Kristus vort eksempel

KRISTUS VORT EKSEMPEL
St. Helena, Californien, 30.oktober, 1903.
Til lægemissionærere?
Det som der er mest brug for hos lægemissonære er Herrens Ånds vejledning. Dem som arbejder ligesom Kristus, den Store Lægemissionær, må være åndeligt sindede. Men det er ikke alle som gør lægearbejdet, som ophøjer Gud og hans sandhed. Ikke alle underkaster sig Helligåndens vejledning. Nogle bringer brænde, hø og stubbe til grunden — materialer som ikke vil stå ildprøven.VM8 206.1

Jeg beder om at jeg må få visdom og kraft fra Gud, til at give jer der som evangelie? sundhedsmissions?arbejdet indbefatter.VM8 206.2

I min dagbog fandt jeg dette, som jeg skrev for et år siden: den 29.oktober, 1902. Denne morgen vågnede jeg tidligt. Efter at have bedt alvorligst efter visdom og klarhed, så jeg kunne udtrykke den ting der var kommet til min opmærksomhed, skrev jeg ti siders belæring. Jeg ved at Herren hjalp mig til at skrive de vigtigste ting på papiret, som skulle frem for hans folk.VM8 206.3

Da jeg skrev på denne måde, følte jeg en lindring over i mine tanker, efter at belæringen var skrevet ned; for da ved jeg at dette emne ikke vil gå tabt, selv om jeg kunne glemme det. Dem som indser at korset er håbets midtpunkt for menneskeslægten kan forstå det evangelium Kristus lærte. Han kom til denne verden med intet andet formål end at sætte mennesket i en fordelagtig stilling over for verden og det himmelske univers. Han kom for at fremføre vidnesbyrd som faldne mennesker, igennem tro på hans kraft og virke som Guds søn, kan få del i guddommelig natur. Han alene kunne gøre forsoning for syndere og åbne paradisets porte for den faldne slægt. Han påtog sig, ikke engles natur, men menneskes natur og levede et ubesmittet liv, i denne verden. “Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” “Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh.1,14.12.VM8 206.4

Ved sit liv og sin død lærte Kristus at mennesket, kun ved lydighed mod Guds bud, kan finde sikkerhed og sand højsindethed. “Herrens lov er fuldkommen, kvæger sjælen.” Sal.19,8. Guds lov er en afskrift af hans karakter. Den blev givet til mennesker i begyndelsen som lydighedens standard. I gode tidsalder blev denne lov mistet af syne. Hundredevis år efter vandfloden blev Abraham kaldet og han fik tilsagnet at hans efterkommere skulle ophøje Guds lov. I løbet af den tid israelitterne var i Ægypten, led de i mange år frygtelig modstand i ægypternes hænder. Efter at de havde været i næsten fire?hundrede år havde været i fangenskab, befriede Gud dem ved en forunderlig manifestation af hans kraft. Han åbenbarede sig selv for ægypterne som universets hersker, een der er større end alle hedenske guddomme.VM8 207.1

I Sinai blev loven givet en anden gang. Med ærefrygtindgydende storslåethed fremsagde Herren sine forskrifter og med hans egen finger indgraverede han De ti Bud på stentavler.VM8 207.2

Ned igennem århundrederne finder vi at der kom et tidspunkt hvor Guds lov endnu engang måtte åbenbares umiskendeligt som lydighedens norm. Kristus kom for at hævde lovens hellige påbud. Han kom for at leve et lydigt liv mod dens krav og derved bevise den falske anklage Satan kom med, at det er umuligt for mennesker at holde Guds lov. Som menneske mødte han fristelser og overvandt ved den styrke han fik fra Gud. Idet han gik omkring og gjorde godt, helbredte alle som var plaget af Satan, gjorde han Guds lovs karakter og sin tjenestes art tydelig for mennesker. Hans liv bekræfter at det også er muligt for os at adlyde Guds lov.VM8 207.3

Kristus blev aldrig illoyal mod Guds lovs principper. Han gjorde aldrig noget der var imod sin faders vilje. For engle, mennesker og dæmoner kunne han sige ord som fra andre læber ville have været blasfemi: “Jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.” Joh.8,29. Hans fjender fulgte ham dag for dag i tre år. De prøvede at finde en plet i hans karakter. Satan forsøgte, med hele sint onde forbund, at overvinde ham; men de fandt intet i ham, som kunne give dem fordele. Selv djævlene var tvunget til at bekende: “Du er Gud den Hellige.”VM8 208.1