Spørgsmålet om løn

Spørgsmålet om løn

Institutionen er nu i en gunstig situation og dets ledere bør ikke fastholde det lave lønniveau som var nødvendig i dens tidligere år. Værdige, dygtige medarbejdere burde få en fornuftig løn for deres arbejde og den bør anvendes efter deres egen dømmekraft hvad angår den nytte de giver af deres løn. De bør ikke anstrenge sig på nogen måde. Overlægen selv bør have større løn.VM8 142.3

Til overlægen ønsker jeg at sige: Selvom du ikke har lønspørgsmålet med i din personlige lederform, er det bedst for dig at se forsigtigt på denne ting; for du er ansvarlig, som institutionens overhoved. Forlang ikke så megen opofrelse af medarbejderne. Begræns dine ambitioner at udvide institutionen og at samle ansvar sammen. Lad nogle af midlerne der kommer til sanatoriet gå videre til institutioner der behøver hjælp. Det vil helt sikkert være det rigtige. Det er i overensstemmelse med Guds vilje og vej og det vil bringe Guds velsignelse over sanatoriet.VM8 142.4

Jeg vil gerne sige specielt til direktionen: “Husk at medarbejderne bør blive betalt efter deres trofasthed. Gud forlanger at vi skal behandle hinanden med den strengeste trofasthed. Nogle af jer er overbebyrdet med bekymringer og ansvar og jeg er blevet belært at der er fare for at I bliver egenkærlige og foruretter dem som I giver beskæftigelse.”VM8 143.1

Enhver forretningstransaktion, om det har at gøre med en medarbejder med en ansvarsbetynget stilling eller med den laveste medarbejder på sanatoriet, bør være sådan som Gud kan anerkende. Gå i lyset så længe I har lyset, for ikke at mørket skal komme over jer. Det vil være langt bedre for jer at bruge mindre på bygninger og give jeres medarbejdere løn som er i overensstemmelse med deres arbejde og vise dem barmhjertighed og retfærdighed.VM8 143.2

Ud fra det lys Herren har fundet behag i at give mig, ved jeg at han ikke er tilfreds med så mange ting der er sket omkring medarbejderne. Gud har ikke åbenbaret enhver enkelthed for mig, men advarsler er kommet at der i mange ting er brug for afgjort fornyelse. Jeg er blevet vist at der er brug for fædre og mødre i Israel der forenes med institutionen. Helligede mænd og kvinder burde ansættes, som, fordi de ikke er bebyrdet med bekymringer og ansvar, kan overvåge arbejdsgivernes åndelige interesser. Det er nødvendigt at sådanne mænd og kvinder hele tiden arbejder i missionsområdet på denne store institution. Ikke det halve er gjort som kunne gøres i dette henseende. Det burde være disse mænd og kvinders del at arbejde for arbejdsgiverne i de åndelige linier og lære dem hvordan de vinder sjæle, vise dem at dette skal gøres, ikke ved at sige så meget, men ved et pålideligt, kristuslignende liv. Medarbejderne er udsat for verdslig påvirkning; men i stedet for at lade sig forme af denne påvirkning, burde de være indviede missionærer, styret af en indflydelse der ophøjer og forfiner. Således vil de lære hvordan de skal møde ikke-troende og hvordan de skal udøve en indflydelse som vil vinde dem til Kristus.VM8 143.3

Uddrag fra et brev skrevet i 1895 i Cooranbong, New South Wales. ? Gud har et arbejde for alle troende som arbejder på sanatoriet. Enhver sygeplejer skal være kanal for velsignelse, få lys ovenfra og lade det skinne frem til andre. Medarbejderne skal ikke tilpasse sig de behandlingssøgendes moderne udseende, men skal hellige sig selv til Gud. Atmosfæren der omgiver dem skal være en smag af liv til liv. Fristelser vil angribe dem fra alle sider, men lad dem bede Gud for hans nærvær og vejledning. Herren sagde til Moses: “Sandelig vil jeg være med eder;” og til enhver trofast, indviet medarbejder har fået den samme forsikring.VM8 144.1