[Johannes Døber blev i sit liv i ørkenen oplært af Gud. Han studerede Guds åbenbarelse i naturen. Under Guds vejledning studerede han profeternes skrifter. Dag og nat var Kristus genstand for hans granskning og betragtning, indtil hele hans sind, hjerte og sjæl blev fyldt med herlige syner.VM8 331.4

Han betragtede Kongen i hans skønhed og tabte helt sig selv af syne. Han så Herlighedens Majestæt og vidste, at han selv var uduelig og uværdig. Det var Guds budskab, han skulle forkynde. Det var i Guds kraft og hans retfærdighed, han skulle stå fast. Han var beredt til at gå ud som himmelens budbærer uden frygt for mennesker, fordi han havde beskuet den guddommelige. Han kunne fremstå uden frygt for jordiske monarker, fordi han med bæven havde bøjet sig for Kongernes Konge.VM8 331.5

Det var ikke ved lange argumenter og fint spundne teorier, at Johannes fremholdt sit budskab. Vækkende og streng og dog fuld af håb hørtes hans røst i ørkenen: “Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.” Matt. 3, 2. En ny, forunderlig kraft greb folket. Hele nationen kom i bevægelse. Store mængder af mennesker strømmede ud i ørkenen.]VM8 332.1

Ulærte bønder og fiskere fra det omkringliggende land; romerske soldater fra Herodes barakker; høvdinger med deres sværd i deres side, rede til at lægge alt ned, som kunne ligne oprør; de griske skatteopkrævere fra deres toldboder; og bederems?præsterne fra Sanhedrin — lyttede alle som var de fortryllede; og alle, selv farisæerne og saddukæerne, den kolde, upåvirkelige spotter, vendte tavse bort og skåret i hjertet med en fornemmelse af deres synder. Herodes hørte budskabet i paladset og den stolte, synds?forhærdede hersker skælvede over kaldet til anger.VM8 332.2

[På denne tid lige forud for Kristi andet komme i himmelens skyer må der udføres et sådant værk som det, der udførtes af Johannes. Gud ønsker mænd, der vil berede et folk til at bestå på Herrens store dag.] Budskabet der gik forud for Kristi offentlige virksomhed var: “Omvend jer, farisæere og saddukæere, omvend jer, thi himmeriget er kommet nær.” [Som et folk, der tror på Kristi snarlige åbenbarelse, har vi et budskab at forkynde: Gør dig rede til at møde din Gud. Amos 4, 12. Vort budskab må være lige så tydeligt, som Johannes’ budskab var. Han revsede konger for deres ondskab. Til trods for, at hans liv var i fare, tøvede han ikke med at forkynde Guds ord. Og vort værk, nu i denne tid, må udføres med lige så stor troskab.VM8 332.3

For at vi skal forkynde et sådant budskab, som Johannes forkyndte, må vi have den samme åndelige erfaring, som han havde. Det samme værk må fuldbyrdes i os. Vi må beskue Gud og idet vi beskuer Gud tabe os selv af syne.VM8 333.1

Johannes var af naturen behæftet med de samme fejl og skrøbeligheder som andre mennesker; men den guddommelige kærlighed havde forvandlet hans væsen. Efter at Jesus havde påbegyndt sin lærergerning og Johannes disciple kom til ham og beklagede sig over, at alle fulgte den nye lærer, som var fremstået, da viste Johannes, hvor klart han opfattede sit forhold til Messias og hvor glad han var over, at den var kommet, som han havde beredt vejen for.VM8 333.2

“Et menneske kan slet intet tage,” sagde han, “uden det bliver givet ham fra himmelen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, jeg er kun udsendt forud for ham. Den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig inderligt over brudgommens røst. Så er nu denne min glæde blevet fuldkommen. Han bør vokse, men jeg blive mindre.” Joh. 3,27-30.VM8 333.3

Idet han i troen så hen til Forløseren, var Johannes steget op til selvfornægtelsens højder. Han søgte ikke at vinde mennesker til sig selv, men at løfte deres tanker højere op, til de kunne dvæle ved Guds Lam. Han havde selv kun været en røst, der råbte i ørkenen. Nu holdt han sig med glæde stille og på afstand, for at alles øjne måtte vende sig mod livets lys.VM8 333.4

De, der er tro mod deres kald som Guds budbærere, vil ikke tragte efter ære for sig selv. Kærligheden til dem selv vil blive opslugt af kærligheden til Kristus. De vil erkende, at det er deres gerning at vidne som Johannes Døber: “Se Guds Lam, som bærer verdens synd!” Joh. 1,29. De vil ophøje Jesus og med ham vil menneskene også blive ophøjede.] “For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte.” Es 57,15VM8 333.5

[Profetens sjæl var, fri for alt eget, fyldt med den guddommeliges lys. I ord der næsten var sidestykke, vidnede han om Frelserens herlighed. “Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål.” Joh 3,31?34VM8 334.1

Alle Kristi efterfølgere skal få del i hans herlighed. “Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.” Joh 5,30 Vi kan kun modtage lys fra himmelen i samme grad, som vi er villige til at give afkald på alt vort eget. Vi får kun forstand på Guds karakter og modtager Kristus ved troen i samme grad, som vi samtykker i at tage enhver tanke til fange ind under lydighed mod Kristus. Alle, der gør dette, får Helligånden uden mål. I Kristus bor hele guddomsfylden legemlig og i denne fylde har I del.” Kol. 2,9.10. Herren kommer 18.og 19. apr]VM8 334.2

Enoks erfaring

Guds løfter