Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    24 Åbenbaringen 14 kronologisk

    Fremtidige begivenheder er tydeligt vist os I sin tidsmæssige rækkefølge, og det er tydeligt forklaret os, hvorledes vi skal blive beredt for den. Men de neste af dem, som kunne vide nøjagtig besked herom, ved intet som helst og er fuldstændig uforberedte .TOAA 128.1

    Profetierne om fremtiden er åbenbaret lige så tydeligt for os, som de blev det for disciplene ved Jesu ord. Begivenhederne i forbindelse med prøvetidens afslutningen og beredelsen for trængselstiden er tydeligt fremstillet. Men de fleste ved så lidt om disse vigtige sandheder, som var de aldrig blevet åbenbaret. Satan våger for at forhindre ethvert indtryk, som ville gøre dem vise til salighed, og trængselstiden finder dem uforberedte. (GC 594)TOAA 128.2

    Gud har et folk på jorden, som i tro og håb følger de hurtigt opfyldte profetier og søger at rense deres sjæle i lydighed mod sandheden, så de ikke skal stå uden bryllupsklædningen, når Kristus kommer. (4T307)TOAA 128.3

    Jeg så... at begivenhederne vil indtræffe i rækkefølge. (EW 41)TOAA 128.4

    Vi skal i historien se profetiernes opfyldelse. Vi skal studere forsynets indgriben i de store reformatoriske bevægelser — og forstå begivenhedernes gang, idet nationerne bereder sig for den afsluttende kamp i den store strid. (MH 442)TOAA 128.5

    Sammenligning mellem historien og det, der sker i dag, viser klan, hvad der snart vil ske. Hvis vi ikke forstår det, så gør romerkirken!TOAA 128.6

    Den er utrolig snu. Den forstår, hvad der er ved at ske — og den venter på sin time... (GC 580)TOAA 128.7

    Idet vi nærmer os afslutningen af denne verdenshistorie, kræver profetierne om den sidste tid vor ganske særlige opmærksomhed. (COL 133) .TOAA 129.1

    Udgangspunktet for et studium af rækkefølgen I de sidste begivenheder er helligdommen.
    Lyset fra helligdommen oplyser fortid, nutid og fremtid. (GC423)
    TOAA 129.2

    Mange i vore menigheder er ikke klar over, hvilken sikker grund vor tro hviler på. Min mand, Joseph Bates, br.Pierce, br. Edson og andre, som var kloge, ædle og sandfærdige, var blandt dem, som efter 1844 søgte efter sandhed som efter skjulte skatte. Jeg mødtes med dem, og vi bad og studerede alvorligt. Ofte blev vi sammen til sent på natten, nogle gange hele natten, idet vi bad om lys over studiet af Ordet. Atter og atter kom disse brødre sammen for at studere Bibelen — for at de kunne forstå dens betydning og blive forberedt til at prædike dens budskab med styrke. Når de kom til et punkt i deres studium, hvor de sagde: “Vi !Gin ikke gøre mere,” kom Herrens Ånd over mig. Jeg blev taget bon i et syn, og en tydelig forklaring af de emner, vi havde studeret, blev givet mig sammen med undervisning om, hvorledes vi kunne arbejde og undervise effektivt. På den måde blev der givet os lys over Skriften med hensyn til Kristus, hans mission og stilling som ypperstepræst. En række sandheder begyndende fra dengang og frem til den tid, da vi skal gå ind i Guds stad, blev gjort tydelige for mig, og jeg videregav den undervisning, som Herren havde givet mig, til de andre. (Spec.Test. no.12 s.56.57)TOAA 129.3

    1844 Og de tre englebudskaber.
    Den første, anden og tredje engels budskab i Åb. 14 bygger på Helligdommen I Dan. 8,14. .
    TOAA 130.1

    A. Den første engel og Daniel 8,14 .
    En stor religiøs vækkelse i den tid, da Kristi snare genkomst forkyndes, er forudsagt i den første engels budskab i Åbenbaringen 14...
    TOAA 130.2

    Profetiernes budskab, som syntes at vise hen til Jesu genkomst i 1844, greb mennesker dybt i foråret 1844. Idet budskabet gik fra stat til stat, vakte det overalt stor interesse. Mange blev overbevist om, at de profetiske forudsigelser var korrekte og tog med glæde imod dem...TOAA 130.3

    Mennesker søgte Gud ydmygt og omvendte sig. Deres kærlighed vendte sig fra jordiske ting til Guds rige. Guds Ånd hvilede over dem, og med ydmyge hjerter deltog de i forkyndelsen af råbet: “Frygt Gud og giv ham ære, thi hans doms time er kommet,” (GC 355.368.369)TOAA 130.4

    Miller og hans medarbejdere prædikede de budskaber, som har sin grund i Daniel 8,4 og Åb.14,7... (GC 353)TOAA 130.5

    B. Den anden engel og Daniel 8,14 .
    Gud ville prøve sit folk. Hans hånd dækkede over en fejltagelse i udlægningen af den profetiske periode...
    TOAA 130.6

    Det forventede tidspunkt blev overskredet, og Kristus var ikke kommet for at befri sine børn. De mennesker, som i oprigtig tro havde ventet deres Frelser, led en bitter skuffelse. (GC 373.374)TOAA 130.7

    Den første engels budskab i Åb.14, som forkyndte Guds doms time og bød mennesker frygte og tilbede Gud, skulle adskille Guds børn fra verdens fordærvelse og væk e dem til at se deres sande tilstand, som var præget af verdslighed og frafald. I dette budskab sendte Gud menigheden en advarsel, som, hvis den var blevet rigtigt modtaget, ville have rettet på alt det, som skilte den fra ham. Havde de taget imod det himmelske budskab, ydmyget sig for Gud og oprigtigt beredt sig for at bestå for ham, ville han have åbenbaret sig iblandt det!! ved sin Ånd. Menigheden ville igen være blevet forenet i tro og kærlighed som i apostlenes dage, da de troende “havde eet hjerte og ren sjæl,” og “talte Guds Ord med frimodighed,” dengang “Herren daglig føjede nogle til, som lod sig frelse.” Ap.G.4,32.31;2,47) Hvis de mennesker, som bekender sig til at være Guds folk, ville tage imod det lys, som skinner på dem fra hans Ord, ville de nå til den enhed, som Jesus bad om, og som apostlen ‘beskriver således: Åndens enhed i fredens bånd,” Der er “eet legeme og ren Ånd, ligesom I også blev kaldet til eet håb ved jeres kaldelse, ren Herre, ren tro, ren dåb.” Ef.4,3-5.TOAA 130.8

    Det var den velsignede erfaring, som fulgte modtagerne af adventbudskabet. (GC 379)TOAA 131.1

    De, som nægtede at tage imod advarslen i den førsteengels budskab, forkastede Himmelens plan for deres åndelige fornyelse. De foragtede det nådige budskab, som ville have rettet på de onder, som skilte dem fra Gud, Og nu søgte de verdens venskab .med større iver end før. Dette var årsag til den sørgelige tilstand i de kristne menigheder i 1844: verdslighed, frafald og åndelig død.TOAA 131.2

    I Åbenbaringen 14 følges den første engel af en anden, som forkynder: “Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslag at drikke af sin utugts harmes vin.” Åb.14,8;(GC 380.381) .TOAA 131.3

    “Den anden engels budskab i Åb. 14 blev først prædiket i sommeren 1844,” (GC 327)TOAA 131.4

