Selvtilstrækkelighedens fare

Selvtilstrækkelighedens fare

Studér Nebukadnezars drøm som den står optegnet i Daniels fjerde kapitel. Kongen så et meget højt træ plantet på jorden. Hjorte og flokke fra bjergene og dalene nød dets beskyttelse og himlens fugle byggede deres reder på dets grene. Således blev Nebukadnezars storhed og velstand fremstillet. Nationer var samlet under dets storhed. Hans rige var fast etableret i hans loyale undersåtters hjerter.VM8 126.3

Kongen så sin velstand og på grund af den blev han opløftet. Uanset de advarsler Gud havde givet ham, gjorde han ikke de ting som Herren havde fortalt ham at gøre. Han så på sit rige med stolthed og udbrød: “er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?” Dan.4,30. I det øjeblik ordene blev sagt, blev dommen fældet. Kongens fornuft blev taget bort. Den dømmekraft som han havde anset for at være så fuldkommen, den klogskab som havde rost sig selv af at have, blev fjernet. De sindsjuveler, som ophøjer mennesket over dyr, havde han ikke længere.VM8 126.4

Scepteret blev ikke længere holdt i en stolt og magtfuld monarks hænder. Den mægtige hersker er sindsyg. Han blev nu sat sammen med kvæget for at spise som de spiste. Han er på ligefod med markens dyr. Den pande som tidligere bar en adelskrone er vansiret af manglende fornuft og forstand. Denne befaling var gået ud: ““Fæld træet, hug grenene af, afriv løvet og spred frugterne; dyrene skal fly fra deres bo derunder og fuglene fra dets grene!” vers 14VM8 127.1

Således lovpriser Herren sig selv som den sande levende Gud. David kunne godt udbryde: “Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons ceder men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.” Sl.37,35.36. Lad menneske opløftes i stolthed og Herren vil ikke støtte dem og ikke holde dem væk fra fald. Lad en menighed blive stolt og pralene og ikke gøre sig afhængig af Gud, ikke juble over hans magt og den menigheden vil med sikkerhed forlades af Herren, for at bringes under grunden. Lad et folk være stolt af rigdomme, forstand, kundskab, eller i hvadsomhelst uden Kristus og de vil hurtig blive forvirrede.VM8 127.2