Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Med Mesteren på bjerget - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 4—Det rette motiv i tjenesten

    “Vogt jer for at øve jeres retfærdighed for menneskene, for at de skal lægge mærke til jer”

    Kristi ord på bjerget var et udtryk for, hvad hans liv havde været et stiltiende vidnesbyrd om, men som folket ikke havde forstået. De kunne ikke indse, hvorfor han, der besad så stor magt, undlod at bruge den til at sikre sig det, som efter deres mening var det højeste gode. Deres ånd og deres motiver var modsætninger til hans. Medens de gav sig ud for at være meget nidkære for lovens værdighed, var det i virkeligheden selvforherligelse, de stræbte efter, og Jesus ønskede at gøre det klart for dem, at den, der elsker sit eget jeg, er en lov overtræder.MMPB 83.1

    Men de principper, farisæerne hyldede, er sådanne, som kendetegner menneskene til alle tider. Farisæismens ånd er menneskenaturens ånd; og når Frelseren påviste modsætningen mellem hans og rabbineres ånd og metoder, er hans lære lige anvendelig til enhver tid.MMPB 83.2

    I Kristi dage forsøgte farisæere til stadighed at fortjene Guds velbehag for derved at sikre sig den timelige ære og fremgang, som de anså for at være dydens belønning. Samtidig stillede de deres godgørenhed til skue for menneskene for at vække opmærksomhed og vinde anseelse for hellighed.MMPB 83.3

    Jesus talte irettesættende om deres praleri og erklærede, at Gud ikke anerkender en sådan tjeneste, og at den smiger og beundring fra folkets side, som de så begærligt søgte efter, var al den belønning, de nogen sinde ville opnå.MMPB 84.1

    “Men når du giver almisse,” udtalte han, “så lad din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan være i det skjulte. Så skal din Fader, som ser i det skjulte, betale dig.”MMPB 84.2

    Med disse ord lærte Jesus ikke, at venlige handlinger altid skulle hemmeligholdes. Apostelen Paulus, der skrev ved Helligånden, lagde ikke skjul på de makedoniske kristnes ædelmodige selvopofrelse, men fortalte om den nåde, Kristus havde virket i dem, og således blev andre grebet af den samme ånd. Han skrev også til menigheden i Korinth og udtalte, at dens nidkærhed havde ægget såre mange. (2Kor. 9,2).MMPB 84.3

    Kristi egne ord klargør hans mening, nemlig at hensigten med godgørende handlinger ikke bør være at vinde ros og ære af mennesker. Sand gudsfrygt leder aldrig til, at man stræber efter at stille sig selv til skue. De, der tragter efter rosende og smigrende ord og nyder disse som en lækkerbisken, er kristne kun af navn.MMPB 84.4

    Ved deres gøde gerninger skal Kristi efterfølgere ikke bringe ære til sig selv, men til ham, ved hvis nåde og kraft de har handlet. Det er ved Helligånden, enhver god gerning udføres, og ånden gives ikke til ære for modtageren, men for den guddommelige giver. Når Kristi lys skinner i sjælen, fyldes læberne med lov og taksigelse til Gud. Dine bønner, dine pligtshandlinger, din godgørenhed og din selvfornægtelse vil ikke være det emne, dine tanker eller din tale drejer sig om. Jesus vil blive ophøjet, dit eget jeg vil træde i skyggen, og Kristus vil blive åbenbaret som alt i alle.MMPB 84.5

    Vore gaver skal ydes i oprigtighed, ikke for at vore gode gerninger kan stilles til skue, men af medlidenhed og kærlighed til dem, der lider ondt. En oprigtig hensigt og en sand hjertes godhed er det grundlag for handling, som værdsættes i Himmelen. Den sjæl, som er oprigtig i sin kærlighed og udelt i sin hengivenhed, er i Guds øjne dyrebarere end Ofirs guld.MMPB 85.1

    Vi skal ikke tænke på den løn, vi vil få, men på den tjeneste, vi kan gøre. Dog vil den godhed, der lægges for dagen i denne ånd, ikke gå glip af sin belønning. “Din Fader, som ser i løndom, skal betale dig” åbenbart. Det er sandt, at Gud selv er den støre løn, der indbefatter enhver anden belønning; men sjælen vil først kunne modtage ham og glæde sig ved ham, når den optages i ham i karakter. Kun lige kan vurdere lige. Det er, når vi hengiver os til Gud for at tjene andre, at han giver sig selv til os.MMPB 85.2

    Ingen kan i sit eget hjerte og liv afgive plads for Guds velsignelses flod til at strømme ud til andre uden i sig selv at erholde en rig belønning. De bjergskråninger og sletter, der skaffer vandstrømmene fra bjerget en udløbskanal på disses vej til havet, lider intet tab derved. Hvad de giver, erstattes hundredfold; thi idet bækken nynnende går sin gang, efterlader den sin gave i form af frugtbarhed og yppig vækst. Græsset langs dens bred der har en friskere farve, træerne står frodigere, og der er en større rigdom af blomster. Når jorden om sommeren henligger bar og brun i den brændende hede, kendetegnes bækkens løb ved et bælte af grønt, medens den flade mark, der oplod sit skød for at føre bjergets værdier ud til havet, klædes med friskhed og skønhed et vidnesbyrd om den belønning, Guds nåde skænker alle, der helliger sig til den opgave at formidle dens udstrømning til Verden.MMPB 85.3

    Dette er den velsignelse, de får, der øver barmhjertighed mod de fattige. Profeten Esajas siger: “Faste efter mit sind er ..... at bryde dit brød til den sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd. Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår ..... Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt ..... du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.” (Es. 58,7MMPB 86.1

    Godgørenhedens gerning bringer en dobbelt velsignelse. Medens den, der giver til de trængende, velsigner andre, velsignes han selv i en endnu højere grad. Kristi nåde i sjælen udvikler karaktertræk, der er egoismens modsætning egenskaber, der vil forskønne, forædle og berige livet. Venlige handlinger, som udføres i ubemærkethed, vil knytte hjerter sammen og drage dem nærmere ind til hans hjerte, fra hvem enhver god tilskyndelse udgår. Den lille opmærksomhed, de små handlinger, der skyldes kærlighed og selvopofrelse og udstrømmer fra livet lige så stille som blomstens duft udgør en ikke ringe del af livets velsignelser og lykke. Og det vil engang vise sig, at selvopofrelse for andres bedste og lykke, selv den ubetydeligste og hernede mest upåagtede, bliver anerkendt i Himmelen som tegn på vor forening med ham. Herlighedens konge, der var rig, men for vor skyld dog blev fattig.MMPB 86.2

    De venlige handlinger er måske blevet udført i stilhed, men deres indvirkning på udøverens karakter kan ikke skjules. Hvis man arbejder med udelt interesse som en Kristi efterfølger, vil hjertet være i nøje harmoni med Gud, og hans ånd, der virker på vor ånd, vil ved den guddommelige berøring fremkalde hellige samklange i sjælen.MMPB 86.3

    Han, som meddeler forøgede talenter til dem, der har gjort en klog anvendelse af de gaver, som er dem betroet, finder behag i at anerkende sine troende børns tjeneste i Guds elskede søn, ved hvis nåde og kraft de har virket. De, som ved at bruge deres evner til gode gerninger, har søgt at udvikle og fuldkomme en kristelig karakter, vil i den tilkommende verden høste, hvad de har sået. Den gerning, der blev påbegyndt på Jorden, vil nå sin fuldendelse i det højere og helligere liv, som varer evigheden igennem.MMPB 87.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents