“Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes.”

Retfærdighed er hellighed, det er at være Gud lig; og “Gud er kærlighed”. (1Joh. 4,16). Retfærdighed er overensstemmelse med Guds lov, for “alle dine bud er retfærd,” og kærligheden er “løvens opfyldelse”. (Sl. 119,172; Rom. 13,10). Retfærd er kærlighed og kærligheden er Guds lys og liv. Guds retfærdighed er personliggjort i Kristus. Vi modtager retfærdighed ved at modtage ham.MMPB 25.4

Det er ikke ved smertelig kamp eller trættende arbejde, ikke ved gaver og ofre, at retfærdighed opnås; den gives uforskyldt til hver sjæl, som hungrer og tørster efter den. “Hid, alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb ... og spis, uden Penge, uden vederlag!” “Dette er ..... den retfærd, jeg giver dem, lyder det fra Herren,” og: “Det navn, man skal give ham, er: Herren vor retfærdighed.” (Es. 55,1; 54,17; Jer. 23,6).MMPB 26.1

Intet menneskeligt redskab kan skaffe det til veje, som vil stille sjælens hunger og tørst. Men Jesus siger: “Se, jeg står for døren og banker, om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med han, og han med mig.” “Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal aldrig tørste.” (Åb. 3,20; Joh. 6,35).MMPB 26.2

Ligesom vi behøver føde for at kunne holde vore legemlige kræfter ved lige, således behøver vi Kristus, brødet fra himmelen, for at kunne vedligeholde åndeligt liv og erholde kraft til at gøre Guds gerninger. Ligesom legemet stadig modtager den næring, der opretholder liv og styrke, således må sjælen stadig have samfund med Kristus, føje sig under ham og forlade sig helt på ham. Lige som den trætte vandringsmand søger efter vandkilden i ørkenen og slukker sin tørst, når han finder den, således vil en kristen tørste efter at erholde livets rene vand, hvis kilde Kristus er.MMPB 26.3

Efterhånden som vi indser fuldkommenheden i Frelserens karakter, vil vi ønske at blive fuldstændig forvandlede, fornyet efter hans renheds billede. Jo større kendskab vi har til Gud, desto højere krav stiller vi til karakteren, og desto alvorligere bliver vor længsel efter at genstråle hans lignelse. Et guddommeligt element forener sig med det menneskelige, når sjælen søger hen til Gud, og det længselsfulde hjerte kan sige: “Vær stille hos Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer mit håb.” (Sl. 62,6).MMPB 26.4

Dersom du føler trang i din sjæl, dersom du hungrer og tørster efter retfærdighed, er dette et vidnesbyrd om, at Kristus har virket på dit hjerte, for at du må søge ham om ved Helligåndens hjælp at udrette det for dig, som du selv umuligt kan gøre. Vi behøver ikke at søge at slukke vor tørst ved sparsomme strømme; den store kilde er lige oven over øs, og af dens overflod kan vi drikke vand uforskyldt, dersom vi vil stige lidt højere op ad troens vej.MMPB 27.1

De ord, Gud har givet, er livets kildevæld. Når du søger hen til disse levende væld, vil du ved Helligåndens bistand blive ført ind i samfundet med Kristus. Kendte sandheder vil fremtræde for dit sind, på en ny måde; som et lysglimt vil bibelsteder fremstråle for dig i ny betydning; du vil se andre sandheder i deres forhold til genløsningen, og du vil erkende, at Kristus leder dig; du har en guddommelig lærer ved din side.MMPB 27.2

Jesus sagde: “Men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.” (Joh. 4,14). Efter som Helligånden oplader sandheden for dig, vil du gemme de dyrebare erfaringer og længes efter at tale med andre om de usigelige trøstefulde ting, som er blevet åbenbaret for dig. Når du kommer i berøring med dem, vil du kunne give dem en, og anden ny tanke angående Kristi karakter eller gerning; du vil have en eller anden ny åbenbarelse af hans medlidende kærlighed at meddele dem, der elsker ham, og dem, der ikke elsker ham.MMPB 27.3

“Giv, så skal der gives jer;” thi Guds ord er en “haves væld”, “en brønd med rindende vand og strømme fra Libanon”. (Luk. 6,38; Højs. 4,15). Det hjerte, der en gang har smagt Kristi kærlighed, råber stedse efter et dybere drag, og i forhold til som du deler ud, vil du modtage i rigere og fuldere mål. Enhver åbenbarelse af Gud i sjælen forøger evnen til at erkende og elske. Hjertets stadige råb er: “Mere af dig!” og Åndens svar er stedse: “Meget mere” (Rom. 5,9-10); for vor Gud har lyst til “at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår.” (Ef. 3,20). Jesus, som udtømte sig selv til frelse for den fortabte menneskehed, fik Helligånden uden mål. Således vil den blive givet til hver Kristi efterfølger, når hele hjertet overlades til ham som hans bolig. Vor Herre har selv givet befalingen: “Lad jeg opfylde af ånden!” og denne befaling er tillige et løfte om dens virkeliggørelse. Det behagede Faderen, at i Kristus skulle “hele fylden bo”, og “i denne fylde har I del”. (Ef. 5,18; Kol. 1,19; 2,10).MMPB 28.1

Gud har udløst sin kærlighed i overflod, ligesom regnbygerne vederkvæger jorden. Han siger: “Nedsend retfærd, i skyer, jorden åbne sit skød, så frelse må spire frem og retfærd vokse tillige.” “Forgæves søger de arme og fattige vand, deres tunge brænder af tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud. Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale; ørkenen gør jeg til vanddrag, det tørre land til væld.” (Es. 45,8; 41,17-18).MMPB 28.2

“Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.” (Joh. 1,16).MMPB 29.1