Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Med Mesteren på bjerget - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer”

    For at forebygge enhver anledning til vantro, misforståelse eller fejlagtig udlæggelse af hans ord gentager Herren det trefoldige løfte. Han længes efter, at de, der vil søge Gud, skal tro på ham, som formår alt. Derfor tilføjer han: “Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.”MMPB 130.3

    Herren påpeger ingen særskilte betingelser uden den, at du hungrer efter hans barmhjertighed, ønsker hans råd og længes efter hans kærlighed. “Bed.” Bønnen gør det åbenbart, at du erkender din trang, og dersom du beder i tro, vil du få. Herren har stillet sit ord til pant, og ordet kan ikke slå fejl. Hvis du kommer med virkelig anger, behøver du ikke at tænke, at det er formasteligt at bede om det, som Herren har lovet, Når du beder om de velsignelser, du behøver for at kunne fuldkomme en karakter efter Kristi billede, giver Herren dig den forsikring, at du beder i overensstemmelse med et løfte, der vil blive opfyldt. Når du føler og ved, at du er en synder, er dette et tilstrækkeligt grundlag for bøn om hans miskundhed og barmhjertighed. Betingelsen for, at du kan komme til Gud, er ikke, at du er hellig, men at du ønsker, at han skal rense dig fra al synd og lutre dig fra al uretfærdighed. Den grund, vi nu og altid kan påberåbe os, er vor store trang og vor yderst hjælpeløse tilstand, der gør ham og hans genløsende kraft til en nødvendighed.MMPB 131.1

    Ønsk dig ikke hans velsignelse alene, men ham selv. “Bliv ven med ham og hold fred.” Søg, så skal du finde. Gud søger efter dig, og netop det ønske, du nærer om at komme til ham, er kun hans ånds dragelse. Giv efter for denne dragelse. Kristus taler de fristedes, de vildfarendes og de vantroendes sag. Han søger at løfte dem op i samfundet med ham. “Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig.” (Job 22,21; 1Krøn. 28,9).MMPB 131.2

    “Bank på”. Vi kommer til Gud efter særskilt indbydelse, og han venter på at kunne byde os velkommen ved vort foretræde for ham. De første disciple, der fulgte Jesus, lod sig ikke nøje med en hastig samtale med ham på vejen. De sagde: “Rabbi! ..... hvor bor du? ..... Da gik de med og så, hvor han boede, og de blev hos ham den dag.” Således kan også vi blive indført i den inderligste fortrolighed med Gud og i samfundet med ham. “Den, som bor i den højestes skjul, skal dvæle under den almægtiges skygge.” Lad den, der ønsker Guds velsignelse, banke på nådens dør og vente der i tryg forvisning og sige: For du, Herre, har sagt: Thi hver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op. (Joh. 1,38-39; Sl. 91,1)MMPB 132.1

    Jesus betragtede dem, der var samlet for at høre hans ord, og ønskede inderligt, at den store skare måtte vurdere Guds nåde og miskundhed. For at belyse deres trang og Guds villighed til at give taler han til dem om et sultent barn, der beder sine jordiske forældre om brød. “Findes der mon nogen fader iblandt jer,” sagde han, “som vil give sin søn en sten, når han beder om brød?” Han henviser til forældres ømme, naturlige kærlighed til deres børn og siger derpå: “Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!” Intet menneske med et faderhjerte ville afvise sin søn, som er sulten og beder om brød. Kunne de tænke sig ham i stand til at drive spøg med sit barn, i stand til ondskabsfuldt at plage barnet ved at foregøgle det noget blot for at påføre det skuffelse” Ville han love at give det god og nærende føde og så give det en sten? Og skulle nogen vanære Gud ved at tænke, at han ikke ville svare på sine børns bønner?MMPB 132.2

    Hvis nu I, som er menneskelige og onde “ved at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham?” Den Helligånd, Guds egen repræsentant, er den største af alle gaver. Den indbefatter alle gøder. Selv Skaberen kan ikke give os noget større, noget bedre. Når vi beder Herren om at have medynk med os i vor nød og vejlede os ved sin Helligånd, vil han aldrig afvise vor bøn. Det er muligt endog for en far eller en mor at afvise sit sultne barn, men Gud kan aldrig afslå det trængende og længselsfulde hjertes råb. Med hvilken vidunderlig ømhed har han ikke skildret sin kærlighed! Til dem, der i mørke dage synes, at Gud ikke agter på dem, lyder dette budskab fra Faderens hjerte: Zion siger: “Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig! Glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ej dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.” (Luk. 11,13; Es. 49,14-16).MMPB 133.1

    Hvert løfte i Guds ord giver os noget at bede om, og det fremstiller Herrens ord som pant til vor forvisning. Hvilken åndelig velsignelse vi end måtte behøve, har vi ret til at gøre krav på den gennem Jesus. Med barnets enfoldighed kan vi fortælle Herren, netop hvad vi behøver. Vi kan tale med ham om vore timelige forhold og bede ham om brød og klæder såvel som om livets brød og Kristi retfærdigheds kappe. Din himmelske Fader ved, at du behøver alle disse ting, og du opfordres til at bede ham derom. Det er formedelst Jesu navn, vi modtager enhver gave. Gud vil godkende dette navn og af sin godheds rigdom skaffe dig de ting, du behøver.MMPB 133.2

    Men glem ikke, at når du kommer til Gud som til en fader, erkender du dit barneforhold til ham. Ikke alene forlader du dig på hans godhed, men du bøjer dig i alle ting for hans vilje i bevidstheden om, at hans kærlighed er uforanderlig. Du hengiver dig til at gøre hans gerning. Det var til dem, han havde pålagt først at søge Guds rige og hans retfærdighed, at Jesus gav løftet: “Bed, så skal I få!”MMPB 134.1

    Gaverne fra ham, som har al magt i Himmelen og på Jorden, er henlagt til Guds børn. Gaver så kostelige, at de kommer til os gennem genløserens dyrebare offerblod, gaver, som vil tilfredsstille hjertets dybeste trang, gaver, der er varige som evigheden disse vil alle de, der kommer til Gud som små børn, modtage og nyde. Grib Guds løfter som hørende dig til og fremhold dem for ham som hans egne ord, så vil du erholde en fylde at glæde.MMPB 134.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents