KAPITEL 12—VÆLG DEN BEDSTE KOST
Den kost, mennesket fik anvist fra begyndelsen, indeholdt ikke animalsk føde. Først da syndfloden havde ødelagt alt det grønne, fik mennesket tilladelse til at spise kød.SOL 88.1
Da Herren bestemte menneskets kost i Edens have, gav han samtidig til kende, hvilken føde der var den bedste. Det samme gjorde han, da Israel fik anvist sin kost. Han førte israelitterne ud af Ægypten og påtog sig at oplære dem for at gøre dem til sit ejendomsfolk. Gennem dette folk ønskede han at velsigne og undervise verden. Han gav dem den føde, som var mest hensigtsmæssig. De fik ikke kød, men manna — “himmelbrød”. Det var kun, fordi de var misfornøjede og knurrede og længtes efter Ægyptens kødgryder, at de fik dyrisk føde, og de fik det kun en kort tid. Resultatet var, at tusinder blev syge og døde. Alligevel var det aldrig med glæde, at de gik med til at leve på kødfri kost. Det var hele tiden en kilde til misfornøjelse og knurren, enten åbenlyst eller i det skjulte, og derfor blev kødkosten ikke forbeholdt dem i længden.SOL 88.2
Da israelitterne bosatte sig i Kanaan, fik de lov til at spise dyrisk føde, men med strenge begrænsninger for at afbøde de dårlige følger. Det blev forbudt dem at benytte svinekød og kød af dyr, fugle og fisk, der var blevet erklæret for urene. For de tilladte kødspisers vedkommende gjaldt den regel, at de ikke måtte nyde fedtet eller blodet. Det var strengt forbudt dem.SOL 88.3
Kun sunde dyrs kød måtte spises. Hverken sønderrevne eller selvdøde dyr måtte anvendes til føde; heller ikke dyr, som ikke var fuldstændig befriet for blod.SOL 89.1
Når israelitterne ikke fulgte de kostforskrifter, Gud havde givet dem, blev det til stor skade for dem. De ville have kød at spise, og de høstede følgerne deraf. De opnåede ikke den karakterens fuldkommenhed, Gud ønskede, og opfyldte ikke hans hensigt. Herren gav “dem det, de kræved, og sendte dem lede i sjælen”. De satte mere pris på det jordiske end det åndelige, og det hellige fortrin, han ville give dem, fik de ikke.SOL 89.2
Ved at spise kød får man kun kornsorter og grønsager fra anden hånd, for dyrene får den næring, som giver vækst, fra plante-riget. Den livsenergi, som var i kornet og grønsagerne, kommer den til gode, som spiser disse ting. Vi får den ved at spise dyrets kød. Hvor meget bedre er det da ikke at få den direkte ved at spise den føde, Gud har bestemt for os.SOL 89.3
Kød har aldrig været det bedste fødemiddel, men i vor tid er det dobbelt uheldigt at bruge det, da sygdom blandt dyrene tager hurtigt til. De, der nyder kød, ved kun lidt om, hvad de spiser. Hvis de kunne se dyrene, medens de levede, og hvis de vidste, hvad slags kød det er, de spiser, ville de ofte vende sig bort fra det med afsky. Folk vedbliver at spise kød, som er fuldt af tuberkelbaciller og kræftspirer. På den måde udbredes tuberkulose, kræft og andre livsfarlige sygdomme).SOL 89.4
Svinets væv myldrer med parasitter. Om svinet sagde Gud: “Det skal være eder urent. Deres kød må I ikke spise, og ved deres ådsler må I ikke røre.” 5 Mos. 14, 8. Dette påbud blev givet, fordi svinet er uskikket til føde. Svin er ådselædere, og dette alene er hensigten med deres eksistens. Deres kød burde aldrig under nogen omstændigheder spises af mennesker. Det er umuligt, at kødet af nogen levende skabning kan være sundt, når snavs er dyrets naturlige element, og når det lever af alle mulige afskyelige ting.SOL 89.5
Mange steder forgiftes fisk i den grad af de urenheder, de lever af, at de er sygdomsfremkaldere. Dette er navnlig tilfældet, hvor de kommer 1 forbindelse med kloakkerne fra de store byer. Fisk, der har fortæret indholdet fra sådanne afløb, kan svømme til fjerntliggende farvande og blive fanget, hvor vandet ellers er rent og frisk. Når de så anvendes til føde, kan de påføre intetanende mennesker både sygdom og død.SOL 90.1
Virkningen af kødkost mærkes måske ikke straks, men det er intet bevis på, at den ikke er skadelig. Det er de færreste, som vil tro, at det er det kød, de har spist, som har forgiftet deres blod og påført dem lidelse. Mange dør af sygdomme, der udelukkende skyldes kødspisning, medens hverken de selv eller andre har nogen mistanke om den rigtige årsag.SOL 90.2
