„Vogt jer for de falske profeter“

Lærere, som fremholder usandhed, vil opstå for at drage jer bort fra den trange sti og den snævre port. Vogt jer for dem! Selv om de skjuler sig i fåreklæder, er de indvortes glubende ulve. Jesus anviser en prøve, ved hvilken falske lærere kan skelnes fra de sande. „Af deres frugter skal I kende dem,“ siger han. „Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?“MMPB 144.2

Vi opfordres ikke til at prøve dem efter deres skønne taler og høje bekendelser. De skal dømmes efter Guds ord. „Til loven og til vidnesbyrdet!“ Dersom de ikke taler overensstemmende med det te ord, skyldes det, at de er „uden morgenrøde“. „Hør op, min søn, med at høre på tugt og så fare vild fra kundskabsord.“ Hvilket budskab bringer disse lærere? Leder det dig til at frygte og ære Gud? Leder det dig til at åbenbare din kærlighed til ham ved at vise lydighed mod hans befalinger? Dersom menneskene ikke indser morallovens betydning, dersom de ringeagter Guds bud, dersom de bryder en af de mindste af hans befalinger og lærer menneskene at gøre således, vil de blive agtet for intet i Guds øjne. Vi kan vide, at deres påstande er grundløse. De udfører netop den gerning, der havde sin oprindelse hos mørkets fyrste, Guds fjende.MMPB 145.1

Ikke alle, der bekender Kristi navn og bærer hans kendemærke, hører ham til. Mange, som har lært i mit navn, sagde Jesus, vil til sidst blive fundet for lette. „Mange skal sige til mig på hin dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: „Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som har øvet uret!“MMPB 145.2

Der findes mennesker, som tror, at de har ret, når de er på vildspor. Medens de hævder, at Kristus er deres Herre, og bekender sig til at gøre store gerninger i hans navn, øver de uretfærdighed. „Der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding.“ De synes, at den, der fremholder Guds ord, har „en liflig røst og er dygtig til at spille; de hører Guds ord, men gør ikke derefter“. (Ez. 33,31-32).MMPB 146.1

En blot og bar bekendelse til discipelforholdet er uden værdi. Den tro på Kristus, der frelser sjælen, er ikke hvad mange udgiver den for at være. „Tro, tro! siger de, „så behøver du ikke at holde loven.“ Men en trosmening, der ikke leder til lydighed, er formastelse. Apostelen Johannes skriver: „Den, der siger: „Jeg kender ham,“ og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke.“ (1Joh. 2,4). Lad ingen nære den tanke, at særskilte kraftsytringer eller underværker skal være beviset på ægtheden af deres gerninger eller af de anskuelser, de forfægter .Hvis nogen taler ringeagtende om Guds ord og vil sætte deres egne indtryk, følelser og handlinger højere end den guddommelige rettesnor, kan vi vide, at der ikke er noget lys i dem.MMPB 146.2

Lydighed er beviset på, at man er en discipel. Det, der stadfæster oprigtigheden i vor tale om kærlighed, er, at vi efterlever budene. Når den lære, vi omfatter, dræber synden i hjertet, renser sjælen fra besmittelse og bærer frugt til hellighed, kan vi vide, at den er Guds sandhed. Når godgørenhed, venlighed, ømhjertethed og medlidenhed kom mer til syne i vort liv, og når vore hjerter glæder sig ved at gøre, hvad der er ret, og vi ophøjer Kristus og ikke os selv, da kan vi vide, at vor tro er af den rigtige slags. Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud.“ (1Joh. 2,3).MMPB 146.3