Naturens love

Naturens love

[Mange, der dvæler ved materiens og naturens love, taber Guds stadige og direkte indgriben af syne, hvis de ikke benægter den. De viderefører den idé, at naturen handler uafhængigt af Gud, at den i og af sig selv har sine egne begrænsninger og kræfter, som den arbejder med. Efter deres mening er der en tydelig forskel mellem det naturlige og det overnaturlige. Det naturlige tilskrives almindelige årsager uden forbindelse med Guds kraft. De tillægger stoffet en vital kraft og naturen bliver gjort til en guddom. Det antages, at stoffet er undergivet bestemte betingelser og overladt til at følge bestemte love, som selv Gud ikke kan gribe ind i, at naturen er udstyret med visse egenskaber og underkastet love og at det er overladt til den selv at adlyde visse love og udføre den gerning, der oprindelig blev pålagt den.VM8 259.3

Dette er falsk videnskab. Der er intet i Guds ord, der støtter den. Gud ophæver ikke sine love, men han arbejder til stadighed igennem dem og bruger dem som sine redskaber. De er ikke selvvirkende. Gud arbejder bestandig i naturen. Den er hans tjener og bliver ledet, som han synes. Naturen vidner på sin måde om tilstedeværelsen af et entelligent væsens nærværelse og aktive virke, der i alle sine gerninger handler efter sin egen vilje. Det er ikke ved nogen selvstændig iboende kraft i naturen, at jorden år efter år giver sine gaver og fortsætter sin vandring rundt om solen. Almagtens hånd er i stadig virksomhed og leder denne planet. Det er Guds krafts stadige virke, der holder den i stilling under dens rotation.VM8 259.4

himmelens Gud er i stadig virksomhed. Det er ved hans kraft, at plantevæksten trives, at ethvert blad kommer frem og hver blomst forder sig ud. Hver regndråbe, hvert snefnug, hver spire i græsset, hvert blad og blomst og busk vidner om Gud. Disse små ting, der er så almindelige rundt omkring os, lærer os den lektie, at intet er så småt, at han ikke tager sig af det. Det menneskelige legemes mekanisme kan man ikke forstå fuldt ud. Den rummer hemmeligheder, som gør selv de mest intelligente til skamme. At pulsen slår og åndedræt følger åndedræt, er ikke et resultat af en mekanisme, som , når den først er sat i gang, fortsætter med at virke. I Gud lever og røres og er vi. Hvert åndedrag og hvert pulsslag er et stadigt vidnesbyrd om en altid nærværende Guds kraft.VM8 260.1

Det er Gud, der får solen til at stige på himmelhvælvingen. Han åbner himmelens sluser og giver regn. Han får græsset til at gro på bjergene. “Han lader sne falde ned som uld, som aske spreder han rim.” “Når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen og han ... får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre.” Sl.147,16; Jer.10,13.VM8 260.2

Herren er i stadig virksomhed for at opretholde og bruge de ting, han har skabt som sine tjenere. Kristus sagde: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” Joh. 5.17.VM8 260.3