Tilpasning til verden

Jeg fik vist hvordan nogle bekendne sabbatsholdere tilpassede sig verden. Oh, jeg så at det er en skændsel mod deres bekendelse, en skændsel mod Guds sag. De lyver over for deres bekendelse. De tror at de ikke er lig verden, men de er den så nær i klæder, i tale og handlinger, at der er ingen forskel. Jeg så dem pynte deres stakkels, dødelige kroppe, som hvert øjeblik kan udsættes for Guds fingers berøring og lægge sig i smertens seng. Oh, idet de nærmer sig deres sidste livsløb, så ordner dødelig smerte deres legemer og det store spørgsmål er: “Er jeg rede til at dø? rede til at stå foran Gud i dommen og gennemgå det store tilbageblik?” Spørg dem da hvordan de mærker pynten omkring deres legemer og om de har nogen fornemmelse af, hvad der skal beredes som Gud må se. De vil fortælle dig at hvis de kunne leve livet om, ville de gøre deres livsførelse bedre, undgå verdens tåbeligheder, dets forfængelighed og stolthed og ville smykke legemet med et beskedent udseende og give et eksempel for alle omkring dem. De ville leve for Guds ære.VM1 131.1

Hvorfor er det så svært at føre et selvfornægtende og ydmygt liv? Fordi bekendende kristne ikke er døde i verden. Det er let at leve, efter at vi er døde. Men mange længes efter Ægyptens porrer og løg. De har en tilbøjelighed til at klæde og handle så lig verden som muligt og alligevel komme til himlen. De kommer ikke igennem de lige og smalle veje.VM1 131.2

Jeg fik fremvist de tilstedeværende ved konferensen. Englen sagde: “Noget føde er for orme, nogle borgere fra de syv sidste plager, nogle vil være i live og forblive på jorden for at blive forvandlet ved Jesu komme.”VM1 131.3

Alvorlige var disse ord englen sagde. Jeg spurgte englen hvorfor så få var interesseret i deres evige lykke og så få beredte sig på deres endelige anklage. Han sagde: “Jorden tiltrækker dem, dets rigdomme synes af værdi for dem.” De finder nok til at optage sindet og har ingen tid til at berede sig for himlen. Satan er parat til at kaste dem dybere og dybere ned i vanskeligheder; ligeså snart lidt forvirring og besvær er væk fra tankerne, han afføder et uhelligt ønske efter flere jordiske ting inden i dem; og således går deres tid og når det er for sent, ser de, at de ikke har opnået noget væsentligt. De har holdt fast ved skygger og mistet evigt liv. Disse vil ikke havde nogen undskyldning.VM1 132.1

Mange klæder sig som verden, for at få indflydelse. Men her gør de en sørgelig og skæbnesvanger fejltagelse. Hvis de vil have en sand og frelsende indflydelse, så lad dem efterleve deres bekendelse, vise deres tro ved retfærdige gerninger og gøre forskellen stor mellem den kristne og verden. Jeg så at ordene og klæderne og handlingerne skulle tale for Gud. Da vil en hellig indflydelse være udbredt over alle og alle vil få erfaring om dem at de har været med Jesus. ikke-troende vil se at den sandhed vi bekender har en hellig indflydelse og at tro på Kristi komme påvirker mænd og kvinders karakter. Hvis nogen ønsker at få deres indflydelse bevidnet til fordel for sandheden, så lad dem efterleve det og således efterligne det ydmyge Mønster.VM1 132.2

Jeg så at Gud hader stolthed og at alt det stolte og alt hvad der øver ondt skulle udryddes og den dag som kommer skal brænde dem op. Jeg så at den tredje engels budskab endnu måtte arbejde som syre på manges hjerter som bekender at tro det og rense deres stolthed, selviskhed, begærlighed og kærlighed af verden.VM1 132.3

Jesus kommer; og vil han finde et folk der er tilpasset verden? og vil han anerkende disse som sit folk som han har renset til sig selv? Oh, nej. Ingen uden de rene og hellige vil han anerkende som sine. Dem, som har været renset og gjort hvide gennem lidelse og har holdt sig selv adskilte og uplettede fra verden, vil han vedkende sig som sine.VM1 133.1