    Den anden engels budskab. Babylons fald — blev prædiket med stor kraft, efter at der var kommet lys over Daniel 8,14.
    I sommeren 1844 midt imellem det tidspunkt, hvor man først havde ment, at de 2300 dage (år) ville slutte, og efteråret samme år, da man senere mente, de ville nå til, blev budskabet forkyndt med Skriftens ord: “Se, brudgommen er der!” Det, som førte til denne bevægelse, var opdagelsen af, at den befaling, som Artaxelxes gav om at genopbygge Jerusalem og som er udgangspunktet for de 2300 dage — først trådte i kraft om efteråret 457 f.Kr. — og ikke i begyndelsen af året, som man tidligere havde troet. Regnet fra efteråret 457 f.Kr., ville de 2300 år slutte i efteråret 1844.
    TOAA 131.5

    Ud fra de gammeltestamentelige forbilleder fandt man også, at det var om efteråret, den begivenhed fandt sted, som var et forbillede på helligdommens renselse. Dette var helt klart, når man lagde mærke til, hvorledes forbillederne på Kristi første komme var blevet opfyldt.TOAA 132.1

    Disse var blevet opfyldt, ikke kun som begivenheder, men også tidsmæssigt...TOAA 132.2

    Den tiende dag i den syvende måned, den store forsoningsdag, tiden for helligdommens renselse, som i 1844 faldt den 22.oktober, blev anset for den dag, da Herren ville komme. Dette var i overensstemmelse med de beviser angående de 2300 dage, som ville være afsluttet i efteråret. Konklusionen syntes uundgåelig...TOAA 132.3

    Af alle religiøse bevægelser siden apostlenes dage havde ingen været så fri for menneskelige fejl og Satans snarer som denne i efteråret 1844. Selv nu, efter at så mange år er gået, føler alle, som stod for sandheden dengang, den hellige indflydelse af det velsignede værk — og de er enige om, at det kom fra Gud.TOAA 132.4

    Ved råbet: “Se Brudgommen er der, gå ham i møde!” rejste de ventende sig og gjorde deres lamper i stand. De studerede Guds Ord som aldrig før. Engle blev sendt fra Himmelen for at vække dem, som var blevet modløse, og berede dem til at modtage budskabet. Værket skete ikke ved menneskelig visdom, men ved Guds kraft. Det var ikke de mest begavede, men de mest ydmyge og oprigtige, som var de første til at lyde kaldet. Landmænd forlod høsten på markerne, mekanikere lagde værktøjet fra sig og gik ud for at advare andre med tårer og glæde. De, som tidligere havde været de ledende, var blandt de sidste til at slutte sig til denne bevægelse.TOAA 132.5

    Kirkerne ville i almindelighed ikke have noget med dette budskab at gøre, og store skarer, som tog imod det, gik ud fra dem. Ifølge Guds forsyn forenede disse sig med den anden engels budskab og gav det stor fremgang...TOAA 133.1

    På den tid fandtes en tro, som bragte svar på bøn ’ tro, som var sikker på at blive belønnet. Som regnbyger på udtørret jord faldt Nådens Ånd på de bedende. De, som ventede snart at stå ansigt til ansigt med deres Frelser, følte en uudsigelig højtidsfuld glæde. Guds Ånds blødgørende magt smeltede hjerterne, idet dens velsignelse i rigt mål blev udgydt over de troende.TOAA 133.2

    Sagte og højtideligt nærmede de, som havde taget imod budskabet, sig den tid, da de håbede at møde deres Herre. Hver morgen følte de det som deres første pligt at forsikre sig om, at de var antaget af Gud. De var inderligt forbundne med hverandre. De mødtes ofte på afsides liggende steder for at have samfund med Gud, og forbønnen steg mod Himmelen fra marker og skove. At være sikker på Frelserens godkendelse var mere nødvendigt for dem end det daglige brød; og hvis noget skyggede for deres indre syn, undte de sig ingen hvile, før det var borte igen. De følte Guds tilgivende nåde og længtes efter at se ham, som de elskede.TOAA 133.3

    Men endnu engang var de dømt til at blive skuffede. Det forventede tidspunkt var passeret, og deres Frelser havde ikke vist sig. (GC 398-403)TOAA 133.4

    Jesus befalede andre engle hurtigt at genoplive og styrke hans folks vaklende tro og forberede dem til at forstå den anden engels budskab — og hvilken vigtig bevægelse der snart skulle finde sted i Himmelen. Jeg så disse engle modtage stor kraft og stort lys fra Jesus. Derefter fløj de hurtigt til jorden for at hjælpe den anden engel i dens arbejde. Et stort lys skinnede på Guds folk, idet englen råbte: “Se, Brudgommen er der, gå ham i møde!” Derefter så jeg de skuffede rejse sig og sammen med den anden engel forkynde: “Se, Brudgommen er der, gå ham i møde!” Lyset fra englene gennemtrængte mørket alle vegne.” (EW 248)TOAA 133.5

    C. Den tredie engel og Daniel 8,14.
    Det skriftsted, som frem for alle andre havde været både grundlaget for og det bærende punkt i adventtroen, var erklæringen: “2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen!” Dan.8,14. Dette vers var velkendt af alle, som troede på Herrens snare komme. Titusinder gentog disse ord som deres troes motto. Alle følte, at deres kæreste håb og lyseste forventninger afhang af det, som her var forudsagt. De profetiske dage udløb i efteråret 1844. Ligesom den øvrige kristne verden troede adventisterne, at jorden eller en del af den var helligdommen. De opfattede helligdommens renselse som jordens renselse ved ild på den sidste store dag — og dette ville ske ved Kristi andet komme. Derfor havde de troet, at Kristi genkomst ville ske i 1844.
    TOAA 134.1

    Men det forventede tidspunkt var passeret, og deres Freloser havde ikke vist sig...TOAA 134.2

    Skønt mange forkastede deres tidligere opfattelse af de profetiske tidsperioder og fornægtede berettigelsen af den bevægelse, som byggede på dem, var der andre, som ikke ville forlade trospunkter, som var bygget på Skriften og deres oplevelse af Guds Ånds nærværelse. De troede, at deres udlægning af profetierne var bygget på sunde principper, og at det var deres pligt at fastholde de sandheder, de havde fundet — og at fortsætte med at studere Skrifterne. Under alvorlig bøn undersøgte de deres stilling og studerede Bibelen for at finde ud af, hvor de havde taget fejl. Da de ikke kunne se nogen fejl i deres beregning af de profetiske tidsperioder, blev de enige om at undersøge helligdomsspørgsmålet...TOAA 134.3

    Under dette studium fandt de, at Bibelen ikke støtter den almindelige opfattelse, at jorden er helligdommen. De fandt derimod i Bibelen en fuldstændig forklaring vedrørende helligdommen, dens natur, hvor den fandtes, og hvad der skete i den. De inspirerede forfatteres vidnesbyrd var klare og tydelige nok til at hæve spørgsmålet over enhver tvivl... Spørgsmålet: Hvad er helligdommen? er klart besvaret i Skriften. Betegnelsen “helligdommen”, som den bruges i Bibelen, taler for det første om det tabernakel, som Moses byggede som et afbillede af himmelske ting; for det andet om “det sande tabernakel” i Himmelen som den jordiske helligdom var et billede af. Ved Kristi død afsluttedes den forbilledlige tjeneste. Det “sande tabernakel” i Himmelen er den nye pagts helligdom. Og her opfyldes profetien i Dan.8,14. Den helligdom, som her henvises til, må være den nye pagts helligdom. I 1844 ved de 2300 dages afslutning havde der i århundreder ikke været nogen helligdom på jorden. Derfor henviser profetien: “2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret (renses) igen,” utvivlsomt til den himmelske helligdom.TOAA 134.4

