Kristus åbenbarede Gud for disciplene

Kristus åbenbarede Gud for disciplene

Lad os læse de ord Kristus udtalte i salen ovenpå natten før sin korsfæstelse. Prøvens time nærmede sig og han søgte at trøste disciplene, der snart skulle prøves og fristes så hårdt.VM8 266.2

“Jeres hjerte forfærdes ikke!” sagde han. “Tro på Gud og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer...VM8 266.3

“Thomas siger til ham: “Herre! vi ved ikke, hvor du går hen; hvordan kan vi så kende vejen? Jesus svarer: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Havde I kendt mig, så havde I også kendt min Fader; og fra nu af kender I ham og har set ham....VM8 266.4

Filip siger til ham: “Herre! vis os Faderen og det er os nok. “Jesus siger til ham: “Så lang en tid har jeg været hos jer og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: “Vis os Faderen?” Tror du ikke, at jeg er i Faderen og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.”” Joh.14,1-10.VM8 266.5

Disciplene forstod endnu ikke Kristi ord angående hans forhold til Faderen. Meget i hans undervisning var fremdeles uklart for dem. De havde stillet mange spørgsmål, der åbenbarede deres uvidenhed om Guds forhold til dem og til deres nuværende og fremtidige interesser. Kristus ønskede, at de skulle have en tydeligere og mere afklaret viden om Gud.VM8 266.6

“Dette har jeg sagt til jer i billedtale,” sagde han, “den tid skal komme, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men frit ud forkynde jer om Faderen.” Joh.16,25.VM8 267.1

Da Helligånden blev udgydt over disciplene på pinsefestens dag, forstod de, de sandheder han havde talt om i lignelser. Den undervisning, der hidtil havde været et mysterium for dem, fattede de nu. Den forståelse, de modtog ved Helligåndens udgydelse, fik dem til at skamme sig over deres underlige teorier. Deres antagelser og forklaringer var tåbeligheder i sammenligning med den kundskab om himmelske ting, de nu modtog. De blev ledet af Ånden og lyset skinnede ind i deres forstand, der engang havde været formørket.VM8 267.2

Men disciplene havde endnu ikke oplevet Kristi løftes fuldstændige opfyldelse. De modtog al den viden om Gud, de kunne bære, men den fuldstændige opfyldelse af løftet om, at Kristus tydeligt ville vise dem Faderen, havde de endnu i vente. Således er det også i dag. Vor kundskab om Gud er stykkevis og ufuldkommen. Når striden er endt og mennesket Jesus Kristus overfor Faderen vedkender sig sine trofaste tjenere, som i en syndig verden har båret et sandt vidnesbyrd om ham, vil de fuldt ud forstå det, der nu er et mysterium for dem.VM8 267.3

Kristus tog sin herliggjorte menneskelighed med sig til de himmelske boliger. Dem, er tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn, for at Gud til sidst kan tage imod dem som sine og for at de kan bo hos ham gennem evigheden. Hvis de i dette liv er trofaste overfor Gud, skal de til sidst “se hans ansigt og hans navn skal stå på deres pander” Åb.22,4. Hvad er himmelsk lykke andet end dette at se Gud? Kan den synder, der bliver frelst ved Kristi nåde, komme til at opleve nogen større glæde end den at betragte Guds ansigt og kende ham som Fader?VM8 267.4