KAPITEL 35—LIVETS HENSIGT

VI trænger stadig til en ny åbenbarelse af Kristus, en daglig oplevelse, der harmonerer med hans undervisning. Høje og hellige mål er inden for vor rækkevidde. Guds hensigt med os er, at vi uafbrudt skal gøre fremgang i kundskab og dyd. Hans lov er et ekko af hans egen røst, som giver denne indbydelse til enhver: “Kom højere op; bliv hellig, ja, stadig mere hellig!” Vi kan daglig gøre fremskridt i vore bestræbelser for at danne en kristelig karakter.SOL 275.1

Mange, der allerede er medlemmer af Guds store familie, har kun ringe kendskab til, hvad det vil sige at betragte hans herlighed og at forvandles fra herlighed til herlighed. Mange har kun en dunkel opfattelse af Kristi herlighed, og dog banker deres hjerter af glæde. De længes efter en fuldere, dybere forståelse af Frelserens kærlighed. Sådanne mennesker skal hæge om enhver sjælens længsel efter Gud. Den Helligånd virker på dem, der vil lade sig påvirke, danner dem, der vil lade sig danne, og former dem, der vil lade sig forme. Søg at opnå den udvikling, som I vil få gennem åndelige tanker og helligt samfund med Gud og mennesker. I har kun set de første stråler af hans herligheds tidlige morgengry. Når I stræber efter at kende Herren, vil I erfare, at “retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag”. Ord. 4, 18.SOL 275.2

“Dette har jeg sagt til jer, for at min glæde skal være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen.” Joh. 15, 11.SOL 276.1

Kristus så altid frugterne af sin mission for sig. Selv om hans liv på jorden var så fuldt af selvopofrende arbejde, glædede han sig ved tanken om, at alt dette arbejde ikke ville være forgæves. Ved at give sit liv for menneskenes liv ville han genoprette Guds billede i sjælen. Han ville løfte os op af støvet, omdanne karakteren efter sin egen karakters mønster og pryde den med sin egen herlighed.SOL 276.2

Kristus så det, som hans sjæl havde lidt og slidt for, og var tilfreds. Han så for sig den uendelige evighed og deres lykke, der gennem hans fornedrelse ville få tilgivelse og et evigt liv. Han blev såret for deres overtrædelser, knust for deres misgeminger. Straffen lå på ham, for at de skulle have fred, og de fik lægedom ved hans sår. Han hørte de genløstes jubel. Han hørte de løskøbte synge Mose og Lammets sang. Skønt han først skulle modtage bloddåben, skønt verdens synder skulle hvile på hans uskyldige sjæl, ja, skønt en usigelig smerte allerede kastede sin skygge over ham, valgte han dog at udholde korset og tåle skændselen af hensyn til den glæde, der lå foran ham. Denne glæde skal alle hans efterfølgere få del i. Hvor stor og herlig vor belønning end bliver i det kommende liv, vil vi dog ikke have alt sammen til gode til den tid. Allerede her skal vi i troen få del i Frelserens glæde. Ligesom Moses skal vi holde ud, som 0m vi så den Usynlige.SOL 276.3

Nu er menigheden en kæmpende menighed. Nu står vi over for en verden, som er i mørke og næsten fuldstændig i afguderiets vold, men den dag kommer, da striden vil være endt og sejren vundet. Guds vilje skal ske på jorden, som den sker i himmelen. De frelste folkeslag vil ikke kende nogen anden lov end himmelens lov. De vil alle udgøre en lykkelig, forenet familie, som er iført lovprisningens og taksigelsens klædning — Kristi retfærdigheds kappe. I sin betagende skønhed vil hele naturen bringe Gud hyldest og tilbedelse. Verden vil bade sig i himmelens lys. Månens lys skal være som solens lys, og solens lys skal være syv gange så klart, som det nu er. Årene vil forløbe i glæde. Over alt dette vil morgenstjernerne råbe af fryd, medens Gud og Kristus i forening vil forkynde: “Synden skal ikke være mere, ej heller doden skal være mere.”SOL 276.4

Disse skildringer fra Guds egen hånd af den fremtidige herlighed bor være dyrebare for Guds børn.SOL 277.1