    Men det vigtigste spørgsmål står tilbage: Hvad betyder det, at helligdommen skal renses? (engelsk oversættelse) At noget sådant fandt sted ved den jordiske helligdom, siger Det gamle Testamente. Men kan noget i Himmelen trænge til at blive renset? I Hebræerbrevets 9. kapitel tales der klart om både den jordiske og den himmelske helligdom. “Og det er næsten sådan, at efter loven bliver alt renset med blod, og der opnåes ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt. Så er det da nødvendigt, at afbillederne af den himmelske helligdom renses på denne måde (blod af bukke og tyre), men at selve den himmelske helligdom renses ved bedre ofre end disse.” Hebr.9,22.23. — nemlig ved Kristi dyrebare blod...TOAA 135.1

    Således forstod de, som fulgte lyset fra det profetiske ord, at i stedet for at komme til jorden ved afslutningen af de 2300 dage i 1844, var Kristus gået ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom for at udføre det sidste forsoningsværk, som er forberedelsen til hans genkomst. (GC 409-422)TOAA 135.2

    Helligdommen og de tre Engles Budskaber
    A. Helligdommen og den første engel

    Både profetien i Dan.8,14 “2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen.” og den første engels budskab “Frygt Gud og giv ham ære, for hans domstime er kommet,” viser hen til Kristi tjeneste i det allerhelligste — til den undersøgende dom — og ikke til Kristi komme for at befri sit folk og udslette de gudløse. (GC 424)
    TOAA 135.3

    B. Helligdommen og den anden engel.
    Den anden engels rib er forbundet med råbet: “Se Brudgommen er der, gå han i møde!”...

    I sommeren og efteråret 1844 lød råbet: “Se Brudgommen er der, gå ham i møde!”... .
    TOAA 136.1

    Brudgommens ankomst, som her tales om, sker før brylluppet. Brylluppet er et billede på Kristi overtagelse af sit rige. Den hellige stad, det ny Jerusalem, som er hovedstaden i og repræsenterer riget, kaldes “bruden, Lammets hustru.” Englen sagde til Johannes: “Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” “Og han førte mig i ånden op... og viste mig den hellige stad, Jerusalem, som kom ned fra Himmelen fra Gud.” Åb.21,9.10. Det fremgår klart, at bruden er den hellige stad, og at jomfruerne, som går ud for at møde brudgommen, er et symbol på menigheden...TOAA 136.2

    Råbet “Se Brudgommen er der” i sommeren 1844 fik tusinder til at vente Herrens komme straks. På del forudsagte tidspunkt kom Brudgommen — ikke til jorden, som mennesker ventede det, men til Den Gamle af Dage i Himmelen, til modtagelsen af riget. “De, som var rede, gik ind sammen med ham og døren blev lukket.” De kom ikke personlig til stede ved brylluppet. For det finder sted i Himmelen, mens de er på jorden. Kristi efterfølgere skal “vepte på, at deres Herre vil bryde op fra gæstebudet.” (eng. overs.: brylluppet) Luk.12,36. Men de skal forstå hans gerning og følge ham i tro, idet han træder frem for Gud. Det er på denne måde, de går ind, til brylluppet. .TOAA 136.3

    I lignelsen er det dem, der har olie i deres kar sammen med lampen, der går ind til brylluppet. De, som kendte sandheden fra Guds Ord og havde Guds Ånd — og som efter den bitre skuffelse tålmodigt ventede og studerede Bibelen for at få en klarere forståelse, så sandheden om den himmelske helligdom og Frelserens nye tjeneste. Med troens øjne fulgte de hans gerning i den himmelske helligdom. Alle, som gennem Skriftens vidnesbyrd modtager de samme sandheder og i tro følger Kristus, idet han træder frem for Gud for at udføre den sidste del af sin midlertjeneste og derefter modtager riget alle disse er fremstillet som dem, der går ind til brulluppet. (GC 426-428)TOAA 136.4

    C Helligdommen og den tredie engel.
    En anden klasse holdt fast ved, at Herren havde ledet dem i deres tidligere erfaring. Mens de vågede og bad om at lære Guds vilje at kende, så de, at deres store Ypperstepræst havde påbegyndt en ny midlertjeneste, og idet de fulgte ham i tro, fik de lov til at se menighedens afsluttende opgave. De fik en klarere forståelse af den første og den anden engels budskaber, og de blev forberedt til at modtage og videregive den højtidelige advarsel, som den tredie engel i Åb. 14 giver.
    TOAA 136.5

    “Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel.” Åb.11,19. Guds pagts ark er i det allerhelligste, helligdommens inderste. I tjenesten i den jordiske helligdom, som “er et afbillede og en skygge af den himmelske,” blev denne afdeling kun åbnet på den store forsoningsdag for at helligdommen skulle renses. Derfor var forkyndelsen af, at Guds tempel blev åbnet i Himmelen, og at arken kom til syne, en henvisning til, at Kristus i 1844 gik ind i det allerhelligste for at udføre det afsluttende forsoningsværk. De, som i tro fulgte deres store Ypperstepræst, idet han begyndte sin tjeneste i det allerhelligste, så pagtens ark. Mens de havde studeret helligdomsspørgsmålet, var de kommet til at forstå Frelserens nye tjeneste — at han nu stod foran arken og bad indtrængende for syndere for sit blods skyld.TOAA 136.6

    Arken i det jordiske tempel indeholdt de to stentavler, på hvilke Guds lov var skrevet. Arken var kun et gemmested for lovens tavler; det var disse hellige forskrifter, som gjorde den værdifuld og. hellig: Da Guds tempel i Himmelen blev åbnet, kom arken til syne. I det allerhelligste i den himmelske helligdom er den guddommelige lov opbevaret — den lov som Gud selv gav under torden ved Sinai og med sin egen finger skrev på stentavlerne. Guds lov i den himmelske helligdom er den store original, som de ti bud indristet på stentavler og forklaret af Moses i de fem mosebøger er en ufejlbarlig genpart af. De mennesker, som kom til at forstå denne betydningsfulde sandhed, blev derved ledet til at se Guds lovs hellige, uforanderlige karakter. Som aldrig før forstod de betydningen af Frelserens ord: “Før himlen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå.” Matt.5,18. Fordi Guds lover en åbenbaring af hans vilje, en nedtegnet beskrivelse af hans karakter, skal den for evigt bestå “som et trofast vidne i Himmelen.” Ikke eet bud er blevet gjort ugyldigt; ikke eet bogstav eller en tøddel er ændret. Salmisten siger: “Herre, dit ord er evigt, står fast i Himmelen” “Man kan lide på alle hans bud; de står i al evighed fast.” Sa1.119,89; 111,7.8.TOAA 137.1

    Midt i Guds lov står det fjerde bud, således som det lød fra begyndelsen: “Kom sabbatens dag i hu, at du holder den hellig...” De, som havde taget imod lyset om Kristi. midlergerning og Guds lovs uforanderlighed så, at det var disse sandheder, som var fremsat i Åbenbaringen 14...TOAA 138.1

    Resultatet af at modtage disse budskaber omtales med disse ord: “Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus...”TOAA 138.2

    I Åbenbaringen 14 lyder der et kald til at tilbede Skaberen, og profetien omtaler en klasse, der som et resultat af det trefoldige budskab holder Guds bud...TOAA 138.3

    Angående sabbaten siger Gud videre, at den er “et tegn.. at det må kendes, at jeg er Herren, Eders Gud.” Ez.ZO,ZO. Og årsagen dertil er: “Thi i seks dage gjorde Herren himlen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.” 2.Mose 31,17.TOAA 138.4

