pilatus spurgte: “Hvad skal jeg da gøre med Jesus?”, råbte de endnu højere: “Lad ham blive korsfæstet!” Matt. 27,22. “Skal jeg korsfæste jeres konge?” og fra præsterne og de skriftkloge kom svaret:” Vi har ingen anden konge end kejseren.” Joh. 19,15. Da Pilatus vaskede sine hænder og sagde: “Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod”. Præsterne råbte lidenskabeligt sammen med den uvidende folkeskare: . “Hans blod komme over os og vore børn! Matt. 27, 24.25.TOAA 36.3

Således traf de jødiske ledere deres valg. Deres beslutning stod opskrevet i den bog, som Johannes så i hænderne på ham, der sad på tronen — den bog, som intet menneske kunne åbne. I hele sin hævngerrighed vil denne beslutning vise sig for dem på den dag, da seglet på denne bog brydes af Løven af Juda stamme. (COL 294) .TOAA 36.4

Lammet på tronen — ligesom et slagtet lam.TOAA 37.1

Jeg har et budskab til alle, som mener, at det er sikkert for dem at lade sig uddanne i Battle Creek. Herren har udslettet to af vore største institutioner, som var oprettet i Battle Creek, og han har givet os den ene advarsel efter den anden på samme måde som Kristus advarede Betsajda og Kapernaum. Det er bydende nødvendigt at være opmærksom på hvert ord der udgår af Guds mund. Ingen kan ringeagte Kristi ord uden at synde. Frelseren opfordrer alvorligt de fejlende til at vende om. De, som ydmyger sig og bekender deres synder, vil få tilgivelse. Deres overtrædelser vil blive udslettet. Men det menneske, som mener, at det ville være en svaghed at bekende sine synder, vil ikke få tilgivelse eller se Kristus som sin Frelser. Han vil vove sig længere og længere ind synden, gøre den ene fejl efter den anden og hobe uret på uret. Hvad vil en sådan gøre på den dag, da bøgerne bliver åbnet og hvert menneske skal dømmes efter et, der står skrevet i dem?TOAA 37.2

Det femte kapitel i Åbenbaringens Bog bør studeres nøje. Det er af største betydning for dem, der skal tage del i Guds værk i de sidste dage. Nogle er vildledt. De forstår ikke, hvad der vil overgå verden. De, som har tilladt at deres forståelse af, hvad synd er, er blevet formørket, lever i et frygteligt selvbedrag. Hvis de ikke vender om vil de ikke bestå, når Gud skal dømme menneskenes børn. De har overtrådt loven og brudt den evige pagt, og de vil få løn som forskyldt. (9T 266-267)TOAA 37.3

De, som tænker over, hvordan evangeliet kan fremmes eller hindres, ser dette i forhold til sig selv eller til verden. Kun få tænker over, hvordan Gud ser på det. Kun få betænker, hvilken lidelse synden har kostet vor Skaber. Hele Himmelen led sammen med Frelseren i hans smerte. Men denne smerte havde hverken sin begyndelse eller sin afslutning i den tid, han levede på jorden. Korset skal åbenbare for vore sløve sanser, hvilken smerte synden lige fra begyndelsen har voldt Guds hjerte. Enhver afvigelse fra retfærdighed, enhver grusom handling; ja, hver eneste gang et menneske ikke når op til idealet, volder ham sorg. (Ed. 263)TOAA 37.4

I en drøm så jeg et tempel, som mange mennesker samledes om. Kun de, som søgte tilflugt i dette tempel ville blive frelst til sidst. Alle, som blev udenfor, ville gå evigt fortabt. Menneskene udenfor, som gik hver sine veje, gjorde nar af dem, som gik ind i templet og sagde til dem, at det kun var et udspekuleret bedrag — at der i virkeligheden ikke var nogen fare på færde. De greb endog fat i nogle for at forhindre dem i at skynde sig ind i templet.TOAA 38.1

