“Når I beder, skal I ikke være som hyklerne”

Farisæerne havde bestemte bedetimer, og det hændte ofte, at de befandt sig ude, når det fastsatte tidspunkt indtraf. Hvor de end opholdt sig, måske ude på gaden eller på torvet midt iblandt travle menneskeskarer, fremsagde de med høj røst deres vanemæssige bønner. En sådan tilbedelse udelukkende med selvforherligelse for øje gav anledning til en uforbeholden irettesættelse fra Jesu side. Han tog ikke afstand fra offentlig bøn; han bad selv sammen med sine disciple og i mængdens nærværelse. Derimod lærer han, at privat bøn ikke skal holdes offentligt. Under andagtsstunden i lønkammeret skal vore bønner ikke komme nogen anden for øre end vor bønhørende Gud. Intet nysgerrigt øre skal høre, hvad der kommer til udtryk i sådanne bønner. “Men når du beder, så gå ind i dit kammer.” Hav et sted, hvor du holder bøn i enrum. Jesus havde udvalgte steder, hvor han plejede samfund med Gud, og det bør også vi have. Vi behøver at trække os tilbage til et eller andet sted, ligegyldigt hvor uanseligt det er, hvor vi kan være alene med Gud.MMPB 87.2

“Bed til din Fader, som er i det skjulte.” I Jesu navn kan vi komme frem for Gud med barnets tillidsfuldhed. Intet menneske behøver at optræde som mellemmand. Gennem Jesus kan vi åbne vore hjerter for Gud som for en, der kender os og elsker os.MMPB 88.1

I bønnens lønkammer, hvor Gud alene ser, og hvor han alene hører, kan vi udøse vore lønligste ønsker og længsler for Faderen, hvis medlidenhed er ubegrænset. I sjælens stilhed og ro vil den stemme, der aldrig undlader at besvare råbet om menneskelig trang, tale til vore hjerter.MMPB 88.2

“Thi Herren er nåderig og barmhjertig.” I utrættelig kærlighed venter han på at høre de genstridiges bekendelse og godkende deres bodfærdighed. Han spejder efter et eller andet udslag af taknemmelighed hos os, ligesom moderen spejder efter det anerkendende smil hos sit elskede ham. Han ønsker, at vi skal forstå, hvilken inderlighed og ømhed han nærer for os i sit hjerte. Han indbyder os til at fremlægge vore prøvelser for hans medlidenhed, vore sorger for hans kærlighed, vore sår for hans lægedom. vor svaghed for hans styrke, vor tomhed for hans fylde. Aldrig er nogen, der kom til ham, blevet skuffet. “Se hen til ham og strål af glæde, jeres åsyn skal ikke beskæmmes.” (Jak. 5,11; Sl. 34,6).MMPB 88.3

De, der søger Gud i løndom og taler til Herren om deres trang og beder om hjælp, beder ikke for gæves. “Din Fader, som ser i løndom, skal betale dig” åbenbart. Idet vi gør Kristus til vor daglige ledsager, vil vi føle os helt omsluttet af en usynlig verdens kræfter, og ved at se hen til Jesus indoptages vi i hans billede. Vi forvandles ved beskuelse. Karakteren mildnes, renses og forædles for det himmelske rige. Den sikre følge af vor omgang og forbindelse med Herren vil blive en tiltagende gudsfrygt, renhed og inderlighed. Vore bønner vil blive mere og mere forstandige. Vi får en guddommelig opdragelse, hvilket giver sig til kende ved et liv i flid og nidkærhed.MMPB 88.4

Den sjæl, som i daglig og alvorlig bøn søger sin hjælp, sin støtte og sin kraft hos Gud, vil have ædle formål, klare begreber om sandhed og pligt, høje forsætter i sine handlinger og en stadig hunger og tørst efter retfærdighed. Ved at holde forbindelsen med Gud ved lige vil vi i vor omgang med andre være i stand til at meddele dem den fred og den ro, som råder i vore hjerter. Den styrke, vi opnår ved bøn til Gud, forenet med ihærdig bestræbelse for at oplære sindet til tænksomhed og påpasselighed, bereder os til de daglige pligter og bevarer fred i sjælen under alle forhold.MMPB 89.1

Hvis vi holder os nær til Gud, vil han lægge os et ord i munden, som vi kan tale for ham til hans navns pris. Han vil lære os en strofe af englenes sang, taksigelse til vor himmelske Fader. I enhver livets handling vil en iboende frelsers lys og kærlighed åbenbares. Ydre forstyrrelser kan ikke påvirke det liv, der leves i tro på Guds søn.MMPB 89.2