Advarsler imod indbildskhed

Advarsler imod indbildning

Idet vi lærer mere om hvad Gud er og om hvad vi selv er i hans øjne, skal vi frygte og bæve for ham.
Lad nutidens mennesker tage ved lære af de skæbner som førhen dristede at frigøre sig fra det som Gud havde erklæret for helligt. Da israelitterne vovede at åbne arken da den kom tilbage fra filistrenes land, blev deres uærbødighed tydeligt straffet. “Men Jekonjas efterkommere havde ikke taget del i bet?sjemesjiternes glæde over at se Herrens ark; derfor ihjelslog han halvfjerdsindstyve mænd iblandt dem. Da sørgede folket, fordi Herren havde slået så mange af dem ihjel; og bet?sjemesjiterne sagde: “Hvem kan bestå for Herrens, denne hellige Guds, åsyn?” 1.Sam.6,19?20.VM8 283.2

Tænk atter over den dom der faldt over Usias. Ligesom i Davids regeringstid, blev arken ført til Jerusalem, rakte Usias sin hånd frem for at støtte den. Han blev slået med øjeblikkelig død, fordi han tog sig den frihed at røre ved symbolet for Guds nærværelse.
Ved den brændende tornebusk, da Moses gik lidt tilbage for at se det underfulde syn, uden at genkende Guds nærhed, blev denne befaling givet:
“Kom ikke nærmere! Drag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står på, er hellig jord!”..... Da skjulte Moses sit ansigt, thi han frygtede for at skue Gud.” 2.Mos 3,5.6.VM8 284.1

“Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han så op og fik øje på en mand, som stod foran ham med draget sværd i hånden. Josua gik da hen til ham og sagde: “Er du en af vore eller en af vore fjender?” Han svarede: “Ingen af delene, jeg er fyrsten over Herrens hær; lige nu er jeg kommet!” Da faldt Josua til jorden på sit ansigt og tilbad og sagde til ham: “Hvad har min herre at sige sin tjener?” Og fyrsten over Herrens hær svarede Josua: “Drag dine sko af fødderne, thi det sted, du står på, er helligt!” Det gjorde Josua.” Jos.5,13-15.VM8 284.2

I helligdommen og templet, der var de jordiske symboler på Guds boliger, var en afdeling helliget for hans nærhed. Forhænget var indvævet med keruber og dets indgang skulle ikke løftes af nogen hånd for nogen. At løfte dette forhæng og nogen trængte ubudent ind i det allerhelligestes mysterium var døden. For ovenover nådesstolen og de nedbøjede, bedende engle dvælede Den Helliges herlighed, herlighed som intet menneske kunne se på og så leve. På denne årsdag, der var udpeget til tjeneste i det allerhelligeste, gik ypperstepræsten skælvende ind til Guds nærhed, medens røgelsesskyer omtågede herligheden for hans øjne. Der var helt stille i templets sale. Ingen præst tjente ved alteret. Hære af tilbedere bøjede sig i tavs ærbødighed og sendte deres bønner for Guds barmhjertighed.
“Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet.” 1.Kor.10,11.VM8 284.3

“Men Herren er i sin helligdom;
stille for ham, al jorden!”
        Hab.2,20.
“Herren har vist, han er konge, folkene bæver,
han troner på keruber, jorden skælver!
Stor er Herren på Zion,
ophøjet over alle folkeslag;
de priser dit navn, det store og frygtelige;
hellig er han! Sal.99,1-3.
“I himlen er Herrens trone;
på jorderig skuer hans øjne ned, hans blik ransager menneskens børn.”
“Thi han ser ned fra sin hellige højsal, Herren skuer ned fra himmel til jord.”
        Sal.11,4. Sal.102,20.
“Fra sit højsæde holder han øje med alle,
som bor på jorden;
han, som danned deres hjerter til hobe,
gennemskuer alt deres værk.”
“Al jorden skal frygte for Herren,
alverdens beboere skælve for ham.”
        Sal.33,14-15.8VM8 285.1

Mennesker kan ikke finde Gud ved ransagelse. Lad ingen forsøge at løfte det slør, der dækker skjulte herlighed, med en formastelig hånd. “Hvor uransagelige er ikke hans domme og hvor usporlige hans veje”! Rom.11,34. Det er et bevis på hans barmhjertighed, at hans kraft er tilbageholdt, indtil hvis sløret, for hans guddommelige nærvær, løftes er døden. Intet menneske kan trænge ind i de hemmeligheder, hvori Den Mægtige bor og arbejder. Kun det som han anser for godt at afsløre, kan vi begribe af ham. Fornuften må anerkende en autoritet over sig. Hjerte og forstand må bøje sig for den store JEG ER.VM8 285.2