Guds vilje angår os

Guds vilje angår os

Kundskab til Gud opnås fra hans ord. Den erfaringsmæssige kundskab af sand gudsfrygt, findes i daglig helligelse og tjeneste og den sikrer den højeste legems? sinds? og sjæle?kultur. Denne helligelse af alle kræfter til Gud, forebygger selvophøjelse. Bibringelsen af guddommelig kraft ærer vor oprigtige stræben efter visdom som vil sætte os i stand til at bruge vore højeste evner på en måde som vil ære Gud og velsigne vore medmennesker. Idet disse evner stammer fra Gud og ikke er selvskabte, burde de påskønnes som talenter fra Gud til at bruges i hans tjeneste.VM8 63.1

De himmelsk-betrode sindsevner skal behandles som højere kræfter, til at herske over legemets rige. Den naturlige appetit og lidenskaber skal bringes under samvittighedens og åndelige kræfters kontrol.VM8 63.2

[Kristi religion nedværdiger aldrig modtageren: den gør ham aldrig grov eller simpel, uhøflig eller vigtig, lidenskabelig eller hårdhjertet. Tværtimod: den lutrer smagen, helliger dømmekraften, renser og forædler tankerne og tager dem til fange i lydighed mod Kristus. Guds ideal for sine børn er højere, end den højeste menneske tanke kan nå. I sin hellige lov har han givet en afskrift af sin karakter. Vejl f menigh bd. 1 side 496]VM8 63.3

Kristus er den største Lærer som verden nogen sinde har kendt. Og hvad er den standard som fremholder for alle som tror på ham? “Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.” Matt.5,48. Ligesom Gud er fuldkommen i hans sfære, således kan mennesket være fuldkomment i sin sfære.VM8 64.1

[En kristelig karakters ideal er lighed med Kristus. Der åbnes os en vej til stadig fremgang. Vi har et mål at vinde, et ideal at opnå, som indbefatter alt, hvad der er godt og rent, ædelt og ophøjet. Der bør være en uophørlig stræben efter og stadig fremgang i karakterens fuldkommengørelse. Vejl f menigh bd. 1 side 496]VM8 64.2

Paulus siger: “Jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrs?pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.” Fil.3,13.14.VM8 64.3

Dette angår Guds vilje for mennesker, endda deres helligelse. Ved at spore vor vej opad, mod himmelen, må alle evner holdes i den sundeste tilstand, beredte til trofast tjeneste. Den styrke, som Gud har udrustet mennesket med, skal bruges for fuld kraft. “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og af hele dit sind og din næste som dig selv.” Luk. 10,27. Mennesket har ikke mulighed for at gøre dette af sig selv, men må have guddommelig hjælp. I hvilken del skal mennesket så gøre noget? “Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” Fil.2,12.13.VM8 64.4

Uden den guddommelige arbejdskraft, kan mennesket ikke gøre noget godt. Gud kalder alle mennesker til anger. Mennesket kan dog ikke engang angre hvis Helligånden ikke arbejder i dets hjerte. Men Herren ønsker ikke at noget menneske skal vente, til han tror at han har angret, før han går hen imod Jesus. Frelseren drager hele tiden mennesker til anger; de behøver blot at lade sig drage og deres hjerte vil smeltes i bodfærdighed.VM8 64.5

Mennesket er tildelt en del i denne store kamp for evigt liv; det må reagere på Helligåndens virken. Det vil kræve en kamp at bryde gennem mørkets magter og Ånden arbejder i mennesket for at kunne udrette dette. Men mennesket er intet passivt væsen, der skal frelses i al magelighed. Det skal kaldes til at spænde alle muskeler og bruge alle evner til at kæmpe for udødelighed; dog er det Gud som giver kraften. Intet menneske kan frelses i magelighed. Herren påbyder os: “Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.” “Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet og få er de, der finder den.” Matt.7,13.14. Luk.13,24.VM8 65.1