Idet jeg så den frygtelige kendsgerning, at Guds folk var tilpasset verden, uden nogen forskelle, udover navnet, mellem mange af de bekendne disciple af den sagtmodige og beskedne Jesus og ikke-troende, følte min sjæl dyb pine. Jeg så at Jesus var såret og sat til åben skam. Englen sagde, da han med sorg så Guds bekendne folk elske verden, deltage i dets ånd og følge dets manérer: “Skær jer fri! Skær jer fri! så han ikke nedsætter jeres lod til hyklere og ikke-troende uden for byen. Jeres bekendelse vil kun gøre jer større pine og jeres straf vil være større fordi I kender hans vilje, men ikke gjorde den.”VM1 133.2

Dem, som vedkender at tro den tredje engels budskab, krænker ofte Guds sag ved letsindighed, spøg og fjas. Jeg blev vist at dette onde gik helt over i vore rækker. Der bør være en ydmygelse for Herren; Israels Gud burde sønderrive hjertet og ikke klædningen. Barnlig enkelhed ses sjældent; der tænkes mere over menneskets samtykke end over end Guds mishag. Englen sagde: “Bring dit hjerte i orden, så han ikke kommer til dig med dom og den skrøbelige livstråd bliver skåret over og I ligger ned ubeskyttet i graven, uforberedt for dommen. Eller hvis I graver jeres grav, vil jeres hjerter, medmindre I snart stifter fred med Gud og river jer selv fra verden, blive hårdere og I vil lære på en falsk støtte, en tilsyneladende beredelse og finde jeres fejltagelse for sent til at sikre sig et velfunderet håb.”VM1 133.3

Jeg så at nogle bekendne sabbatsholdere tilbringe timer, som er værre end at smide dem væk, ved at studere den og den mode der pynter det stakkels, dødelige legeme. Så længe I gør jer selv lig verden, så dejlige I kan, så husk på at det samme legeme kan, på få dage, være føde for orme. Og selv om I pryder det for jeres smag, for at behage jeres øjne, dør I åndeligt. Gud hader jeres forfængelige og onde svaghed og han ser på jer som en kalket grav, fuld af fordærvelse og urenhed inden i.VM1 134.1

Mødre sætter stolthedens eksempel for deres børn og ved at gøre således, sår de sæd der vil spire op og bære frugter. Høsten vil være sikker og rigelig. Det som de sår vil de høste. Der vil ikke være nogen nedgang i afgrøden. Jeg så forældre, som havde lettere ved at lære sine børn stoltheds lektie, end ydmyghedens lektie. Satan og hans engle stod lige ved jeres side, for at gøre de handlinger virkningsfulde, eller de sige ord som I siger til dem, så de opmuntres til at klæde sig i deres stolthed og blande sig med det selskab der ikke er hellig. Oh forældre, I planter i jeres eget skød en torn som I ofte vil mærke i smerte. Når I vil modvirke den sørgelig lektie I har lært jeres børn, vil I finde det svært. Det er umuligt for jer at gøre dette. I må nægte dem ting, som ville tilfredsstille deres stolthed og alligevel lever den i hjertet og længes efter at blive tilfredsstillet; og intet kan dræbe den stolthed uden Guds hurtige og kraftfulde Ånd. Når dette finder sin vej til hjertet, vil det arbejde som syre og rykke rødderne op.VM1 134.2

Jeg så at unge og gamle forsømmer bibelen. De gjorde ikke den bog til deres studium og til regel for deres liv som de skulle. Særlig er de unge var skyldige i den forsømmelse. De fleste af dem er kvikke og finder masser af tid til at læse næsten alle andre bøger. Men ordet der peger hen til liv, evigt liv, er ikke gennemlæst og dagligt studeret. Den dyrebare og betydningsfulde bog, som skal dømme dem på den sidste dag, studeres vel ikke af alle. Intetsigende historier oplæses med opmærksomhed, medens bibelen forsømmeligt forbigås. En dag kommer, en dag med skyer og tykt mørke, hvor alle vil ønske at være fuldstændig udstyret med Guds ords klare og simple sandheder, så de sagtmodigt og alligevel beslutsomt, giver en grund for deres håb. Denne grund for deres håb, så jeg at de måtte have, for at styrke deres egne sjæle mod den voldsomme kamp. Uden denne lider de nød og kan ikke have en fasthed og beslutsomhed.VM1 134.3