Stil dig på evighedens tærskel og hør det nådige velkommen, der lyder til dem, som i dette liv har samarbejdet med Kristus og betragtet det som en forret og en ære at lide for hans skyld. Ligesom englene lægger de deres kroner ned ved Genløserens fødder og udbryder: “Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov! ... Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!” Åb. 5, 12. 13.SOL 277.2

Der skal de genløste hilse på dem, som førte dem til den ophøjede frelser. De forener sig i lovprisning til ham, som døde, for at menneskene kunne opnå det liv, der står på hojde med Guds liv. Striden er endt. Al trængsel og kamp er forbi. Scjrssange fylder hele himmelen, medens de genløste står omkring Guds trone. Alle istemmer den jublende strofe: “Værdig er Lammet, det slagtede,” som har genløst os til Gud.SOL 277.3

“Derefter så jeg, og se, cn stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmcgrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: “Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.”” Åb. 7, 9. 10.SOL 277.4

“Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor star de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. “De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.” Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne ved livets vand; og “Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.” “Der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.” Åb. 7, 14-17; 21, 4.SOL 277.5

Disse usynlige herligheder burde vi altid holde os for øje. Det er på denne måde, vi bliver i stand til at vurdere de evige og de timelige ting på rette måde. Det er dette, som giver os kraft til at påvirke andre til at søge et højere liv.SOL 278.1

“Stig op til mig på bjerget?” siger Gud til os. Før Moses kunne blive Guds redskab til at befri Israel, måtte han være sammen med Gud i bjergenes ensomhed i fyrretyve dage. Før han bragte Guds budskab til Farao, talte han med engelen i den brændende busk. Før han som sit folks repræsentant modtog Guds lov, blev han kaldt op på bjerget og så Guds herlighed. Før han fuldbyrdede retfærdighed mod afgudsdyrkerne, blev han skjult i klipperevnen, og Herren sagde: “Jeg vil ... udråbe Herrens navn foran dig,” “barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som ... ikke lader den skyldige ustraffet.” 2 Mos. 33, 19; 34, 6. 7. Inden han ved sin død nedlagde byrden for Israel, kaldte Gud ham op på toppen af Pisgas og lod ham se ind i det forjættede land.SOL 278.2

Før disciplene begav sig ud på deres mission, blev de kaldt op på bjerget til Jesus. Forud for pinsedagens kraft og herlighed gik nattens samfund med Frelseren, sammenkomsten på bjerget i Galilæa, afskedens stund på Oliebjerget med englenes løfte og de dage, da de forenede sig i bøn i nadversalen i Jerusalem.SOL 278.3

Når Jesus forberedte sig til en eller anden stor prøvelse eller til en vigtig gerning, søgte han ud i bjergenes ensomhed og tilbragte natten i bøn til sin Fader. En nat i bøn gik forud for apostlenes indvielse, forud for Jesu bjergprædiken, forud for lidelserne i retssalen og på korset og den efterfølgende herlige opstandelse.SOL 278.4

Også vi må have bestemte tider, som er viet til betragtning og bøn og til åndelig fornyelse. Vi værdsætter ikke bønnens kraft og virkning, som vi burde. Bøn og tro kan udrette, hvad ingen magt på jorden formår. Det sker sjældent, at vi i enhver henseende kommer ud for den samme situation to gange. Vi møder stadig nye forhold og nye prøvelser, hvor tidligere erfaring ikke kan give os tilstrækkelig vejledning. Vi må stadig modtage det lys, som kommer fra Gud.SOL 279.1

Kristus sender altid budskaber til dem, der vil lytte til hans røst. I sjæleangstens nat i Getsemane hørte de sovende disciple ikke Jesu stemme. De havde en svag fornemmelse af, at der var engle til stede, men de fik ikke kraften og herligheden at se. Som følge af deres døsighed og sløvhed modtog de ikke det bevis, som ville have styrket deres sjæle til de frygtelige begivenheder, der forestod. Således hænder det også i dag, at netop de mænd, der trænger mest til guddommelig vejledning, ikke får den, fordi de ikke søger at få samfund med himmelen.SOL 279.2

