Almagtens skjold

Almagtens skjold

Guds lovlydige folk står under det brede almagts skjold:

“Den der sidder i den Højestes skjul
og dvæler i den Almægtiges skygge,
siger til Herren: Min tilflugt, min klippeborg,
min Gud, på hvem jeg stoler.
Thi han frier dig fra fuglefængerens snare,
fra ødelæggende pest;
han dækker dig med sine fjedre,
under hans vinger finder du ly,
hans trofasthed er skjold og værge.
Du frygter ej nattens rædsler,
ej pilen der flyver om dagen
ej pesten, der sniger i mørke,
ej middagens hærgende sot.
Falder end tusinde ved din side,
ti tusinde ved din højre hånd,
til dig når det ikke hen;
du ser det kun med dit øje,
er kun tilskuer ved de gudløses straf.

Thi du, Herre, er min tilflugt
den højeste tog du til bolig.
Der times dig intet ondt,
dit telt kommer plage ej nær;
thi han byder sine engle
at vogte dig på alle dine veje;
de skal bære dig på deres hænder,
at du ikke skal støde din fod på nogen sten;
du skal træde på slanger og øgler,
trampe på løver og drager.
Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud,
jeg bjærger ham, thi han kender mit navn;
kalder han på mig, svarer jeg ham,
i trængsel er jeg hos ham,
jeg frier ham og giver ham ære:
Med et langt liv mætter jeg ham
og lader ham skue min Frelse!”
Salme. 91.VM8 120.3