Forældres ansvar

[Jeg så, at der hviler et stort ansvar på forældre. De må ikke lade sig lede af deres børn, men må lede disse. Jeg blev henvist til Abraham. Han var tro i sit hus. Han bød sin husstand efter sig og dette blev ihukommet hos Gud.VM1 118.2

Derpå blev jeg henvist til Eli. Han optugtede ikke sine børn og de blev onde og slette og førte Israel på vildspor ved deres ugudelighed. Da Herren havde fortalt Samuel om deres synder og om den forbandelse, der ville følge, fordi Eli ikke holdt den i ave, sagde han, at deres synder aldrig i evighed skulle sones ved slagtoffer eller afgrødeoffer. Da Samuel fortalte, hvad Herren havde vist ham, føjede Eli sig deri og sagde: “Han er Herren; han gøre, hvad han tykkes bedst!” Guds forbandelse fulgte snart. Disse ugudelige præster blev ihjelslået og tredive tusind israelitter faldt og Guds ark blev taget af fjenden. Da Eli hørte, at Guds ark var taget, faldt ham baglæns ned og døde. Alt dette onde var en følge af, at Eli undlod at holde sine sønner i ave. Jeg så, at dersom Gud var så nøje med at lægge mærke til sådanne ting fordum, vil han ikke være mindre nøje i disse sidste dage.VM1 119.1

Forældre må styre deres børn, holde dem i ave og retlede deres lidenskaber, for i modsat fald vil Gud visselig ødelægge børnene på sin brændende vredes dag og da vil de forældre, der ikke har holdt styr på deres børn, ikke være uden skyld. Navnlig bør Guds tjenere styre deres egne familier og holde dem under god disciplin. Jeg så, at de ikke er skikkede til at dømme eller bestemme i menighedens anliggender, medmindre de kan styre deres eget hus godt. De må først have orden i hjemmet, så vil deres skøn og indflydelse have vægt i menigheden.VM1 119.2

Jeg så, at grunden til, at synerne ikke har været hyppigere i den senere tid, er, at menigheden ikke har værdsat dem. Menigheden har næsten mistet sin åndelighed og tro og irettesættelser og advarsler har kun haft ringe indvirkning på den. Mange, der har bekendt sig til at tro på synerne, har ikke agtet på dem.VM1 119.3

Nogle har fulgt en uklog fremgangsmåde; når de i samtaler med vantro mennesker har fremholdt deres trosanskuelser og er blevet bedt om bevis, har de læst et syn i stedet for at hente bevis fra bibelen. Jeg så, at denne fremgangsmåde var inkonsekvent og vakte fordomme imod sandheden, hos de vantro. Synerne har ingen vægt hos sådanne, som aldrig har set dem og intet kendskab har til deres ånd. Der bør ikke henvises til den i sådanne tilfælde. Vejl f menigh bd 1 side 25-26]VM1 119.4