De moralske onder, som kødkost fører med sig, er ikke mindre end de fysiske lidelser. Kød er skadeligt for sundheden, og alt, hvad der påvirker legemet, har en tilsvarende indvirkning på sindet og sjælen. Tænk på de grusomheder, kødspisning medfører for dyrene, og tænk på, hvordan det må virke på den, som skal udføre disse handlinger, og på de mennesker, som er vidne til dem. Det tilintetgør den ømhed, vi burde have for disse Guds skabninger.SOL 90.3
Den forstand, mange umælende dyr lægger for dagen, nærmer sig i en utrolig grad den menneskelige forstand. Disse dyr ser og hører, elsker, frygter og lider. De bruger deres organer med langt større troskab, end mange mennesker bruger deres. De kan vise medfølelse og ømhed over for andre dyr. Mange dyr viser deres vogtere en hengivenhed, som langt overgår den hengivenhed, mange mennesker viser hinanden. De slutter sig til menneskene med bånd, der ikke kan brydes, uden at det koster dem stor lidelse.SOL 90.4
Hvilket menneske med menneskelige følelser kan overlade et dyr til slagtekniven efter at have haft med pasningen af dyr at gøre og set ind i deres tillidsfulde, hengivne øjne? Hvordan kan sådanne spise dyrene med velbehag ?SOL 91.1
Det er fejlagtigt at mene, at muskelkraft er afhængig af dyrisk føde. Organismens behov kan bedre tilfredsstilles uden brug af kød, ligesom det er muligt at opnå større sundhed uden dette. Kornsorter, frugt, nødder og grønsager indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige til at danne sundt blod. Disse stoffer får man ikke på så god en måde og i så rigelig mængde ved at spise kød. Hvis kod havde været nødvendigt for at opnå sundhed og styrke, ville der have været indbefattet dyrisk føde i den kost, som blev bestemt til mennesket efter dets skabelse.SOL 91.2
Når man holder op med at spise kød, får man ofte en fornemmelse af svaghed og mangel på energi. Mange tager dette som et bevis på, at kødspiser er nødvendige; men når kødet savnes så stærkt, skyldes det, at det virker stimulerende, fremkalder feberagtige tilstande i blodet og pirrer nerverne. Nogle mennesker synes, det er lige så vanskeligt at holde op med at spise kød, som det er for drankeren at give afkald på spiritus, men forandringen vil være til gavn for dem.SOL 91.3
Når man ophører med at spise kød, bør man i stedet have forskellige kornsorter, nødder, grønsager og frugt, som både er nærende og velsmagende. Dette er især nødvendigt for mennesker, som er svagelige eller til stadighed har hårdt arbejde. I nogle lande, hvor der hersker megen fattigdom, er kød det billigste næringsmiddel. Under sådanne forhold vil det være forbundet med større vanskelighed at gennemføre en forandring, men det kan gøres. Man bør imidlertid tage hensyn til de forhold, folk lever under, og til indgroede vaners magt, så man ikke søger at nøde nogen til at gå ind på sine synspunkter, selv om de er aldrig så rigtige. Ingen bør tilskyndes til at foretage forandringen pludseligt. Kødet bør erstattes med sunde fødemidler, som samtidig er billige. Meget afhænger af den, som laver maden. Med omhu og dygtighed kan der tilberedes retter, som både er nærende og tiltalende, og som i stor udstrækning vil kunne træde i stedet for kødspiser.SOL 91.4
Opdrag i alle tilfælde samvittigheden, sæt viljen ind på det, og anskaf god, sund føde, så vil forandringen let kunne gennemføres, og trangen til kød vil snart ophøre.SOL 92.1
Er tiden ikke snart inde til, at alle burde stræbe efter at holde op med at spise kød ? Hvorledes kan mennesker, som stræber efter at blive rene, ædle og hellige for at kunne færdes sammen med himmelske engle, fortsætte med at bruge sådanne ting til føde, som har en så skadelig indvirkning på sjæl og legeme? Hvorledes kan de berøve Guds skabninger livet, for at de kan spise kød med største velbehag? Lad os hellere vende tilbage til den sunde og velsmagende føde, som Gud gav mennesket i begyndelsen, og selv vise barmhjertighed mod de umælende dyr, som Gud har skabt og stillet under vort herredømme, og lad os lære vore børn det samme.SOL 92.2