    “Sabbatens betydning som et minde om skabelsen er, at den bestandig minder os om den egentlige grund til, at vi skylder Gud at tilbede ham”...“nemlig, at han er vor Skaber, og vi er hans skabninger.” “Derfor er sabbaten grundlaget for al gudstjeneste — den forkynder den store sandhed på en så betagende måde, som intet andet kan gøre det. Den sande grund til at tilbede Gud, ikke blot på den syvende dag, men til enhver tid, finder vi i forskellen mellem Skaberen og hans skabninger. Denne store forskel kan aldrig forældes og må aldrig blive glemt.” .TOAA 138.5

    Efter advarslen mod at tilbede dyret og dets billede står der skrevet: “de hellige, der holder fast ved Guds bud og ved troen på Jesus.” Da de, som holder Guds bud, nævnes som en kontrast til dem, som tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke, følger heraf, at på den ene side det at holde Guds lov og på den anden side at gøre oprør imod den vil være forskellen på dem, som tilbeder Gud og dem, som tilbeder dyret.TOAA 139.1

    Det særlige kendetegn på dyret og derfor også på dets billede, er overtrædelse af Guds lov. Om det lille horn, pavernagten, siger Daniel: “Han skal sætte sig for at ændre tider (de hellige festtider) og lov.” Dan.7,25. Og Paulus beskriver den samme magt, “det syndens menneske”, som skulle ophøje sig selv over Gud. Den, som mod bedre vidende retter sig efter en lov, som er forandret på en sådan måde, vil ære den magt, som har foretaget denne forandring. Og en sådan lydighedshandling over for paven vil være tegn på troskab mod paven, i stedet for imod Gud...TOAA 139.2

    Den frygteligste trussel, som nogen sinde er rettet imod dødelige mennesker, findes i den tredie engels budskab. Det må være en forfærdelig synd, som nedkalder Guds ublandede vrede...TOAA 139.3

    I denne kamp vil hele den kristne verden blive delt i to store grupper — de, som bevarer Guds bud og troen på Jesus, og de, som tilbeder dyret og dets billede og tager dyrets mærke. Skønt kirke og stat vil forene deres magt til at tvinge “alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle” til at “modtage dyrets mærke”, vil Guds folk dog ikke modtage det. Profeten på Patmos ser “dem, som var gået sejrende ud af kampen mod dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder” og synge Mose og Lammets sang. Åb.15,23 (GC 433-450)TOAA 139.4

    Profetisk tid efter 1844
    Efter 1844 er Intet budskab bygget på bestemt tid.

    Dette er fremstillet ved englen, som står med sin ene fod på havet og med en højtidelig ed forkynder, at der ikke mere skal gives tid.
    TOAA 140.1

    Den tid, som englen forkynder, er ikke denne verdens histories afslutning og heller ikke nådetidens, men den profetiske tid, som går forud for Herrens komme. Det vil sige at der ikke gives flere budskaber om bestemte tidsperioder: Efter tiden fra 1842 til 1844 kan ingen bestemt tidsangivelse findes. Den længste periode når til efteråret 1844. (7BC 971)TOAA 140.2

    Gud har ikke åbenbaret for os, hvornår forkyndelsen af budskabet vil slutte, eller hvornår nådetiden er forbi. Vi skal tage imod det, som er åbenbaret; men lad os ikke søge at få det at vide, som er skjult i den Almægtiges råd. (7J3C 989)TOAA 140.3

    Atter og atter er vi blevet advaret mod at fastsætte tider. Aldrig mere vil Guds folk få et budskab, der bygger på tid. Vi skal ikke ende tidspunktet for Helligåndens udgydelse eller Kristi genkomst...TOAA 140.4

    I dag skal du overgive dig til Gud, så han kan danne dig til et kat til sin ære, som er brugbart i hans tjeneste. I dag skal du give dig til ham, så du kan blive tømt for selvet for misundelse, skinsyge, ond mistanke og strid — alt som vandrer Gud. I dag skal du rense dig, så du er rede for den sildige regns byger. For sildigregnen vil komme, og Guds velsignelse vil fylde hver en sjæl, som er renset fra al besmittelse. Det er vor opgave at blive rede for Helligåndens dåb. (RH 22-3-1892; 1SM 188.191)TOAA 140.5

    Søndagsloven og de tre engles budskaber.
    Samme krise vil ramme Guds folk I alle dele af verden.

    Overvældende begivenheder vil snart finde sted for verdens øjne. Alle tings ende er nær. Trængselstiden for Guds folk nærmer sig. Da vil der blive udstedt en lov, som forbyder dem, der holder Guds sabbat, at købe og sælge og truer dem med straf, selv dødsstraf, hvis de ikke holder ugens første dag hellig. ,
    TOAA 140.6

    Profetens ord lyder: “Saml jer, saml jer, I folk, som ej kender skarn, før I endnu er blevet som flyvende avner, før Herrens glødende vrede kommer over jer, for Herrens vredes dag kommer over jer.” “Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på Herrens vredes dag.” Zef.2,1-3TOAA 141.1

    Med tanke på, hvad der snart vil overgå jorden, bønfalder jeg jer, brødre og søstre, om at vandre i ydmyghed for Herren, idet I husker, hvilken omsorg Jesus har for jer. Alle de ydmyge i landet opfordres til at søge ham. Lad selvet blive knust på klippen. Det er svært, men vi advares om, at hvis vi ikke gør det, vil klippen knuse os fuldstændig. Det er til de ydmyge af hjertet, Jesus taler. Hans evige arme omslutter dem, og han vil ikke overlade dem til at blive knust af onde mennesker.TOAA 141.2

    Hvad er det at være en kristen? Det er at ligne Jesus. (RH 19-11-1908)TOAA 141.3

    En stor krise venter Guds folk. En krise venter også verden. Alle tiders mest skæbnesvangre kamp ligger umiddelbart foran os. Begivenheder, som vi ifølge det profetiske ord har erklæret vil komme, sker lige for vore øjne. En ændring af grundloven, som skal begrænse samvittighedsfriheden, tvinges ind på USA:s lovgivere. Spørgsmålet om lovbefalet søndagshelligholdelse er blevet af stor national interesse. Vi ved udmærket, hvad resultatet af denne bevægelse vil blive. Men er vi rede for dette? Har vi trofast fuldført den pligt, som Gud har pålagt os — at advare vort folk om den fare, de vil møde? (5T 711) Når USA, religionsfrihedens land, forener sig med pavemagten i at tvinge mennesker til mod deres samvittighed at helligholde den falske sabbat, vil alle verdens lande følge dets eksempel. Vort folk er slet ikke vågent, så det kan gøre alt, hvad der står i dets magt for at udbrede advarselsbudskabet. (6T 18)TOAA 141.4

    Jo færre direkte anklager vi retter imod autoriteterne, des større arbejde vil vi være i stand til at udføre, både i USA og i andre lande. Andre nationer vil følge USA:s eksempel. Skønt dette land vil gå foran, vil samme krise ramme menighederne i alle dele af verden. (6T 395)TOAA 142.1

    Søndagsloven og den første engel.
    Den undersøgende dom og tidsrækkefølgen.
    TOAA 142.2

    1. Både den undersøgende dom og udslettelsen af synd begyndte i 1844.
    Ved den tid, som kaldes dommens time — ved afslutningen af de 2300 dage i 1844 — begyndte den undersøgende dom og udslettelsen af synd. (GC 486)
    TOAA 142.3