Af frygt for at nogen skulle le ad mig, mente jeg, det var bedst at vente, til mængden havde spredt sig, så jeg ubemærket kunne gå ind. Men flere og flere kom til og af frygt for at komme for sent, forlod jeg skyndsomt mit hjem og banede mig vej igennem mængden. Idet jeg kom ind i templet, så jeg, at den kæmpestore bygning blev holdt oppe af en eneste mægtig søjle. Til denne søjle var et blødende lam bundet. Vi, der var til stede, forstod, at dette lam var blevet såret og knust for vor skyld. Alle, som kom ind i templet, måtte gå hen til lammet og bekende deres synder.TOAA 38.2

Lige foran lammet var der nogle ophøjede stole. På disse sad en skare mennesker, som så meget lykkelige ud. Himmelens lys syntes at skinne på deres ansigter, og idet de lovsang Gud, lød det som himmelsk musik. Det var dem, som havde bekendt deres synder for lammet, havde fået tilgivelse og nu i glad forventning så fremad til en glædelig begivenhed.TOAA 38.3

Selv efter at jeg var kommet ind i templet, følte jeg frygt og skam ved at skulle ydmyge mig for disse mennesker. Men jeg følte mig tvunget til at gå videre og banede mig langsomt vej rundt om søjlen for at stå frem for lammet, da en trompet lød. Templet rystede, og sejrsråb lød fra de hellige. Et blændende lys oplyste rummet. Derefter blev det fuldstændig mørkt. Alle de glade mennesker var forsvundet. Jeg var alene i nattens rædsel.TOAA 38.4

Jeg vågnede dybt forvirret og kunne næsten ikke forstå, at det kun havde været en drøm. Jeg syntes, at jeg var fordømt og at Herrens Ånd havde forladt mig for aldrig at vende tilbage. Min fortvivlelse blev om muligt endnu større. (EW 78-79)TOAA 38.5

Vor Herres Jesu Kristi nåde er lovet til hver den, som vil komme til ham i tro. Du siger måske: Jeg bekender mine synder, men jeg føler mig ikke bedre. Hvad har følelser med det at gøre? Hvis du har bekendt dine synder og sat din fod på rette vej, hvis du er så bedrøvet over dine synder, at du ikke vil gentage dem, vil du få tilgivelse. Husk på, at når du synder, sårer du på ny ham, som gav sit dyrebare liv for dig — og du gør ham til skamme offentligt. Verden ser det og siger: Aah, de siger, at de tror, Herren tilgiver deres synder; men se på deres uhæderlighed, deres syndige liv. Kristus bliver til skamme i deres liv. Lad os ikke bære os sådan ad. Lad os forstå, at det er godt at bekende vore fejl og ikke begå dem igen.TOAA 39.1

Syndens forfærdelige karakter forstås bedst, når vi betragter den ydmygelse, lidelse, ja, selv døden, som Guds Søn måtte udstå på grund af den. Hele universet ser i ham et levende bevis for syndens ondskab. Igennem evigheden vil han bære mærkerne efter syndens forbandelse. Han sidder på Guds trone som et slagtet lam. De frelste vil for altid have et levende indtryk af syndens forfærdelige karakter, idet de betragter ham, som døde for deres overtrædelser. Hvor dyrebart dette offer er, vil bedre blive forstået, idet det går op for de frelste, hvorledes Gud har banet en ny og levende vej for menneskets frelse ved at forene menneskelighed og guddommelighed i Kristus. (ST 30 dec. 1889)TOAA 39.2

Han så hvorledes det naturlige menneskesind, ifølge sin karakters fjendtlighed, daglig på ny gentog det, der skete på Golgata lige indtil denne verdens ende. (ST 13. juni 1900)TOAA 39.3

Jesu død... ville (sammen med andre ting) afsløre syndens natur og dens følger. (PP 69)TOAA 39.4

Hver eneste synd sårer Jesus på ny. (DA 300)TOAA 39.5

Skylden for Guds Søns korsfæstelse hviler på os alle. (DA 745)TOAA 39.6

Ligesom det kun var mordere, der i Det gamle testamente ilede til tilflugtsbyerne, er det i Det nye testamente kun den som indser, at hans synd har korsfæstet Guds Søn, der ile; hen for at skjule sig i ham.TOAA 40.1

Hver gang, han nærmer sig korset, bøjer hans hjerte sig og udbryder med anger: “Det var mine synder, der korsfæstede .Guds Søn.” (ST 5. juni 1893)TOAA 40.2