De fristelser, vi daglig udsættes for, gør bøn til en nødvendighed. Farer omgiver os alle vegne. De, der søger at redde andre fra last og ødelæggelse, er særlig udsatte for fristelse. Fordi de stadig kommer i berøring med det onde, er det nødvendigt, at de er nært forbundne med Gud, ellers vil de selv blive forført. Korte og afgørende er de skridt, som fra høj og hellig grund fører menneskene ned på et lavt plan. I et øjeblik kan der tages bestemmelser, der afgør vor skæbne for bestandig. Blot vi lider nederlag een gang, mister sjælen sit værn. Een ond vane, som ikke bekæmpes med fasthed, vil blive til lænker af stål, der binder hele mennesket.SOL 279.3

Grunden til, at så mange overlades til sig selv, nar de møder fristelser, er, at de ikke altid har Herren for øje. Når vi tillader, at vor forbindelse med Gud afbrydes, har vi mistet vort værn. Alle jeres gode forsætter og gode hensigter vil ikke kunne sætte jer i stand til at modstå det onde. I må være bønnens mænd og kvinder. Jeres påkaldelser må ikke være svage, tilfældige og lunefulde, men alvorlige, udholdende og vedvarende. Det er ikke altid nødvendigt, at I bøjer jeres knæ for at bede. Gør det til cn vane at tale med Frelseren, når I er alene, når I går på vejen, og når I er travlt beskæftiget med jeres daglige arbejde. Lad hjertet bestandig opsende stille bøn om hjælp, om lys, om styrke og kundskab. Lad hvert åndedræt være en bøn.SOL 279.4

Vi vil ikke blive gjort til skamme, hvis vi sætter vor lid til Gud. Kristus i hjertet, Kristus i livet — dette cr vor sikkerhed. Atmosfæren af hans nærværelse vil fylde sjælen med afsky for alt det, der er ondt. Vort sind kan blive så forenet med hans, at vi i tanke og forsæt vil være eet med ham.SOL 280.1

Det var ved tro og bøn, at Jakob efter at have været en svag og syndig mand blev en fyrste for Gud. Det cr på denne måde, I kan blive mænd og kvinder med høje og ædle idealer, mænd og kvinder, som ikke for nogen pris vil bøje af fra sandhed, ret og retfærdighed. Bekymringer, byrder og pligter trænger sig ind på alle; men jo vanskeligere vor stilling er, og jo tungere vore byrder er, desto mere trænger vi til Jesus.SOL 280.2

Det er cn alvorlig fejl at forsømme den offentlige gudstjeneste. Gudstjenesten er et privilegium, som man ikke må agte ringe. Dc, der er beskæftiget med at passe dc syge, er tit ude af stand til at benytte sig af denne forret, men dc bør sørge for, at dc ikke uden grund holder sig borte fra Guds hus.SOL 280.3

Vi må leve ct alsidigt liv — et tankens og handlingens liv, et liv i stille bøn og alvorlig gerning. Den styrke, der opnås ved sam-fund med Gud, vil i forening med alvorlige forsøg på at udvikle sindet, så vi bliver betænkelige og påpasselige, gøre os skikkede til dagens pligter og bevare fred i sindet under alle forhold.SOL 280.4

Mange mener, at de må henvende sig til en eller anden jordisk ven, når de er i vanskeligheder, og fortælle ham om deres besværligheder og bede ham om hjælp. Under prøvelser fyldes deres hjerte med vantro, og vejen synes at være mørk. Hele tiden står alle tiders mægtige rådgiver ved deres side og indbyder dem til at sætte deres lid til ham. Jesus, som bærer alles byrder, siger: “Kom hid til mig alle, ... og jeg vil give jer hvile!” Skal vi vende os bort fra ham og ty til fejlende mennesker, der cr lige så afhængige af Gud, som vi selv er?SOL 281.1

Du føler måske manglerne i din karakter og indser, at dine evner er små i forhold til opgavens storhed. Men dersom du ejede den største begavelse, der er givet noget menneske, ville den ikke være tilstrækkelig til dette arbejde. “Skilt fra mig kan I slet intet gøre,” siger vor Herre og Frelser. Joh. 15, 5. Frugten af alt, hvad vi gør, hviler i Guds hånd. Hold fast ved ham i urokkelig tillid, hvad der end måtte ske.SOL 281.2