    2. Den undersøgende dom og udslettelsen af synd skal være afsluttet før Kristi andet komme.
    Den undersøgende dom og udslettelsen af synd skal være afsluttet før Herrens andet komme. (GC 485)
    TOAA 142.4

    3. Synder må undersøges, før de kan udslettes. Der. synd som er udslettet, eksisterer ikke mere; og det, som ikke eksisterer, kan ikke mere undersøges.4. Ifølge Peters udtalelse i Ap.G. 3,19.20 vil de levendes synder blive udslettet under sildigregnen. (Se Åb. 15 for yderligere studium af sildigregnen.TOAA 142.5

    Eftersom de døde skal dømmes ud fra det, som er skrevet i bøgerne, er det umuligt, at menneskers synder kan udslettes, før efter den retshandling, i hvilken de skal undersøges. (GC 485)TOAA 142.6

    Når man har angret og vendt sig bort fra synden og tilstået den, vil der blive skrevet “tilgivet” ud for synderens navn; men hans synder vil ikke blive udslettet før efter den undersøgende dom. (ST 16-5-1985)TOAA 142.7

    Apostlen Peter siger udtrykkelig, at de troendes synder vil blive udslettet, “når husvalelsestitlerne kommer fra Herrens åsyn, og han skal sende Kristus.” Når den undersøgende dom er afsluttet, vil Kristus komme, og hans løn vil være med ham for at gives til hvert menneske efter dets gerninger. (GC 485)TOAA 143.1

    Vor sande stilling og eneste sikkerhed ligger i omvendelse og bekendelse af vore synder for Herren. Selvom vi ved, at vi er syndere, skal vi have tro på vor Herre Jesus Kristus, som alene kan tilgive overtrædelser og tilregne os sin retfærdighed. Når vederkvægelsens tider kommer fra Herrens åsyn, vil de bodfærdige, som har taget imod Kristi nåde og vundet sejr ved Lammets blod, få deres synder fjernet fra Himmelens bøger. De vil blive lagt på Satan, syndebukken, og aldrig mere blive husket De, som sejrer, vil få deres synder udslettet af regnskabsbøgerne, men deres navne vil blive stående i livets bog.TOAA 143.2

    Det sanddru vidne siger: “Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.” Åb.3,5 (ST 16-5-1895)TOAA 143.3

    5. Vor evige skæbne afgøres ved den prøve, som søndagsloven stiller os på.
    Herren har tydeligt vist mig, at dyrets billede vil blive skabt, før den undersøgende dom slutter. Det vil være den store prøve for Guds folk, som afgør deres evige skæbne. “Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for menneskers øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det får magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det får magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kan tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket, dyrets navn eller dets navns tal.” (Åb.13,l1-17)
    TOAA 143.4

    Dette er den prøve, Guds folk må gennemgå, før de bliver beseglede. Alle, som beviser deres loyalitet mod Gud ved at overholde hans lov og nægte at antage den falske sabbat, vil modtage den levende Guds segl. Men de, som svigter den sandhed, som er af himmelsk oprindelse, og antager søndagssabbaten, vil få dyrets mærke. (7BC 976)TOAA 144.1

    6. Søndagsloven vil føre os frem til det tidspunkt, da Herren siger: “Gør regnskab for din forvaltning.” Dette betyder, at søndagsloven markerer begyndelsen af undersøgelsesdommen over de levende.TOAA 144.2

    Mange i vort folk står opført i Himmelens bøger som værende dovne tjenere. De har begravet deres talenter af penge og evner i verden, og det arbejde, de skulle have gjort, er ikke blevet udført. Nogle, som Herren har betroet midler, har elsket at leve behageligt og har derfor ikke gjort et arbejde i frygt og kærlighed for Gud. Mange har forladt de små menigheder for at komme ind i store, hvor de ikke påtager sig noget ansvar og kun er i vejen.TOAA 144.3

    De mister deres åndelige styrke, fordi de gør så lidt for sandhedens udbredelse. Hvad vil de have at svare Mesteren, når han siger; “Gør regnskab for din forvaltning,”?TOAA 144.4

    Vi er ikke beredt for den store prøve, som søndagslovens gennemførelse vil blive for os. (RH 1.1.1889)TOAA 144.5

    7. Dommen over de levende og søndagsloven.
    I prøvelsernes tid vil den Almægtige være et værn for dem, som Gud har betroet sin lov. Når den lovgivende magt har forladt protestantismens principper for at støtte katolicismen og sluttet pagt med Rom, vil Gud på en særlig måde gribe ind for at beskytte sin ære og frelse sit folk.
    TOAA 144.6

    I den daglige undervisning af vore unge må vi stadig lægge vægt på principfasthed, så de, når det befales at tilbede dyret og dets billede kan træffe den rette beslutning og have styrke til uden vaklen at bekende deres tillid til Guds bud og troen på Jesus på et tidspunkt, hvor Guds lov bliver erklæret. ugyldig af den religiøse verden. De, som nu vakler og er fristede til at følge dem, som har forladt troen, idet de følger bedrageriske ånder og den ondes lære, vil blive fundet på deres side, som gør Guds lov ugyldig — hvis de ikke omvender sig og holder fast ved den tro, som en gang er overgivet de hellige.TOAA 144.7

    Hvis vi lever midt i de frygtelige farer, som beskrives i Guds Ord, bør vi da ikke forstå situationens alvor? Hvorfor skal vi tie? Hvorfor skal vi beskæftige os mindst med det, som er af den allerstørste betydning for hver enkelt af os? Bibelen skulle være vor kæreste skat — den skulle studeres grundigt og diskuteres alvorligt med andre. Hvorledes kan denne utrolige ligegyldighed fortsætte hos dem, som har fået så stort et lys?TOAA 145.1

    Sammenligning af profetien og historien skulle være et fag i vore skoler, og alle, som bliver lærere, skulle ophøje Guds åbenbarede vilje. De skulle undervise deres elever ligefremt og enkelt. De skulle åbne Skriften for dem og i deres eget liv og karakter vise, hvilken helligheds ynde og vidunderlig religion Bibelen lærer. Lad ingen få den opfattelse, at det vil gavne ham at skjule sin tro for vantro mennesker af frygt for, at det ville skade hans anseelse, hvis de kendte hans principper.TOAA 145.2

    Vi skal ikke skamme os over vor tro. Vi er et skuespil for engle og for mennesker. Hele universet betragter med intens interesse den sidste fase i den store strid mellem Kristus og Satan. Skal vi da tillade verdslige ambitioner at fylde vort sind på en tid, hvor dommen over de levende er ved at begynde? Hvad kan have nogen betydning for os andet end det at blive fundet tro mod Himmelens Gud? Hvad findes der af virkelig værdi i denne verden, når vi står på grænsen til evigheden? Hvad kan vi lære eleverne i vore skoler, som er så betydningsfuldt som at vide, hvad Skriften siger? (5T 525-526)TOAA 145.3

    Søndagsloven og den anden engel.
    Den anden engels budskab fra Åbenbaringen 14 blev først forkyndt i sommeren 1844, og det passede i særlig grad på kirkesamfundene i USA, hvor advarselsbudskabet om dommen især var blevet forkyndt og i almindelighed forkastet, og hvor fordærvelsen var gået hurtigt. Men den anden engels budskab nåede ikke sin fuldstændige opfyldelse i 1844. Kirkesamfundene oplevede en moralsk nedgang, fordi de nægtede at tage imod lyset i adventbudskabet — men det var ikke et fuldstændigt fald. Idet de’ fortsat nægtede at tro på de særlige sandheder for deres tid, faldt de stadig dybere. Alligevel kunne det endnu ikke siges: “Babylon er faldet... fordi hun har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.” Verdslighed og ligegyldighed over for alvorlige sandheder angående den tid, vi lever i, har eksisteret og er vokset i de protestantiske kirker i hele kristenheden. Og disse kirker er omfattet af den højtidelige og forfærdelige fordømmelse, som den anden engel udtaler. Men frafaldet har ikke nået sit højdepunkt.
    TOAA 146.1

