[Kære broder Q. Det glæder mig, at du nu er i ___, og hvis du gør dit bedste, vil du være den rette mand på den rette plads. Hold jeget ude af syne; lad det ikke trænge ind og skade virksomheden, selv om dette vil være naturligt. Vandre med Gud i ydmyghed. Lad os virke for Mesteren med uegennyttig kraft og bevare bevidstheden om Guds stadige nærværelse. Tænk på Moses — hvilken udholdenhed og tålmodighed prægede ikke hans liv! I sit brev til hebræerne siger Paulus: “Han holdt ud, som om han så den usynlige.” Den karakter, Paulus således tilskriver Moses, betyder ikke blot en passiv modstand mod det onde, men ihærdighed i, hvad der er ret. Han havde altid Herren for øje og Herren var altid ved hans højre hånd for at hjælpe ham.VM5 651.2

Moses havde en dyb erkendelse af Guds personlige nærværelse. Ikke alene skuede han ned gennem tiderne, til Kristus skulle åbenbares i kød, men han så Kristus på en særskilt måde ledsage Israels børn på alle deres vandringer. Gud var en virkelighed for ham, altid nærværende i hans tanker. Når han blev misforstået, når det faldt i hans lod at møde farer og at bære forhånelse for Kristi skyld, tålte han det uden at gengælde ondt med ondt. Moses troede på Gud som En, han behøvede og som En, der ville hjælpe ham af hensyn til hans trang. Gud var for ham en hjælp som var nær.VM5 651.3

Meget af den tro, som vi ser, er kun et navn; den virkelige, fortrøstningsfulde, vedholdende tro er sjælden. Moses oplevede i sin egen erfaring opfyldelsen af det løfte, at Gud ville belønne dem, der søger ham med flid. Han så frem til lønnen. Her er et andet punkt i forbindelse med troen, som vi ønsker at betone. Gud vil belønne det menneske, der viser tro og lydighed. Hvis denne tro bringes ind i livets erfaring, vil den sætte enhver, som frygter og elsker Gud, i stand til at udholde prøvelser. Moses var fuld af tillid til Gud, fordi han havde en blegnende tro. Han behøvede hjælp, han bad om den, greb den i tro og indflettede i sin erfaring den tillid, at Gud havde omsorg for ham. Han troede, at Gud herskede særskilt over hans liv. Han så og anerkendte Gud i alle livets enkeltheder og følte, at den altseende, som vejer motiver og prøver hjertet, holdt sit øje over ham. Han så hen til Gud og forlod sig på hans styrke til at blive båret ubesmittet gennem fristelse i enhver skikkelse. Han vidste, at en særskilt gerning var blevet ham anvist og han ønskede så langt som muligt at gøre denne gerning helt igennem vellykket. Men han vidste, at han ikke kunne gøre dette uden guddommelig bistand; for han havde med et fordærvet folk at gøre. Guds nærværelse var nok til at bringe han igennem alle de mest prøvende situationer, et menneske kan blive stillet i.VM5 651.4

Moses havde ikke alene Gud i sine tanker; han så ham. Gud var det syn, han stadig havde for sig; han tabte ham aldrig af syne. Han så Jesus som sin Frelser og han troede, at Frelserens fortjenester ville blive ham tilregnet. For Moses var denne tro ingen gisning; den var en virkelighed. Det er den slags tro, vi behøver en tro, som tåler prøven. Oh, hvor tit vi dog giver efter for fristelse, fordi vi ikke holder vort blik fæstet på Jesus! Vor tro er ikke vedholdende, fordi vi ved at føje selvet synder og derfor ikke kan holde ud, som om vi “så den usynlige”.VM5 652.1

Min broder, gør Kristus til din ledsager hver dag, hver time, så vil du ikke klage over, at du ingen tro har. Dvæl ved Kristus. Betragt hans karakter. Tal om ham. Jo mindre du ophøjer dig selv, desto mere vil du finde at ophøje hos Jesus. Gud har en gerning for dig at gøre. Hold dig altid Herren for øje. Broder og søster Q, stig højere, stadig højere op for at få klarere opfattelser angående Kristi karakter. Da Moses bad: “Lad mig dog skue din herlighed!” irettesatte Herren ham ikke, men tilstod ham hans begæring. Gud sagde til sin tjener: “Jeg vil lade al min rigdom [godhed] drage forbi dig.” Vi holder os borte fra Gud og dette er grunden til, at vi ikke ser åbenbarelserne af hans kraft. Vejl f menigh bd. 2 side 224-225]VM5 652.2

Fejlagtige idéer om bekendelse

Kristi nærvær i klasseværelset