Hvad enten det gælder din forretning, din omgangskreds eller en pagt for livet, bør du indlede ethvert bekendtskab med alvorlig, ydmyg bon. Derved vil du vise, at du ærer Gud, og Gud vil ære dig. Bed, når du er forsagt. Luk læberne fast til over for mennesker, når du er modløs. Kast ikke skygger på andres sti, men fortæl alt til Jesus. Ræk dine hænder opad efter hjælp. Hold i din svaghed fast ved almagten. Bed om ydmyghed, visdom, frimodighed, forøget tro, for at du må kunne se lys i Guds lys og fryde dig i hans kærlighed.SOL 281.3

Når vi er ydmyge og bodfærdige, står vi, hvor Gud kan og vil åbenbare sig for os. Han sætter pris på, at vi fremholder de velgerninger og velsignelser, vi før har modtaget, som en grund til, at han skulle give os endnu større velsignelser. Han vil mere end opfylde vore forventninger, hvis vi stoler helt på ham. Herren Jesus ved netop, hvad hans børn trænger til, og hvor megen guddommelig kraft vi vil anvende til velsignelse for andre mennesker, og han giver os alt det, vi vil benytte til at velsigne andre og forædle vor egen sjæl.SOL 281.4

Vi må have mindre tillid til, hvad vi selv kan gøre, og større tillid til, hvad Herren kan gøre for os og igennem os. Det er ikke din egen gerning, du udfører, men Guds. Overlad din vilje og din vej til ham. Tag ikke et eneste forbehold, gå ikke på akkord med dig selv. Oplev, hvad det vil sige at være fri i Kristus.SOL 282.1

Hvis vi ikke lader Bibelens sandheder indgå i vor personlige erfaring, vil det hverken gavne os eller dem, der hører os, at vi hører prædikener fra uge til uge, læser Bibelen igennem fra ende til anden og forklarer den vers for vers. Vor forstand, vor vilje og vore tilbøjeligheder skal beherskes af Guds ord. Da vil det guddommelige ord ved Helligåndens virken blive grundvolden i vort liv.SOL 282.2

Når du beder Herren 0m at hjælpe dig, så ær din frelser ved at tro, at du virkelig modtager hans velsignelse. Al kraft og visdom står til vor rådighed. Vi behøver kun at bede om det.SOL 282.3

Gå altid frem i Guds lys. Tænk dag og nat på hans karakter. Da vil du se hans skønhed og fryde dig over hans godhed. Følelsen af hans kærlighed vil få dit hjerte til at gløde. Du vil blive løftet op af de evige arme. Med den kraft og det lys, som Gud giver dig, kan du fatte mere og udrette mere, end du nogen sinde anså for muligt.SOL 282.4

Kristus byder os: “Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. ... Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. ... Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det. Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.SOL 282.5

Som Faderen har elsket mig, således har jeg også elsket jer; bliv i min kærlighed! ...SOL 283.1

I har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt, så at Faderen kan give jer, hvad som helst I beder ham om i mit navn.” Joh. 15, 4-16.SOL 283.2

“Se, jeg står for doren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.” Åb. 3, 20.SOL 283.3

“Den som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte manna, og jeg vil give ham en hvid sten, og på den sten er der skrevet et nyt navn, som ingen kender uden den, der får det.” Åb. 2, 17.SOL 283.4

“Den, der sejrer, ... ham vil jeg give . .. Morgenstjernen.” “Og jeg vil skrive på ham min Guds navn og navnet pa min Guds stad, ... og også mit eget nye navn.” Åb. 2, 26-28; 3, 12.SOL 283.5

Den, der forlader sig på Gud, vil kunne sige med Paulus: “Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.” Fil. 4, 13. Hvilke fejl og forseelser vi end måtte have begået i fortiden, kan vi ved Guds hjælp hæve os op over dem. Med apostlen kan vi sige:SOL 283.6

“Eet gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.” Fil. 3, 13. 14.SOL 283.7