    Bibelen siger, at før Herrens komme vil Satan arbejde “med al løgnens magt og tegn og undere og med al uretfærdighedens forførelse;” og de der “ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst,” vil blive overladt til “en vildførende magt, så de tror løgnen.” 2 Thess.2,9-11.TOAA 146.2

    Først når denne tilstand er nået, og kirkens forening med verden er blevet fuldstændig overalt i de “kristne” lande, vil Babylons fald være fuldstændigt. Det er en gradvis forandring, og den fuldstændige opfyldelse af Åb.14,8 er stadig fremtidig. (GC 389.390)TOAA 146.3

    Åbenbaringen 18 viser hen til den tid, da den anden engels budskab vil blive gentaget.
    Åb.18 viser hen til den tid, da kirkesamfundene helt er nået til den tilstand, som er forudsagt af den anden engel — og da Guds folk, som endnu er i Babylon, bliver kaldt ud fra hende. Dette kald er det sidste, der nogen sinde vil lyde til verden; og det vil udføre sin opgave. Når de, som “ikke. troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden,” bliver overladt til vildførende magter og til at tro løgnen, vil sandhedens lys skinne på alle, hvis hjerter er åbne for den, og. alle Guds børn, som endnu er i Babylon, vil adlyde kaldet: “Gå ud fra hende, mit folk!” Åb.18,4 (GC 390)
    TOAA 146.4

    Babylons synder vil nå til Himmelen ved søndagslovens vedtagelse
    Uretfærdighedens hemmelighed, som allerede var virksom på Pauli tid, vil fortsætte sit arbejde, indtil den bliver fjernet ved Herrens andet komme. Højdepunktet i uretfærdighedens virkninger vil snart være nået. Når det land, som Gud gav som tilflugtsted for sit folk, for at de kunne tilbede ham, som deres samvittighed bød dem — det land som den Almægtiges hånd i lange tider har beskyttet — det land som Gud har hædret ved at gøre det til hjemsted for Kristi rene religion — når dette land gennem sine lovgivere vil forkaste protestantismens grundsætninger og støtte pavekirkens frafald, idet den piller ved Glids lov — da er det, at den endelige ugerning af det syndens menneske vil blive åbenbar. Protestanter vil sætte hele deres indflydelse ind på at støtte Rom; ved lovformeligt at gennemtvinge den falske sabbat, vil de genoplive den katolske kirkes fordærvede lære og hjælpe den til igen at tyrannisere anderledes tænkende. Da er det tid for Herren at gribe ind med vælde for at hævde sin sandhed.
    TOAA 147.1

    Vor pligt.
    Profeten siger: “Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde: “Faldet, faldet er Babylon, den store... Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: “Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.” Hvornår når hendes synder til Himmelen? Når Guds lov sættes ud af kraft ved menneskelig lovgivning. Da vil Guds folks nød være hans anledning til at vise, hvem der er Herre over Himmel og jord. Mens en satanisk kraft sætter elementerne i oprør, vil Gud sende sit folk lys og kraft, så sandhedens budskab kan blive forkyndt for hele verden. (ST 12.6.1893)
    TOAA 147.2

    Indbyggerne i USA har nydt store privilegier; men når de ophæver religionsfriheden, opgiver protestantismen og gør fælles sag med pavemagten, er deres uretfærdigheds mål fuldt, og i Himmelens bøger vil der blive skrevet “nationalt frafald”. Resultatet af dette frafald vil blive nationens undergang. (RH 2.5.1893)TOAA 148.1

    Sådan forbinder Profetiens Ånd Åb. 13,11-18, 17,14 og 18,1-5.
    Helligåndens gerning er umådelig stor. Fra denne kilde flyder styrke og kraft til Guds sendebud. Og Helligånden er vor trøster og Kristi nærværelse i sjælen. Den, som i barnlig tro ser hen til Jesus, får del i guddommelig natur ved Helligånden. Hvis den kristne ledes af Guds Ånd, kan han vide, at han bliver fuldkommen i ham, som er over alle. Ligesom Kristus blev ophøjet på pinsefestens dag, vil han blive det ved evangeliets afsluttende værk, når et folk skal beredes til at stå fast i den sidste store konflikt. Profeten beskriver fjendens slagplan således;
    TOAA 148.2

    “Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for menneskeskenes øjne... Og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret.. så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede.” “De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets. følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.” “Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde; “Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er bievet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene og afskyelige fugle! ... Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: “Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i ‘hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder hat hobet sig op, så de når til Himme!en, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.”TOAA 148.3

    Guds folk skal kaldes ud fra deres forbindelse med verdslige og onde mennesker for at kæmpe imod mørkets magt. Når jorden bliver, oplyst af Herrens herlighed, vil vi få et lignende værk at se som det, der skete, da disciplene fyldt med Helligånden forkyndte ,den genopstandne Frelsers magt.. .TOAA 149.1

    Idet Kristus åbenbarede sig for dem gennem Helligånden, fik de en ny forståelse af hans magt og herlighed. I tro rakte de hænderne ud imod ham. Således var det, da tidligregnen faldt, men sildigregnen vil blive endnu herligere. Jesus vil blive ophøjet, og hele jorden vil blive strålende oplyst af hans retfærdigheds klare lys. (RH 29-11-1892)TOAA 149.2

    Søndagsloven, den anden engels budskab og råbet: ” Se, brudgommen kommer, gå ham i møde.”
    En verden ligger i det onde, bedraget og i selve dødens skygge — sovende, sovende. Hvem føler en alvorlig byrde for at vække den? Hvilken stemme kan nå dem? Mine tanker blev ført til fremtiden, når råbet lyder: “Se Brudgommen kommer, gå ham i møde!” Men nogle har tøvet med at få olie til at fylde på deres lamper, og for sent opdager de, at den karakter, som olien repræsenterer, ikke kan overføres. (RH 11-2-1896)
    TOAA 149.3

    Når den tredie engels budskab forkyndes på rette måde, vil det lyde kraftigt og blive husket. Guddommelig kraft må ledsage det, ellers vil det intet udrette. Jeg bliver ofte henvist til lignelsen om de ti jomfruer, hvoraf fem var kloge og fem dårer. Denne lignelse er blevet og vil blive bogstaveligt opfyldt, for den har en særlig anvendelse på den tid, vi lever i — og den vil have det lige til tidens afslutning. (RH 19-8-1890)TOAA 150.1

    I dybeste alvor lyder disse ord til os: “Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede, for at husvalelstiderne må komme fra Herrens åsyn.” Ap.G.3,19.20. Der er mange iblandt os, som står tilbage i åndelig henseende og som helt sikkert vil gå fortabt, hvis de ikke helhjertet omvender sig. Tør du løbe den risiko?TOAA 150.2

    Stolthed og svaghed i troen berøver mange Guds rige velsignelser. Hvis de ikke ydmyger sig for Herren, vil mange blive overraskede og skuffede, når råbet lyder: “Se, Brudgommen er der.” De kender sandheden teoretisk, men de har ingen olie til at fylde på deres lamper. I disse tider kan vi ikke nøjes med at bifalde eller tro på den tredie engels budskab teoretisk. Vi må eje Kristi nådes olie, som vil få vort lys til at skinne klart og vise vej i mørket. (9T 155) .TOAA 150.3