Forældre skulle hellere brænde dagens dumme sladderhistorier og novellerne når de kommer ind i deres hjem. Det ville være en skånsel mod børnene. At opmuntre til læsning af disse historiebøger er som trylleri. Det forvirrer og forgifter sindet. Forældre: Jeg så, at hvis I ikke vågner op til jeres børns evige interesser, vil de visselig blive fortabt på grund af jeres forsømmelse. Og muligheden for at upålidelige forældre selv bliver frelst, er meget lille. Forældre burde være eksemplariske. De bør udøve en hellig påvirkning i deres familier. De bør lade deres klæder være beskedne og forskellig fra verden omkring dem. Idet de værdsætter de evige interesser i deres børn, bør de irettesætte stoltheden i dem, irettesætte den trofast og ikke opmuntre den i ord eller handling. Oh, den stolthed der blev vist mig, I Guds bekendende folk! Den havde tiltaget hvert år, indtil det nu er umuligt at udskille bekendne adventsabbatsholdere fra verden omkring dem. Jeg så at denne stolthed måtte rives ud af vore familier.VM1 135.1

Meget er blevet bekostet på snore og bånd til kyser, til kraver og andre unødige ting der smykker kroppen, medens Jesus, herlighedens konge, som gav sit liv for at forløse os, bar en tornekrone. Det var den måde vor Mesters indviede hoved var dekoreret på. Han var “en smertens mand og kendt med sygdom.” “Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Alligevel kan netop dem, som bekender sig til at blive vasket med Jesu blod, der blev spildt for dem, klæde og dekorere deres stakkels, dødelige legemer og vove at være efterfølgere af det hellige, selvfornægtende og ydmyge mønster. Oh, kunne alle se dette, som Gud ser det og har vist det til mig! For mig er det som at bære og mærke den sjælepine som jeg følte, da jeg så det. Engelen sagde: “Guds folk er særskildt; som han renser til sig selv.” Jeg så at det udvendige udseende er et fingerpeg for hjertet. Når det ydre er hængt op med bånd, kraver og unødige ting, viser det tydeligt at kærlighed til dette, er i hjertet; med mindre sådanne personer er renset fra deres fordærvelse, kan de aldrig se Gud, for kun den rene i hjertet, vil se ham.VM1 135.2

Jeg så at øksen måtte lægges ved træets rod. Sådan stolthed burde ikke tillades i menigheden. Det er de ting som adskiller Gud fra sit folk, som lukker arken af for dem. Midt i Israel har man sovet hvad angår stolthed, mode og tilpasning til verden. De går hver måned frem i verdenskærlighed, selviskhed, begærlighed og stolthed. Når deres hjerter er påvirket af sandheden, vil det bevirke en død til verden og de vil lægge bånd, kniplinger og kraver til side; og hvis de er uimodtagelige vil de utroendes latter og hån og spot ikke røre dem. De vil nære et ivrigt ønske for at adskille sig fra verden, som deres Mester. De vil ikke efterligne dets stolthed, metoder og skikke. Det ædle mål vil altid være for dem, at forherlige Gud og opnå den udødelige arv. Denne udsigt vil opsluge alt af jordisk natur. Gud vil have et folk, der er adskilt og forskellig fra verden. Så snart nogen har et ønske om at efterligne verdens skikke, som de ikke umiddelbart undertrykker, lige så hurtigt ophører Gud med at anerkende dem, som sine børn. De er verdens og mørkets børn. De begærer Ægyptens porrer og løg, som er ønsket om at blive verden mest mulig lig; ved at gøre sådan, viser de, som bekender Kristus, sig i virkeligheden som fremmede for nåde og fremmede for den sagtmodige og beskedne Jesus. Hvis de har gjort dem selv bekendt med ham, ville de være værdige til ham.VM1 136.1