    I 1844 lød budskabet om den kommende dom og Babylons fald samtidig med råbet: “Se, Brudgommen er der!” På samme måde vil det ske igen. Brudgommen når til at dømme de levende, og råbet vil atter lyde. Læg mærke til, at Kristus vil veje karakteren på Himmelens vægtskål med andre ord granske vore liv.TOAA 150.4

    I lignelsen om jomfruerne omtales fem som kloge og fem som dårer. De sidstnævnte er dem, hos hvem Guds Ånd ikke har fået lov til at rense hjertet. Kristi komme forvandler dem ikke til at være kloge. Himmelens vægt vil afgøre, om karakteren er ren og helliggjort eller uren og uskikket for Himmelen. De, som har foragtet den guddommelige nåde, som ville have gjort dem skikkede for Himmelen, vil være dårerne. De havde lys og kundskab, men forsømte at skaffe sig nådens olie. De tog ikke imod sandhedens helliggørende kraft. (RH 19-8-1890)TOAA 150.5

    Det sidste kald og de kloge og ukloge jomfruer.
    Den første og anden engels budskab i Åbenbaringen 14 er et særligt budskab til vor verden...
    TOAA 151.1

    Deres budskaber forenes og fuldkommes i det tredie...TOAA 151.2

    Under forkyndelsen af disse budskaber lød råbet: “Se, Brudgommen er der!” De, som troede på disse budskaber, blev tvunget til at forlade de menigheder, de tilhørte, fordi de prædikede Kristi andet komme i himlens skyer. Hele verden skulle høre dette budskab_ “Se, Brudgommen er der! Gå ham i møde.” Mange af dem, der hørte dette budskab, troede, at de skulle leve ved Kristi komme. Men hans komme blev forsinket, for at alle skulle få en mulighed for at høre det sidste nådens budskab til en falden verden.TOAA 151.3

    Hvis de mennesker, som bekendte sig til at tro på sandheden, havde opfyldt deres mission som kloge jomfruer, ville budskabet allerede være nået ud til alle folk, stammer og tungemål.TOAA 151.4

    Men de fem var dårer. Budskabet skulle være forkyndt af ti, men kun fem tog de nødvendige skridt for at slutte sig til dem, som vandrede i det lys, de havde modtaget.TOAA 151.5

    Den første, den anden og den tredie engels budskab skal gentages. Kaldet skal lyde til menigheden: “Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for urene ånder... thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed... Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdig heder i hu.”TOAA 151.6

    Mange, som under det første og andet englebudskab gik frem i tro, nægtede at tage imod det tredie — det sidste afgørende budskab til verden; og dette vil gentage sig, når det sidste kald lyder. (RH 31.8.1899) .TOAA 151.7

    Søndagsloven og den tredie engel
    1. Dyrets mærke

    Endnu er søndagshelligholdelse ikke dyrets mærke, og det vil heller ikke blive det, før det bliver vedtaget en lov om, at man skal helligholde denne falske sabbat. Der kommer en tid, da dette vil være den afgørende prøve, men den er endnu ikke kommet. (7BC 977)
    TOAA 152.1

    Hvis du har fået sandhedens lys angående det fjerde buds sabbat og ved, at der ikke i Guds Ord er noget grundlag for søndagshelligholdelse, og du så stadig holder fast ved søndagen og nægter at ære den hellige sabbat, som Gud kalder “min hellige dag”, modtager du dyrets mærke. Hvornår vil dette ske? Når du adlyder den lov, som befaler dig at lade være med at arbejde om søndagen og tilbede Gud, skønt du ved, at der ikke findes eet eneste ord i Bibelen, som gør søndagen til andet end en almindelig arbejdsdag — da indvilliger du i at modtage dyrets mærke og afviser Guds segl. (RH 13.7.1897)TOAA 152.2

    Gud har skænket mennesker sabbaten som et tegn mellem sig selv og dem — en prøve på deres lydighed. De, som efter at lyset er kommet til dem, fortsætter med at ophøje menneskelige overleveringer over Guds lov, vil i den store krise, som ligger foran os, modtage dyrets mærke. (Ev 235)TOAA 152.3

    Gud har givet menneskene sabbaten som et tegn mellem Ham og dem til at prøve deres troskab. De mennesker, som har modtaget lys over Guds lov — og fortsætter med at være ulydige og under den kommende krise ophøjer menneskelige love over Guds lov — vil modtage dyrets mærke.(Letter 98, 1900)TOAA 152.4

    Forandringen af sabbaten er et tegn på romerkirkens autoritet. De, som skønt de forstår det fjerde buds indhold, vælger at helligholde den falske sabbat i stedet for den sande, viser derved lydighed mod den magt, som egenmægtigt har påbudt dette. Dyrets mærke er den katolske hviledag, der er blevet akcepteret af hele verden i stedet for den dag, Gud har bestemt.TOAA 152.5

    Der er sande kristne i ane kirkesamfund, også i det katolske. Ingen vil blive fordømt, før de har fået lys over det fjerde bud. Men når befalingen udgår om tvungen helligholdelse af den falske sabbat, og den tredie engels høje råb advarer mennesker mod at tilbede dyret og dets billede, vil der blive trukket en tydelig skillelinje mellem sandhed og løgn. Da vil de, som fortsætter med at overtræde Guds lov, få dyrets mærke.(ST8.11.1899)TOAA 153.1

    2. Guds segl.
    Herren har tydeligt. vist mig, a( dyrets billede vil blive dannet (Søndagsloven er dyrets mærke. Se Åb.13) før nåde tidens afslutning — for det skal være den endelige prøve for Guds folk, som vil afgøre deres evige skæbne. “Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det får magt til at udføre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selvet mærke på deres højre hånd eller på deres pande. for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal.” Åb.13,11-17.
    TOAA 153.2

    Dette er den prøve, Guds folk må sættes på, før de bliver beseglede. (7BC 976)TOAA 153.3

    Nådetidens ophør.
    Efter beslutningen om. søndagsloven er nådetitlens ophør den næste store begivenhed i rækkefølgen. Nådetidens ophør sker samtidig med afslutningen på Kristi tjeneste i den himmelske helligdom.
    TOAA 154.1

    1 Nådetidens ophør for alle.
    Når den tredie engels budskab slutter, går ingen mere i forbøn for jordens beboeres brøde. Guds børn har fuldendt deres opgave. De har modtaget sildigregnen, vederkvægelsen fra Gud, og er beredt for den prøvelsens time, som venter dem. I Himmelen haster englene frem og tilbage. En engel kommer fra jorden og kundgør, at hans opgave er udført. Verden er blevet stillet på den endelige prøve, og alle de, som har bevaret deres troskab over for Guds lov, har fået “den levende Guds segl.” Så afslutter Jesus sin midlergerning i den himmelske helligdom. Han løfter sine hænder og siger med høj røst: “Det er sket;” alle englene tager deres kroner af, mens Jesus udtaler de højtidelige ord: “Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt.” Åb.22,11. Hver enkelt sag er afgjort til liv eller død. Kristus har sonet sine børns synder og slettet dem ud. Antallet af hans undersåtter gøres op. Riget vil snart blive givet til dem, som arver frelse, og Jesus vil herske som kongers Konge og herrers Herre. (GC 613.614) ,
    TOAA 154.2

    Hver sag er afgjort tillivelier død. Mens Jesus har gjort tjeneste i helligdommen, er først de retfærdige døde og derefter de levende retfærdige blevet dømt. Kristus har modtaget sit rige, idet han har gjort forsoning for sit folk og har udslettet deres synder. Rigets undersåtter er talt. Lammets bryllup er fuldbyrdet. Og riget og magten over hele jorden, er givet til Jesus og de frelste og Jesus skal regere som kongers konge og herrers herre. (EW 280)TOAA 154.3

    2. Nådetidens afslutning for den enkelte.
    For den enkelte falder nådetidens afslutning sammen med dommen over de levende. Den ene gruppe modtager tegnet på evig adskillelse fra Gud (dyrets mærke); den anden gruppe forbliver opskrevet i livets bog-og der sættes et mærke på dem; det er den levende Guds segl.
    TOAA 155.1

    Herren kommer med kraft og i stor herlighed, og da skal han skille de retfærdige og de onde fuldstændig fra hverandre. Men olien kan ikke overføres til deres kar, som ingen har. Jesu ord skal gå i opfyldelse: “Da skal to mænd være sammen på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, den anden lades tilbage.” De retfærdige og de onde arbejder sammen i livets opgaver. Men Herren kender hjerterne. Han ser, hvem der er hans lydige børn og som respekterer og elsker hans bud.TOAA 155.2

    Ugræs og hvede.
    Mennesker ser måske ingen forskel. Men der var ren, som sagde, at ugræsset ikke skulle luges bort af mennesker, for at hveden ikke skulle blive rykket op samtidig. Lad dem vokse sammen indtil høsten. Så vil Herren sende høstfolk ud. De skal samle ugræsset og binde det sammen for at blive brændt; men hveden’ skal samles i den himmelske lade. Dommens tid er en højtidelig tid; da samler Herren sine egne ud fra ugræsset. Nogle, som engang var medlemmer i samme familie bliver adskilt. Et tegn sættes på de retfærdige. “Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Herskarers Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.” De, som har adlydt Guds bud, vil forene sig med de hellige i lysets rige; de skal gå ind gennem portene i staden og have adgang (eng. overs.: ret) til livets træ. En skal tages med. Hans navn vil stå i livets bog, mens de, han var sammen med, vil blive adskilt fra Gud for altid.
    TOAA 155.3

    Nu er ugræsset og hveden blandet, men da skal den eneste, som kan skille dem ad, sætte alt på sin rette plads. De, som havde fået sandhedens lys og havde hørt advarsels budskabet og indbydelsen til brylluppet — landmænd, købmænd, sagførere og falske hyrder, som har beroliget menneskers samvittighed, utro vægtere, som ikke har advaret andre — alle, som har nægtet at adlyde Guds riges love, vil ikke have ret til riget. De, som har fundet en undskyldning for ikke at adskille. sig fra verden, vil dele verdens skæbne. De valgte at blande sig med ugræsset, lige søgte lige i overtrædelse. En frygtelig tilpasning. Mennesker vælger at stå på hans side, som fristede Adam og Eva til ulydighed mod Gud. Ugræs formerer sig ustandselig og vil dele skæbne med al synds ophav — Djævelen.TOAA 156.1

    Over dem, som holder Guds bud, udtales denne velsignelse: “Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.” “I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.” De lydige kaldes retfærdige. De drages til Jesus Kristus. De uretfærdige vedbliver at være uretfærdige. Da kan karakteren ikke længere forandres. (TM 234.235)TOAA 156.2

    Mens døren er lukket for dem, som ikke ville komme, er. der en nådetid for dem, som ingen anledning har haft.
    Ak, om mennesker blot kendte deres besøgelsestid! Der er mange, som endnu ikke har hørt den afgørende sandhed for vor tid; mange, som Guds Ånd arbejder med. På samme tid som Gud fordømmer nogle, er det en nådetid for sådanne, som ikke har haft mulighed for at lære, hvad der er sandhed. Herren ser på dem med mildhed. Hans hånd er udrakt for at frelse, mens døren er lukket for dem, som ikke ville gå ind. (9T97)
    TOAA 156.3

    For det enkelte menneske er nådetidens ophør følgen af vedholdende at overhøre Helligåndens stemme.
    Når Jesus forlader helligdommen, vil mørket sænke sig over jordens indbyggere. I denne forfærdelige tid må de retfærdige leve for Guds åsyn uden en forbeder. De kræfter, som holdt det onde i skak, er fjernet, og Satan har hele herredømmet over dem. Guds tålmodighed er forbi. Verden har kastet vrag på hans nåde, foragtet hans kærlighed og trampet på hans lov. Nådetiden er forbi for de gudløse. Guds Ånd, som de hele tiden har stået imod, er til sidst taget bon. Uden den guddommelige nådes beskyttelse er der intet værn mod ondskaben. Og da vil Satan kaste jordens indbyggere ud i en mægtig afsluttende trængsel. Når Guds engle ikke længere holder de voldsomme menneskelige lidenskaber i tømme, vil der opstå strid overalt. Hele verden vil opleve en ødelæggelse mere forfærdelig end den, som ramte det gamle Jerusalem. (GC 614)
    TOAA 157.1

    Resultatet af dommen over de levende vil ses tydeligt.
    I trængselstiden vil Guds folks stilling ligne Josvas. De vil ikke være uvidende om, hvad der sker i Himmelen til deres gavn. De vil forstå, at deres synder er optegnet ud for deres navne, men de vil også forstå, at alle, som omvender sig og klynger sig til Jesu fortjeneste, vil få deres synder slettet ud. Jesus siger; “Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.” Dommen over de døde har fundet sted, og snart vil dommen over de levende begynde. Da vil hver eneste sag blive afgjort. Og det vil blive forstået, hvis navne der bliver stående i livets bog — og hvis der bliver slettet. (ST 2-6-1890)
    TOAA 157.2

    3. Prøvetidens afslutning i almindelighed Man vil ikke kende det nøjagtige tidspunkt, da Jesus ophører med sin midlertjeneste, men plagerne vil vise, at det er sket.TOAA 157.3

    Jordens indbyggere vil ikke vide, hvornår helligdommens uigenkaldelige afgørelse er afsagt og verdens skæbne for evigt afgjort. Mennesker, fra hvem Gud for altid har draget sin Ånd tilbage, vil fortsætte at udføre religiøse ceremonier; og mørkets fyrste vil inspirere dem til med satanisk nidkærhed at udføre sine onde planer, idet de har udseende af at være Guds planer. (GC 615)TOAA 158.1

    Der findes kun een mulighed for at leve i Jakobs trængseltid, da der ikke mere er nogen mellemmand til at gå i forbøn i den himmelske helligdom: at blive fyldt med Helligåndens kraft gennem sildigregnen.TOAA 158.2

    Dette syn blev givet i 1847, da der endnu kun var få adventister, som holdt sabbat — og endnu færre, som mente, at det var noget: som adskilte Guds folk fra de vantro. Nu begynder man at forstå betydningen af dette syn. Den begyndelse på trængselstiden, som omtales her, er ikke den tid, da plagerne begynder, men en kort periode lige før de begynder, mens Jesus endnu er i helligdommen. På dette tidspunkt, mens frelsens værk er ved at slutte, vil der opstå vanskeligheder på jorden. Folkene vil komme i oprør, men blive holdt i tømme, så den tredie engels gerning ikke bliver forhindret. På denne tid vil sildigregnen eller vederkvægelsen fra Herrens åsyn komme for at give styrke til den tredie engels høje råb og forberede de hellige til at holde stand i den tid, da de syv sidste plager vil falde. (EW 85.86)TOAA 158.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents